mandag den 31. december 2007

Godt nytår

Godt Nytår til alle jer der læser med herinde.

Lidt status, her når året går på held, nævnt i tilfældig rækkefølge:

Jesper og jeg har boet officielt sammen i 9 år og været kærester i 9 år og et par måneder.

Jesper droppede livet som selvstændig i jan. 2007 og samtidig slap jeg for mit bijob, som regnskabschef i JFP Håndværkerservice

Oscar startede i 0.A.

Jeg har været sygemeldt i længere tid og fået nyt job.

Jeg har aldrig skrevet så mange ansøgninger og været til så mange samtaler.

Vi har haft krise i vores ægteskab, men erfaret hvad der er vigtigt for os.

Jeg er nyforelsket i min mand.

Jeg har fundet ud af, hvad der er betydningsfuldt i mit liv og hvad der ikke betyder så meget, vælge mine kampe.

Vi har haft en skøn ferie i Tyrkiet.

Vi skylder færre penge væk end da året startede

Jeg har virkelig fået gjort noget ved min hobby, scrapbooking, og været til nogle fede conventions.

Jeg har aldrig brugt så mange penge før på papir, værktøj og dims.

Venskabet med "gamle" venner er genoplivet, hvordan har jeg kunne leve uden jer?

Jeg har fået et langt tættere og fortoligt venskab med veninder og venner.

Jeg har lært enormt meget om mig selv, virkelig kommet i dybden med mine føleleser.

Jeg har lært at stole på min mave og stå ved min holdning.

Jeg har haft de mest værdifulde snakke i mit liv.

Vi har verdensklassebørn.

Jeg er blevet meget bedre til at køre bil og ikke mindst finde vej.

Jeg har oprettet denne blog.

Alt i alt et godt år, bortset for nogle oplevelser jeg gerne havde været foruden, men de har også været til for noget godt......., jeg har et fedt liv, og en familie jeg elsker helt op til himlen.

lørdag den 29. december 2007

Helikopterer

Vi lever blandt flyvende helikopterer i stuen for tiden. Oscar har fået 3 af slagsen i julegave, de små bruger 8 batterier, så dem fik vi jo først købt i forgårs. Da vejret jo ikke lige er så godt til helikopterflyvning, har Jesper givet ham lov til at flyve med de 2 små i stuen, så man skal lige kigge sig godt for.

I går sad den ene så fast i moderens hår, øv, det vikler sig bare ind, og helikopteren skulle lige fikses, håret havde sat sig fast i rotoren, ja, et hjem med udfordringer.......

Ondt i hovedet

I går måtte jeg igen kapitulere og lægge mig med migræne. Oscar havde en legekammerat på besøg, så jeg måtte ringe efter Jesper, der drønede hjem fra arbejde, min dejlige mand, og overtog situationen....

Senere kom Mollie ind i soveværelset. "Mor ond hoved, Mollie puser", sød pige, så pustede hun mig på hoved. Det hjalp ikke rigtig, men moderen kom til at smile.

Mollie og Julie fanger biller

Endnu et LO fra sommerhuset, hvor vi stadig var til fødslesdag 28. juli 2007. Dette er Mollie og kusinen (Julie), der er på jagt efter biller bagest i haven. Mollie er nysgerrig og Julie vil gerne ha' hun skal se......




De fleste af tingene jeg har brugt er fra septemberpakken fra Scrapgoods og så selvfølgelig mit nye alfabet, er det ikke fedt????

torsdag den 27. december 2007

Samlet igen

I går aftes blev den hårde kerne fra svømmeholdet pånær en samlet efter mange år, for nogens vedkommnde 10-15 år, tror jeg.

Kram til alle, og snakken gled fra fra første øjeblik, ingen pinlig tavshed og fortroligheden var der med det samme. Vi har alle i den mellemliggende tid fået skabt vores identitet, karriere, forhold, børn mv. Vores liv har formet sig meget forskelligt og dog så ens, det er stort set de samme ting vi har sloges/slås med på stort set samme tidspunkt, lidt skræmmende på en måde.

Det var en fed aften, som jeg har skrevet og er skrevet af andre andre steder også, både seriøsitet og pjat, fortid, nutid og fremtid, følelser, tanker, forventninger mv. Det føltes som om vi var 16 igen, bare med lidt mere erfaring i bagagen og knap så sort/hvide holdninger.

Det var det helt rigtige tidspunkt at mødes og aftenen gik alt for hurtigt med mange kander kaffe. Ærgerligt at der skulle et par "dumme" begivenheder til, at vi fandt hinanden, nærmest ved tilfældigheder, men essensen i det, tror jeg er, at vi altid vil være der for hinanden uanset hvor mange år der går, livslange venskaber blev knyttet de fredag aftener i svømmehallen og ikke mindst på gåturene frem og tilbage.

Jeg håber, at vi snart får sidste "medlem" med og mødes snart igen, men der er blevet udvekslet msn, mailadresser og telefonnumre, så kontakten skal holdes, for det her er for dyrebart til at smide væk.

Vaskemaskiner...

.....lever deres eget liv (af strømper). Vores har længe kørt på det sidste, blevet ved med at hive vand ind medens den slutcentrifugerede, sagt mærkelige lyde osv., men den slags særheder vender man sig til. Ligesom i et ægteskab, man ved hvad man skal gøre ved det.

Forleden stod den så helt af, hvorfor skete det ved den første vask og ikke efter de 5 jeg havde på lager....? Nå, men Jesper på nettet, fandt en til en rimelig pris i Elgiganten og min længe ønskede tøretumbler ( jeg er lidt træt af turen og emsige kvinder i vaskekælderen her om vinteren).

I dag var jeg så inde på finansieringsordningen, udfylde i en uendelighed, og så i webshoppen, der kan man bare ikke betale med finansieringsordning kan jeg oplyse jer om. Så kunne vi jo ligeså godt køre derind og spare leveringen. Så Jesper fik fat i svoger, hentede trailer og så afsted.... næste, for inden vi kørte ringede vi lige og tjekkede at de var på lager, det var kun tørretumbleren, men papirerne skulle afleveres personligt. Så gik alligevel afsted ud af motorvejen mod gentofte med traileren.

Et kaos på parkeringspladsen, der var mange andre end os, vi startede med mad i IKEA, de har nogle god køboller og billige børnemenuer, der var endnu flere mennesker, men vi fik noget at spise.

I Elgiganten fandt vi hurtigt hvad vi skulle ha', Jesper havde jo gjort forarbejdet. Det var meningen vi skulle ha' tumbleren med, ha' de overskydende penge udbetalt fra kreditten, så de kunne levere. For vaskemaskinen var ca. 1000 kr dyrere i butikken end på nettet, så det kunne jo ikke betale sig. Men den flinke sælger fik vist ondt af os, eller kunde se det fjollede i det, så han matchede prisen og vi får det hele leveret d. 3. januar, da de ikke havde den på lager.

Så vi kørte lige en tur frem og tilbage med trailer til Gentofte, godt så.

Jeg havde håbet at få det med samme, men nu er jeg nødt til at tage en omgang mere i vaskekælderen, puha, er allerede træt ved tanken.

At have en datter...

.. er bare skønt, men det kræver snart en tilbygning.

Mollie blev tvillingemor sidste jul til Sofus og Sofie og pigen elsker hendes dukker, de bliver passet og plejet efter alle kunstens regler og med hende, kan vi virkelig se, at hun kopierer de voksne. De bliver trøstet, skiftet, madet, kørt tur med osv.

Til fødselsdagen i sommers fik hun papaplyklapvogne og senge til dem, fint nok, de skulle jo ha' et sted at sove og hun har kørt mange ture med dem. Her til jul har hun så fået køkken, badekar, autostol og puslebord til dem, så værelset er godt fyldt op efterhånden og hendes forældre ønsker sig en tilbygning eller huset på Mullerup Strandvej.

onsdag den 26. december 2007

Så er det ved at være slut....

.. med julen. vores julepynt er blevet pillet ned i dag. Alt legetøjet er næsten kommet ind på værelserne, men det virker som om det kommer ligeså hurtigt ind i stuen igen.

Vi har absolut intet lavet de sidste par dage udover at slappe af og hygge, det har været så fedt, og børnene har bare leget. Åhh jo, jeg har konstateret at vores vaskemaskine er brændt sammen,ville lige sætte en maskine over øv, øv, øv, nå, men der er ikke andet for end vi må ud og ha' en ny, kan ikke undværes med 2 børn. Men så tror jeg, at jeg lader være med alt det andet, skal lige passe, at det også brænder sammen.

Jeg har printet billeder og fundet papir til mit nste LO, er bare ikke kommet videre, da stuen har lignet noget der var løgn siden juleaften, så der har ikke været plads og det har heller ikke været til at overskue.

Vi så en rigtig god film i går aftes, Premonition, rigtig god, men kan godt mærke at der stadig er ting i film, der påvirker mig i relation til det Jesper og jeg var igennem, men jeg er jo kun et menneske........

tirsdag den 25. december 2007

Dagen efter dagen

Så er juleaften allerede overstået. Vi havde en skøn dag og aften. Var nede ved Addie og Jesper omkring 14.30 til æbleskiver.

Jesper hjalp de kvinderne i køkkenet, dvs. sin mor, addies svigermor og farmor, og han fik respekt, de spurgte ham til råds, selv Metha en ældre dame på over firs overlod de brune kartofler til Jesper..... Maden var rigtig god, selvom der gik lidt tid inden vi fik noget at spise, sikringerne skulle lige gå et par gange, ovnen trækkes op osv, men julemad smager jo altid dejligt.

Vi dansede om juletræet inden ria a la manden, for børnenes skyld, det var blevet ret sent, og så delte Oscar gaver ud. Han for gennem hele stuen, han var så sød og forvirret, det er altså også svært når der bare står til mor på en pakke og der er 4 mødre.....

Hold op hvor var der mange gaver, Addie og Jesper "scorede" flere end børnene, selvom vi godt kunne ha' brugt en trailer...., men fik en del i Lottes bil.

Mollie har fået : Køkken, legemad, Puslebord, badekar og autostol til dukkerne, legemad, prinsesse duplo, et par hunde, bøger, hårtørre, puha.

Oscar har fået: fjernstyrede helikoptere, playstation 2 med spil, byggesæt, policeforce, puslespil, spil.

Jesper og jeg har fået koncertbilletter, tallerkner og de smukkeste lysestager Mollie har malet i vuggestuen.

Under gaveudpakninge friede Jesper til Addie, så diskret at der lige gik et stykke tid inden det gik op for os hvad der foregik, så vi skal til bryllup. Addie var helt ved siden af sig selv resten af aftenen. Jeg husker lige så tydeligt følelesen fra min 30-års fødselsdag.

Vi var hjemme omkring midnat fik lagt børn i seng, slæbt gaver op, og samlet det der skulle samles, så det stod klart her til morgen, og der har været knald på lige siden de vågnede. Der bliver leget med det hele og stuen ligner en slagmark, men de hygger sig.

Vi havde verdensklasse børn hele dagen igår, de var ikke umulige på noget tidspunkt selvom gaverne lå og fristede og der gik lang tid, de er fandme blevet opdraget godt.....

Alt i alt en rigtig skøn aften, selvom jeg er træt.

lørdag den 22. december 2007

Mit første dobbelt LO

Jeg har lavet mit første dobbelt LO, og det har taget tid. Jeg startede tirsdag formiddag, da jeg aflyste en jobsamtale i Kalundborg, da jeg valgte at satse på en samtale onsdag (det jeg har fået).
Hele onsdagen gik med samtale. Så blev Mollie jo forkølet efterfulgt af skoldkopper, så hun var hjemme torsdag og fredag. Så jeg har bakset med det om aftenen.

Det har drillet, først havde jeg valgt baggrund i den grønne farve stiberne er i, det så helt forkert ud, så den blev skiftet og så er der lige pludselig meget plads på 2 x 30x30 papir, puha, så jeg har brugt meget tid på bare at sidde og kigge og tænke. Så kunne jeg ikke finde, det jeg vidste jeg havde og som matchede, så lede, lede, lede. Så har min kniv, lineal og saks været væk på skift. Kan ikke lige finde ud af om det er bedst at have system i rodet eller rod i systemet.....

Historien bag billedet er, at d. 28. juli 2007 var vi til Faster Addie og Onkel Jespers fødselsdag i Nykøbing S, hvor de altid holder det i Jespers forældres sommerhus. Oscar og Mollie faldt begge i søvn i bilen, men livede op da vi kom derop.

Vi har efterhånden været der en del gange, og vi kan aldrig huske vejen, så køreturen bliver altid lidt længere end den skulle være.

Deroppe spillede vi alle Kongespillet og Oscar nød det, han elsker når de voksne gider være med, og denne weekend så han meget op til Claus, der er single og ingen børn har, og var på hold med Oscar. De store billeder til højre er Oscar og Claus, de små som man ikke rigtig kan se, er blandede billeder fra spillet. Moren var deværre ikke med, hun tog billeder.......



Juleferie.....

Så har Oscar og Mollie juleferie. Jesper har 5 dage fri, herligt. Han skal på arbejde torsdag og fredag , da han jo ikke har opsparet ferie som selvstændig, men det er ok, vi får alligevel mange fridage sammen.

Jeg sad og tænkte på i morges, at jeg er så taknemmelig for hvordan det har udviklet sig herhjemme, at jeg vi har børnene, at jeg er sammen med manden jeg elsker, at vi er lykkelige, at jeg har fået nyt job, ja, alle ting spiller, livet er herligt.

Alle ting er faldet på plads for os, vi har fastholdt gode vaner, dårlige vaner er der gjort op med, nye gode vaner er er kommet til, vi har formået at vende det negative til positivt ved at stå sammen og kæmpe sammen. vi nyder hinanden og tager hensyn og respekterer, i stedet for at pleje egne interesser.

Jobmæssigt, har tingene også udviklet sig til det bedre, selvom jeg var begyndt at tvivle, jeg glæder mig til at starte, men havde stadig håbet, at tingene var gået anderledes hos Taxa, men det gjorde det ikke, og så har jeg taget den derfra, og det jeg har sagt ja til har jeg en god mavefornemmelse med. Jeg glæder mig til at starte.

Min mavefornemmelse er efter i sommer gået hen og blevet min ledetråd i mange af livets spørgsmål, men mærkeligt at sige fra og til uden at kunne begrunde det med andet end maven, når logikken umiddelbart sige noget andet...., men det er et godt redskab hvis man tør..... og det kræver lidt tid at mærke efter.

Michael, tak for dine ord i går på MSN'en, jeg blev så stolt og rørt, dit digt også, det gik lige ind og jeg fik tårer i øjnene.

fredag den 21. december 2007

Skoldkopper, igen

Tjah, så blev det Mollies tur. Hun har været rigtig pjevset her i eftermiddag og var varm. Farmor var ovre og spise med til aften (høns i asparges), og Mollie tog tøjet af efter maden. Hun var helt spættet på ryggen, så mor måtte i gang med cremen mod kløe. Så er det heldigvis overstået med dem begge, og vi behøver ikke at frygte det til næste gang vi skal ud at flyve.

Julekortene..

...må efterhånden alle sammen være modtaget, så ville lige vise dem. De er ikke blevet så avancerede i år, har lidt med overskuddet at gøre.

Hvis du vil se flotte julekort, så tjek linket herude til højre, Lindas Scrapblog, de er bare flotte....

Lettet

Jeg har det fedt lige nu, er glad for at alt er faldet på plads på en god måde. Det har været presset det sidste stykke tid, jeg har godt nok brugt meget tid på jobsøgning, samtaler osv. og været lidt frustreret når jeg ikke har fået et job eller har måtte sige nej til et.

Jeg har fulgt mine mavefornemmelser hele vejen igennem, det bedste råd jeg nogensinde har fået, men det har også været en udfordring, at skulle forklare beslutninger med at det føles ikke rigtig uden at kunne sætte ord på og logikken har sagt noget andet, men jeg stoler på min "mave".

Jeg har det lidt dårligt med at have sagt fra til et job, jeg først havde accepteret, men det føltes ikke rigtigt, og nej jeg kan ikke forklare hvorfor....., men det jeg har skrevet under på nu føles rigtig.

Det bliver hårdt til februar, nye kollegaer, nye arbejdsopgaver, nyt økonomisystem og meget andet, men det bliver så FEDT. Bare det ikke, at skulle forhandle arbejdstider, løn eller noget og gå på kompromis, der har slet ikke været noget at være uenige om fra starten. Og min nye chef virker rigitg kompetent både fagligt og menneskeligt.

Jeg har jo i rigtig mange år været Navision tilhænger og kender systemet som min egen bukselomme, men nu skal jeg til at lære SAP at kende, men det går nok også, debet og kredit er der nok ikke ændret på. Vil lige prøve at google det, og se om man kan få en demo.

Den næste måned skal jeg bruge på, at komme rigtig til hægterne igen, slappe af, ikke stresse af mobilen, der konstant ringer vedr. job, ikke spekulere på hvor pengene skal komme fra osv. Lave det jeg har lyst til, for det har været et fuldtidsarebjde at søge job, synes jeg.

I går passede Farmor jo børnene og Jesper og jeg var ude at spise for at fejre det, gode bøffer, og vi nyder hinandens selskab og farmor vil gerne være sammen med børnene noget mere, herligt.

torsdag den 20. december 2007

Jeg har fået job

Jeg har haft en travl formiddag, min nu nye chef ringede i morges og fortalte at de gerne vil ansætte mig og jeg har sagt ja tak. Jeg har modtaget kontrakten, har sagt nej tak til det andet job, skrevet min opsigelse og sendt det hele.

Jeg er så lettet, skal starte 1. februar og jeg glæder mig til at komme i gang.

Farmor kommer senere og laver mad til børnene og passer dem, så Jesper og jeg skal ud og fejrer med god mad i aften. Jeg kan allerede smage bøffen.....

Mit sind er lettet lige nu og jeg føler jeg kan magte hele verden, min kloge mand siger jo, hvad sagde jeg, men jeg har ikke nær så meget is i maven, men endnu engang havde han ret.

Forkølet

Ja, så Mollie forkølet igen. I går da jeg hentede hende i vuggestue, sagde de at hun lå på grænsen til at de havde ringet hende hjem. Så nu er hun hjemme idag, det er også ok, nu når jeg jo går hjemme. Men jeg synes, at det er at sætte arbejdende forældre i et dilemma, børn i den alder, har 11-taller det meste af vinteren, og jeg tror at arbejdsgiverne ville gå i selvsving, hvis deres medarbejdere gang på gang bliver hjemme pga en snotnæse.

Jeg giver ikke pædagogerne skylden, for jeg ved de er pressede og jeg beundrer dem virkelig, for den hverdag de prøver at gi' børnene, når de konstant bliver skåret i ressourcer, men der er noget grundlæggende galt i samfundets forvaltning af velfærden. Børnene er alt for ofte taberne, på trods af at de er vores fremtid.......

onsdag den 19. december 2007

Personlighedstests

Har været i et firmas HR afdeling i dag, puha, min personlighed er snart testet i alle ender og kanter. Gennem den sidste måneds intensive jobsamtaler, tror jeg, at jeg har prøvet samtlige test.

I dag var det en times snak om min svage og stærke sider, reaktionsmønstre, samarbejdsevner, selvstændighed mv., afstemmelse af forventninger til hinanden, kaldte de det. Jeg er helt kulret i hovedet af alle de spørgsmål, men det virker som et sted, jeg rigtig godt kunne tænke mig at arbejde, jeg håber, at jeg får det, hvis jeg har overbevist hende HR damen, for der er ingen tvivl om at regnskabschefen vil ha' mig.

Har ellers modtaget kontrakten fra det andet firma idag, venter lige med enten at udfylde/afslå, indtil jeg har fået svar fra det nye. Men det er første gang jeg har en kontrakt på engelsk, skal have læst igennem i morgen, hvis den bliver aktuel......

tirsdag den 18. december 2007

Nye vaner

Det er helt mærkeligt, at sidde her ved computeren med morgenritualerne. I lang tid har jeg tjekket jobsiderne hver morgen, gået skrevet ansøgninger, så tjekket div. forummer, for så at tage et bad og så til samtaler. Nu er tiden min egen, behøver ikke at tjekke jobsider, kun forummer, afhængig ja,

Tiden er min egen på en anden måde nu, selvfølgelig er der de daglige pligter, men nu kan jeg scrappe med god samvittighed, når jeg altså lige har fået lavet de sidste julekort. Må hellere se, at komme igang, første portion er lavet, skrevet og sendt.

Det er ikke blevet de mest kreative i år, men sådan er det. Bliver uploadet, når jeg er færdig med resten, har taget billeder.

Job

Jeg har gået og været så nervøs for, at jeg ikke skulle få job, jeg skulle ha' lyttet til min kloge mand, nu er det lige før de står i kø.

Jeg havde egentlig besluttet mig for et job, da de andre jeg har været til samtale hos ringede mig op i går. Vi havde en god dialog om hvorfor jeg i første omgang havde valgt dem fra, og nu skal jeg til samtale med deres HR i morgen, og jeg tager det i stedet. Lønnen, frokosten, fryns, uddannelse, jobmuligheder er langt større her, så jeg skal bare have en kontrakt og så lige valgt de andre fra. Det irriterer mig lidt, for ubevidst har jeg dårlig samvittighed overfor dem, men det jo fair nok at have fået et bedre tilbud.

Som jeg har skrevet meget om tidligere, så handler det jo også om mavefornemmelser, jeg har mærket efter at det første nok ikke lige er mig, kan ikke forklare hvorfor, men har efterhånden lært, at det behøver jeg ikke en forklaring på, sådan er det bare.

Nu kalder karrieren, hvor jeg glæder mig.

Hyggedag med børnene

Jeg er ikke så god til klokken, så jeg havde fået sat vækkeuret forkert i går og ja, vi kom jo ikke for tidligt op, tværtimod, så Jesper fløj ud af sengen, i tøjet og ud af døren.

Børnene og jeg besluttede os for at holde en fridag, selvom det er mig lidt i mod med Oscars skole. Vi fik tørret tøj i kælderen, købt julegaver og hygget, dejlig dag.

Mollie, den lille bandit, fik lov til at sove til middag i mors og fars seng, og der blev hurtigt stille, så mor regnede med at se en sovende pige, da hun 10 min efter kiggede til hende, men nej, hun havde fundet fjernbetjeningen og lå og så reklamer. Men hun kom til at sove.

Tandlægebesøg

Her til morgen har Mollie været til tandlæge for første gang. Aldrig har jeg oplevet hende sidde så stille...... . En egentligt undersøgelse at tænderne var det ikke, men hun fik vist de forskellige instrumenter, sad i stolen og kørte op og ned sammen med Pingo og Elefantus. Mollie fik også en tandbørste, spejl, tandpasta og et lille armbånd og viste det stolt frem , da vi kom ned i vuggestuen. Dygtige pige.

lørdag den 15. december 2007

Julefrokost

Så er jeg snart på vej, sammen med mine nu snart tidligere kollegaer. Os fra administrationen skal ud og ha' lidt go' mad og en ordentlig sludder, nu når arbejdet ikke holder noget i år.

Det helt underligt, når man nu har gået hjemme i slidte cowboybukser, at tage en pæn kjole på, Mollie den tøs, sagde med det samme " mor kjole på", ja min skat.

Om lidt kører Jesper mig hen til Tine, og så skal vi på Rungsted Havn, dvs. at jeg kommer jo nok med taxa hjem, men sådan må det nu bare være......

fredag den 14. december 2007

Migræne

Det er simpelthen jordens værste smerter, ja, jeg har lige overlevet endnu et anfald.

Startede onsdag med lidt småhovepine, og når der er et anfaldt på vej laver jeg nogle hjernedøde ting, f.eks. at sætte flæskestegen på den store ovnrist med den store ovnbradepande under, komplet umuligt at hælde skyen fra ..... istedet for at bruge den lille rist og den lille bradepande, der passer fint til formålet, nej, det gælder om at gøre det så besværligt for sig selv og andre som muligt. Nå, men hjernedøde ting er et tegn på, at der er et anfald på vej.

Torsdag måtte jeg tage en migrænepille, kvalmepille og et par almindelige hovedpinepiller efter at have kørt Jesper på arbejde. Fik et par timers søvn/hvile og så til samtale, holde skansen og så bare hurtigt hjem, ligge lidt igen inden børnene og Jesper skulle hentes. Der gik den nogenlunde, selvom jeg ikke var i tvivl om, at jeg havde et hoved, det selvfølgelig meget rart at få bekræften, nu når det ikke bliver brugt så meget for tiden. Men jeg fik lavet et par vigtige tlf. opkald, veninden havde fødselsdag og en god ven problemer.

Efter maden, resten af stegen, måtte jeg ligge mig med endnu en cocktail af piller og gik ud som et lys indtil der kom 24 timer.

I morges var den, der så igen, jeg havde ikke inviteret, jeg havde lovet Jesper at smøre madpakke og aflevere unger, så han kunne sove lidt længere på sin mødesent dag (han har arbejdet rigtig meget og hårdt det sidste stykke tid) og det fortrød jeg. Puha, rende frem og tilbage til toilettet samtidig med at lave morgenmad til børnene, madpakke, finde tøj, komme i tøjet og ud af døren, heldigvis kan børnene godt mærke når mor ikke har det godt og så er de som regel rene engle.

Hjem uden morgenbrød og uden at lave morgen te til Jeser (en lille vane på hans sene dage), bare en cocktail igen og så i seng, Jeg vågnede først over middag, lidt rundtosset, men med et hoved i fin form igen.

Det er mærkeligt, det slår mig helt ud af kurs, men når det så er overstået er jeg simpelthen et energibundt, så får hele hytten en tur, jeg ved ikke om det er dagene indens inaktivitet, der lige skal ud?

Men jeg hader migræne, har haft det siden jeg var omkring 19 år, og de eneste gange jeg er sluppet for det i længere tid, er medens jeg har været gravid, så hormonelt betinget er det. Jeg ved bare ikke nøjagtigt hvad der udløser det, og hvorfor det er mildt nogle gange og et mareridt andre gange. Og dyrt er det fandme også, 1 migrænepille koster ca. 50 kr, det er sindsygt, så denne her omgang kostede lige 150 kr, er I klar over hvor meget papir man kan få for de penge?

Øv, hvor jeg hader det?

Men det sværeste er, at ikke alle folk forstår hvor slemt og smertefuldt der er, medmindre de selv har prøvet det eller set bl.a. mig, jeg ligger i totalt mørke og kulde, jeg skal have alt af, for jeg er overbevist om at linser,en ørering, hvad som helst er det der trykker og gør det værre, noget værre pjat. Samtidig, er jeg overbevist om at der må være en svulst hvis det har været længe, og jeg kan sagtens fortælle lægerne lige præcis hvor den sidder, så kan de bare begynde at skære..... Men det føles som en mellemting mellem en svulst (ikke at jeg har prøvet det), der sidder og trykker, lammet i den ene side af ansigtet, samtidig med at hjerne vokser og kraniet bliver mindre og der er en der står og hamrer dig i hovedet.

Nå, men nu er det heldigvis ovre for denne gang

Hurra for Visa

Jeg skulle bestille min julegave fra min mor hos scrapshop her til aften, og så var den selvfølgelig udsolgt, hvad gør en klog så....? Googlede lidt og fandt den i Tyskland, og hvad var det så jeg fandt der? Jo, opbevaring til alle mine dies og meget meget billigere, den var på bud. Men jeg endte jo med at komme af med flere penge, for der var jo lige lidt papir jeg måtte ha' med, nu når jeg alligevel skulle betale porto. Jeg har jo næsten ikke noget :-) Men det er noget rigtig lækkert fra Chatterox, som skal bruges til et Lo med Oscar, lidt drenget, og det synes jeg er det sværeste, for det meste er ret tøset. Men det blev også til noget dims med skoleting, så mon ikke det bliver et Lo fra hans første skoledag?


Puha, min bankrådgiver bliver nok glad for mig? Hun har det med at bytte rundt på fortegnene på vores konti, og det er jeg ikke helt glad for, for det er altid til hendes fordel.

Nå, men jeg har fundet en god webshop i Norge, og nu må vi se hvor hurtige de er i Tyskland. Ja, jeg kommer vidt omkring i scrapverdenen, nu er det vist bare på tide jeg får lavet lidt flere LO'er......

Jeg har meldt min månedspakke fra Scrapgoods, USA fra, vil tilmelde Mosh-posh istedet, lidt fornuft er der, jeg kunne jo få dem begge !!!!Men der kommer hende bankrådgiveren ind i billedet igen, fortegnene osv. Men lige nu synes jeg Moshposh ser mere spændende ud, er også lidt billigere, $21 fremfor $34,50, så er der lidt mere til "free-shopping"

Det er altså lidt uhyggeligt, er man først blevet bidt af scrap, så kan man bruge mange penge på papir, værktøj, dimser mv., jeg er næsten helt stoppet med at købe tøj, vil hellere bruge pengene på scrap.

Jeg læste en gang om en undersøgelse, kan ikke huske på hvilken side, om værdien af de scrapting amerikanske kvinder havde, jeg kan heller ikke lige huske beløbet, men det var rigtig mange penge. Jeg overvejede her til aften og prøve, at gøre værdien op, men jeg tør ikke....

Nå, men det er rart at vide, at vi har en opsparing bundet i scrapting og tomme flasker, hvor andre binder deres i aktier og obligationer, sådan er vi jo så forskellige.

Jeg har fået job...

.. i Hørsholm og skal starte 1. feb. 2008, puha, så kommer der en indtægt ind og de virkede flinke og rare. Med tiden bliver jeg controller hos firmaet, så det er alletiders med lidt fremtidsmuligheder. Jeg får lidt mere i løn end hvad jeg gør nu, så det er fint med mig.

Så nu har jeg nogle stykker jeg skal skrive og sige "nej tak" til job, skal have snakket med HK igen, skrevet opsigelse og snakket med lægen om at forlænge min sygemelding til 1 febr. Jeg ved , at tager jeg ud til arbejdet igen, så ryger jeg ned med flaget igen og så kan jeg ikke starte på nyt job. Det må blive på mandag det hele.

Puha, jeg er lettet.

onsdag den 12. december 2007

Det kører lidt igen....

Jeg var til samtale igen igår, nu må jeg se om jeg får det, skal gerne få svar i denne uge og var til endnu en samtale idag. Jeg er ved at være godt rutineret.....


Jeg er også ved, at blive rigtig god til at finde vej. De fleste ved jo, at jeg kan fare vild, hvor som helst og specielt , hvis jeg er i bil. Jeg har fundet mange mærkelige adresser i Hørsholm, Lyngby, Hillerød, Allerød efterhånden, for ikke at nævne alle de steder Oscar er og lege, og den forleden dag i Gilleleje, tjah, jeg er ved at lære det.... Ja, lige bortset fra, at jeg kørte for langt i Hørsholm idag, kiggede efter en Stooor vej jeg skulle dreje til venstre af, ikke en lille sti.Men så fik jeg også lige set et villakvarter uden at komme for sent.

Lige nu sidder jeg og venter på, at de ringer tilbage, de vil gerne have mig til samtale ude i virksomheden hurtigst muligt.

Ellers fik jeg godt nok produceret julekort, så nu mangler der ikke særlig mange..... fik skrevet dem samtidig.

Jeg fik også købt halvdelen af julegaverne, det var effektivt, alt sammen i samme butik. Så nu er mormor, faster, onkel og 1½ niece på plads. Herligt, helt uden stress.....

Nogle savner mig...

I går eftermiddags, da jeg kom hjem med børnene, lå der den flotteste kæmpe julebuket. Jeg kom op samtidig med naboen, og hun var overbevist om at den var blevet leveret forkert, nogle kan jo godt have svært med højre og venstre!

De var ikke fra min mand, det havde jeg nu heller ikke forventet, da det kan også tælles på en hånd de gange jeg har fået blomster af ham, Min første fødselsdag, medens vi har været sammen, 1 rose i Tyrkiet på vores første ferie sammen,30 røde roser til min 30 års fødselsdag, da han friede, og brudebukettet.

Blomsterne var fra de vogne, jeg har haft mest med at gøre, jeg blev så rørt, og fik en anelse dårlig samvittighed, men jeg tror godt de ved hvordan det er fat.

mandag den 10. december 2007

Svømmeholdet

I teenage-årene gik jeg til svømning på ungdomskolen, der blev knyttet nogle fede, dybe og langvarige venskaber. Nogle kom til andre faldt fra, men den "hårde kerne" udgjorde 6 personer, 3 piger og 3 drenge.. Mine 2 dejlige veninder stammer fra "kernen" og vi har holdt kontakt lige siden pånær et par år, hvor vi lige fandt ud af livet og fandt vores respektive osv. Da jeg blev gravid med Oscar fandt vi sammen igen pga en af "drengenes" bryllup i Jylland. Og alt var som i gamle dage, vi kender hinandens familier, ungdommen, første kærester, første bolig, sorger, glæder mv., så vi ved hvorfor hinanden reagerer som vi gør og de sidste 7 år har vi bare været der for hinanden, betingelsesløst.

Min lidelsesfælle, har jeg mødt indimellem de sidste mange år, men vi har ikke haft tæt kontakt, det skete ved en tilfældig i sommers, og det fede er, at vi kender stadig hinanden rigtig godt, har støttet og været der for hinanden. Det er som om, at vi ikke har haft "pausen", men har været der i periforien af en grund.

Den anden af "drengene", har jeg set hinanden et par gange om året og snakket lidt i telefon med, set hinanden når børnene er blevet født og til hver vores bryllup, men der er gået længe i mellem. Vi ved dog, hvor hinanden er i verden og taler, når en af os har et behov eller bare har lyst til at hyggesludre lidt.

Det jeg synes, der gør vores venskaber så stærke et, at tiden betyder ikke noget, men vi ved hinanden er der for os, når vi behøver det. Vi behøver ikke snakke sammen dagligt, vi har alle en travl hverdag med ægtefælle, børn, fuldtidsarbejde og hobbier. Men jeg føler, at de bånd der blev knyttet for meget længe siden, varer ved. Tiden har ingen betydning, vi er der, lytter, opmuntrer, stiller spørgsmål, tuder og griner sammen og er der for hinanden, den dag der er behov for det. Jeg er i hvertfald ikke i tvivl, og det håber jeg heller ikke I er.

Den 3. dreng er der ingen af os, der rigtig ved hvor er, det er mange år siden jeg har mødt ham, men han skal vide, at vi også er der for ham og snart har tænkt os at holde "jubilæum", venner er det ikke efterhånden 20 år siden vi startede?

Kære alle jer, lyder lidt højtideligt, jeg er lykkelig for at vi mødtes til svømning, de fede havneture med is, gåturene, kanoture, vandreture, fester, hyggeaftner mv., I er de bedste.

Over and out, herfra.

Nu det jul igen og nu det jul igen

Oscar og jeg har fået ryddet op idag og støvsuget, hørt smølfe jul, (en gammel lp, fra mor var barn og som kun høres, når far ikke er hjemme, for ellers bliver den knækket) og pyntet op, nu er de sidste kravlenisser ved at blive sat op på hans værelse.

Julekort er nået op på 6 af, så der mangler endnu 14 stykker, men det positive er at jeg får brugt en masse rester.

Af julegaver, har Jesper og jeg allerede fået vores fra hinanden, vi fandt ingen grund til at tage det med til Ølstykke, da der nok er gaver nok (vi bliver nogle og 20 mennesker). Oscar er på plads, takket være Frø, så nu mangler vi kun Mollie, Mormor, Farmor, alle niecerne, Faster og Onkel, puha, det bliver i morgen, nogle af dem (mit slogan lige for tiden).

I aften står den på julekort.

lørdag den 8. december 2007

Julekort

Jeg har lige læst et indlæg af Linda på en scrap-forum-side og tilslutter mig koret, hvorfor bliver julekortene altid lavet i sidste øjeblik? Jeg har fået lavet 2 indtil videre og skal lave mange endnu.

Jeg vil også gerne mindes om i januar, at det er tid til at komme i gang. Også gerne have en påmindelse om, at jeg har et ufærdigt juletræstæppe, at der skal købes 48 kalendergaver, hmm, det er nok for tidligt at bage småkager der!

I morgen går jeg for alvor i gang.

Stress, opdatering

Var til lægen i torsdags og havde en god lang snak om positiv og negativ stress, jeg har svært ved at overskue min arbejdssitution lige nu og har stadig mange stresssymptomer, så jeg er sygemeldt resten af året. Så håber jeg, at der i den periode kommer en afklaring på min arbejdssituation. fremover,

Jeg nyder roen og freden ved at være hjemme, have tid til mine tanker og med hensyn til symptomerne er det gået lidt frem og tilbage, synes lige det går lidt fremad og bliver så banket tilbage, der er gode og dårlige dage.

Jeg frygter, hvad der sker i det nye år, men jeg har ikke ligget på den lade side mht at finde et nyt job, håber bare at det ikke har været forgæves. Jeg kommer til samtale på samtlige af mine ansøgninger, så mon ikke det skulle gi' noget på et tidspunkt?

Jeg har ikke lyst til at komme ud af arbejdsmarkedet, har bare brug for en pause, jeg har jo på intet tidspunkt været arbejdsløs eller længerevarende syg siden jeg startede i lære på dst, for rigtig mange år siden, så det er lidt mærkeligt og lidt i mod min natur, men jeg ved at det er nødvendigt for at jeg holder mig oppe som menneske.

Men jeg synes det er svært, det er svært at forklare omgivelserne, hvordan det føles indeni, der er det squ lettere med en brækket arm, jeg går ikke bare og krydrer r.. , men er ved at blive hel igen.

Sluk fjernsynet

Vi havde en aften uden fjernsynet tændt i går aftes, det skulle i prøve....!

Stearinlys, romantik og efterfølgende en lang snak om alt muligt, følelser, arbejde, børn, forventninger til hinanden, ja, vi var godt rundt omkring. Det giver en hel anden intimitet, at sidde i næsten mørke, hyggen fra stearinlysenes skær, intet fjernsyn til at fange opmærksomheden osv. Jeg kan love for at tiden går stærkt, ligepludselig var klokken over 1.

Lov mig, at prøve det!!!!

Hvorfor blogge?

Jeg var oppe hos Michael den anden aften, han fortalte at han var blevet stillet ovennævnte spørgsmål. Siden er det kørt rundt i hovedet på mig, måske fordi jeg har tid nok til at tænke i øjeblikket.

Det er et svært spørgsmål, synes jeg, men her er lidt det jeg er nået frem til. Det skal lige siges, at det er Michael, der fik mig til at oprette en blog, og jeg er blevet afhængig.

- får klaret tankerne, som der står i overskriften, terapi, for mig selv
- kan komme af med tankerne på et hvilket som helst tidspunkt, hvor man ikke lige kan ringe rundt
- kan få bearbejdet tankerne uden afbrydelser
- kan kigge tilbage på tidligere indlæg og se at der er sket en udvikling
- man får kommunikeret sine tanker ud til alle, så omgangskredsen har en fornemmelse af hvad der sker, når man måske ikke lige har tid til et opkald.
- jeg elsker kommentarerne, bliv endelig ved med at skrive og gerne flere
- jeg får rost mine veninder/venner i det skrevne ord, som jeg nok ellers ikke er så god til face to face
- jeg er hudløs ærlig omkring mine føleleser, uden filter, hvor jeg face to face, nok holder mere tilbage.
- hjælper mig til at huske, følelser, tanker, overvejelser, små episoder

Michael, det er hvad jeg lige er nået frem til....

fredag den 7. december 2007

Lykkelige

Den anden dag sad Jesper ved computeren og jeg sad og zappede lidt rundt. Jeg havnede på et program om skilsmisser, hvordan det påvirker de voksne og børnene.

Jesper hørte lige med i programmet fra sidelinien, og kom så lige af med lidt tanker. HAn var glad og lykkelig for at vi ikke var gået fra hinanden, efter at have tænkt lidt siden pokeraftenen i lørdags, kunne han slet ikke se sig selv et andet sted end hos sin familie og kone. Han var glad for , at jeg er stædig og tilgivende, og at han ikke nåede at fucke tingene fuldstændig op. De varmede så meget de ord og gjorde mig lykkelig. Selvom vi jævnligt taler om vores situation og hvor godt vi har fået det, er det altid rart at få det bekræftet.

Man kan sige, vel er jeg nok stædig og tilgivende, men hvis Jesper ikke selv havde lyst til at komme tilbage, havde han jo heller ikke gjort det. Samtidig var det et heldigt sammentræf af reaktioner hos os og i vores vennekreds, der gjorde det.

Tak Frø, du satsede et livslangt venskab for vores og dine "gudbørns" skyld.

Men selv om det hele har været godt for noget, kunne jeg godt ha' været foruden det, det har givet nogle ar. Men samtidig er vi jo blevet meget bevidste om det vi har sammen og at vi ikke kan undvære hinanden, elsker, begærer, forkæler og respekterer hinanden, Livet er vidunderligt. Jeg er glad for, at jeg har været stærk nok til at følge min mavefornemmelser istedet for fornuften, det har absolut været det hele værd, selvom det nok på nogle områder havde været den lette løsning at kaste håndklædet i ringen. Og dog, det havde heller ikke været let.

Min svigermor er klog på mennesker, ihvertfald. En af dagene i den 1½ uge var væk, sad jeg ude i hendes kolonihave og græd snot. Hun var overbevist om, at Jesper efter en kort tænkepause ville komme tilbage, det var en panikløsning han lavede. Jeg troede ikke på svigermor lige der, men hvor havde hun ret. Bagefter kan jeg godt se på hans reaktionsmønster, vores samtaler og sms'er, at han langtfra var færdige med os, men man ser ikke klart, når man står i det. Jo mere jeg tænker over, var det jo allerede mandag på Oscars 1. skoledag, at han savnede os og tvivlede på beslutningen, hvor han så klart gav udtryk for det 2 dage efter.

Ville lige tilføje, at det jeg også har fået ud af det, endnu en stor gevinst, er et langt tættere forhold til mine veninder (vi har vist fået åbnet op for meget) + genlært Michael at kende ( der er gået alt for mange år)

Månedspakke

Har lige tjekket mit pakkenummer på scrapgoods, iflg- postdanmark er den nået til Københavns Pakkecenter, så jeg skulle gerne modtage den en af dagene, helst i dag. håber ikke de også denne gang tager den til toldeftersyn. Gik nemlig også lige tjekket hvad den indeholder og det ser spændende ud.Det både irriterende og gode ved de månedspakkerer, at man aldrig ved hvad de indeholder.

torsdag den 6. december 2007

Skoldkopper


Oscar er blevet angrebet. I går morges talte jeg 42 og i dag har jeg opgivet at tælle. Jeg har været på apoteket og købe noget creme til kløen. Jeg nåede ikke at smøre de eksisterende, før der bloppede nye frem.

Jeg ved ikke om det er Oscars eller Jespers beskrivelse af hvorfor det klør, men her er forklaringen:

Skoldkoppen er en ridderborg, hvor de gode og onde bakterier slås, og det er derfor det klør.

2 pakker kommet

Yes. jeg har både fået min julegave og månedspakken fra shoppen med posten i dag. Mit alfabet er præcis som det skal være, men i boksen var der en masse små kugler, der bare sidder fast allesteder. Jeg glæder mig til at bruge det.

Månedspakken er bare fed denne gang, lægger et billede ind snaret muligt. En dansk desiger har lavet det fedeste papir, ByNagly,8 stykker papir i forskellige sort/hvid/gråt mønster og 3 pakker eyelets, nøj jeg har allerede ideer.



mandag den 3. december 2007

Stress, igen, tænker meget

Jeg er blevet kontaktet 1 gang på telefon og 3 gange på mail fra arbejdet i dag. Der står et kalenderlys på mit skrivebord og venter....., så det når nok ikke at brænde ned i år. JEg kan mærke at "kontakten" stresser mig og jeg føler mig presset, men hovedsagen er at jeg har stress, den negative. Hvis jeg kunne se frem til et fedt job, søde kollegaer mv. så havde den måske ikke endt som noget negativt, tværtimod. Men den vej har jeg ikke så meget, at se frem til......

Ringede også til HK idag, for at høre hvordan jeg står, det blev til ½ times snak, hun var rgtig god og kompetent, så jeg fik styr på hvad jeg skulle have styr på. Det var egentlig lidt fedt.

Bagefter havde jeg en lang snak med min kollega og så i telefonen, så røret har været rødglødende idag. Godt vi ringer gratis fra fastnet til fastnet. Jeg savner, at se hende dejligt, vores morgenmøder (foregår på terrassen om sommeren og i rygelokalet om vinteren), kaffen, croissanterne, humoren, orangestænger (det er ikke helt det samme at spise en pakke alene).

Jeg savner min chef, altså forhenværende, aldrig har jeg haft så menneskelig, forstående og "god at snakke med" chef ( om både det arbejdsmæssige, følelsesmæssige og privatlivet), han har hjertet på det rette sted sammen med mine nuværende snart forhenværede kollegaer. Jeg var aldrig blevet sygemeldt, tror jeg, hvis han skulle have kørt biksen, netop fordi han ville have den menneskelige side med hele vejen, sådan er han bare. Det var lige hyldesten til Boss'en.

Ellers skal jeg til samtale på tirsdag og onsdag, umiddelbart tænder det mig i morgen mest, jeg kan snart ikke huske hvilke stillinger jeg har søgt, men denne her fik jeg svar på 10 min. efter at jeg havde mailet den, så den er stadig frisk i hukommelsen. det er lidt godt, at jeg har sendt alle ansøgninger på mail, så jeg lige kan tjekke, når jeg bliver kontaktet.

Jeg håber snart jeg får noget, det kunne være rigtig rart, hvad enten det bliver nord- eller vestsjælland.

søndag den 2. december 2007

Min julegave



Så har jeg lige bestilt min julegave. JEg har længe ønsket mig et større alfabet til min squeezetang, men de er hammer dyre. normalt koster et alfabet omkring 1800 kr i Danmark, der har så været et julegaveeksemplar på tilbud til ca. 1000 kr, lidt research på nettet nåede frem til en norsk web-shop, hvor jeg har fået det til halv pris, yes, hurra for nettet og visakortet.

Jeg havde oprindeligt udset mig en anden alfabetpakke til ca. det dobbelte, men med flere alfabeter i. Da jeg nærlæste inden jeg bestilte opdagede jeg heldigvis , at den ikke var til tangen men til Revolution, den har jeg ikke råd at give 1200 kt til lige nu, så det blev det andet.

Nøj, hvor jeg glæder mig.

Mollies værelse...

... har længe været vores dårlige samvittigehed. hun har længe skulle ha' møbler men enten har pengene ikke været der, og har vi haft børnene med i Ikea, så vi ikke kunne reoler i bilen og ja, undskyldninger er der nok af. Hendes legetøj har stået i kasser på gulvet og det har mildt sagt været ret uoverskueligt.

Men i går, da vi kom hjem fra at handle var vores nabo i Feng shui humør, så vi arvede 2 gode reoler, som jeg fik vasket af og sat ind på Mollies værelse, fik sat legetøjet på plads og hvor er det blevet godt. Mollie var glad, hun har aldrig leget så meget inde på sit værelse, så jeg kan starte forfra med at rydde op derinde, men pigen har hygget sig og det er hovedsagen.

Nu skal jeg ud til Helle mandag formiddag for malingen er lidt slidt på reolen, og Helle har en rest lyserød maling, så det kan være den bliver lyserød.

uhm, god kaffe :-)

Pokeraften

Jesper holdt pokeraften igår, og jeg er træt. 2 gutter kom og spiste med og så sad de 3 og spillede det halve af natten medens jeg sad og scrappede og til sidst gik i seng, men meget søvn blev det ikke til.

De spillede og det kan de godt li', hatten af for det. Men for pokker, hvor kan de diskutere. Det er dig der skal deale, du kiggede på dine kort, du har et for meget, du byttede et for meget, det var mine chips os. Det var højlydt og lød voldsomt, men de er åbenbart lige gode vennne alligevel......

Det var nu meget "skægt" at sidder herovre ved skrivebordet og være med på en lytter, selvom jeg lukkede ørene det meste af tiden. Så fik jeg et godt indblik i mandehørm, de snakker meget sex, kan jeg afsløre,

Det var netop pga af deres højlydte diskussionner, jeg ikke lige fik så meget søvn, så jeg stod op igen og tog en smøg eller 2. Den ene af gutterne var blevet så fuld, at han drattede om på sofaen og bare sov, Jesper og den anden tog en tur i byen ved ca. halv-firetiden.

Så var det på tide jeg fik noget søvn, ja, ligeindtil ham sovefrans vækkede mig kl. 5.30 og skulle ha' hælp til at finde hans telefon, skjorte og smøger. Det lå alt sammen lige ved siden af ham i sofaen, nå, hjem med ham og ind i seng igen. Så kunne jeg høre, at Jesper og ham snakkede, så de mødte hinanden nedenfor opgangen, så kom Jesper ind ad døren op og ryge en smøg med ham og så i seng. Puha jeg er træt , Mollie og Oscar vågnede 8.30, så det blev til 2 * 2 timer, så børnene SKAL sove til middag idag!!!!

Det var hyggeligt nok, at have dem på besøg, søde og rare gutter, men jeg er træt. De var tilfredse med serviceniveauet, de blev også lidt forkælede, fik serveret øl, shots, drinks, rullet smøger, nachos med ost og salsa, chips og samarin (er man ikke lidt ynkelig når man har brug for 2 glas for at drikke, hvorfor så ikke bare stoppe?) De sagde meget, det havde deres kone aldrig gjort, og de ville blive sure over smataleemnerne, de måtte ikke osv., Jeg er nok tolerant, men er det ikke det, som det handler om, jeg forventer jo også at kunne holde tøseaftner, sludre om det jeg har lyst til og tage til scraparrangemneter mm. Jeg synes man når længst med tolerancen.....

Efter Jespers og mine "problemer" har været offentliggjort, de kunne snart ligeså godt ha' stået i dagbladet, er vi også kommet bag facaden på mange i vores vennekreds, vi er ikke de eneste.... Men det var egentlig givende og høre om "problemerne" fra mandesiden igår, da gutterne sad og snakkede. Jeg havde lyst til at slå dem oveni hovedet, de skal fandme være glade for det de har, der er en grund til at man valgte hinanden, blev gift, fik børn, find tilbage til den gnist der var, lad støvet ligge, prioriter hinanden i stedet for statussymboler, hvad er de værd??? JEg må indrømme, at nogen af de ting jeg hørte i går, bryder jeg mig ikke om at vide, men lidt svært at slette fra hjernen, jeg har et dilemma med den viden. ØV

Nå, må hellere lave en kande kaffe, hvis jeg skal ha' en chance.....

lørdag den 1. december 2007

Så fik jeg scrappet..

.... har liftet dette lo fra Sarah Milne på www.scenicroutepaper.com og så lavet lidt flere detaljer og billeder.

Feng shui, papirer

1. hvis du har netbank, så smid alle kontoudtog bs oversigter ud og frameld dem, de er alligevel forældet når du får dem, og hvor tit har du kigget på dem?

2. Fravælg så meget som muligt på papir og få det elektronisk

3. Smid kvitteringer ud, der er over 2 år og på ting du ikke længere har.

4. Smid brugsanvisninger ud på alt det du har lært at betjene, der er ingen grund til at gemme dem på f.eks. elkoger og kaffemaskine.

5. Smid gamle artikler og udklip ud, hvor tit har du set på dem?

6. Sæt legovejledninger og spillerregler i en mappe, så de er til at inde, når de skal bruges, og ikke ligger alle mulige steder

7. Saml de bedste af børnenes tegninger i en mappe.

8. Af gamle brev og kort, gem dem der giver dig en god mavefornemmelse, smid resten ud, hvis du er videre psykisk, de tynger dig uden du ved det.

1. dec.

Humøret er straks meget bedre, efter en god nats søvn. Det var meningen jeg skulle stå op med børnene her til morgen, vi har skiftes i weekenden siden Oscar var helt bette, så vi begge mærkede det var weekend. Men da Mollie vågnede ved 8-tiden stod Jesper op, dejlig overraskelse, jeg blev dog lige nødt til at stå med op, da børnene skulle åben pakkekalender, og jeg lige ville nyde deres ansigtsudtryk. Jeg gik ind og tog et par timer mere, og stod op til dækket morgenbord og duften er friskbrygget kaffe, livet er vidunderligt.

Jeg tog en rigtig ego hyggeaften i går, Jesper var jo til poker. Tændte samtlige stearinlys, satte mig ved skrivebordet, kiggede billeder igennem, fandt nogle rigtig gode af Oscar, der laver lektier og Jesper, der hjælper. Fand ogås papir, der matchede, så sad jeg og tænkte lidt over kompositionen, og endte inde på denne side http://www.scenicroutepaper.com , det er herfra papiret er, og så sad jeg og kiggede på alle de skønne LO'er, har også fået en ide,som er moden efter en god nattesøvn, så den står på scrap i aften.

I går aftes endte jeg med at se film i stedet, de viste million dollar baby , rigtig skøn film, hvor jeg måtte knibe et par tårer........

Adventskransen er også fundet frem, jeg købte en med perler omkring for nogle år siden, da jeg har indset jeg aldrig får lavet en af gran. Den er så dejlig nem og enkel, bare 4 lys i og så er det advent. Nu må vi se, om julepynten kommer frem i morgen? Gudskelov, skal vi ikke holde jul i år, for jeg fandt mit juletræstæppe oppe i skabet, og det har ikke lavet sig selv i årets løb. JEg lave lidt på det hver december måned og håber jeg bliver færdig ( har været i gang i flere år), når så julen er færdig og jeg ikke er blevet gider jeg ikke se mere på det, og tænker næste år bliver det færdigt, , måske bliver det færdigt inden børnene flytter hjemmefra!!!!!!

fredag den 30. november 2007

Mit dårlige humør

Det skyldes vist et brev fra Hk, som jeg fik idag. Det gør mig lidt frustreret, for jeg bliver ikke klogere på min situation af at læse det. Jeg tror jeg egentligt havde håbet det, selv om jeg godt ved at de ikke kan forhindre en fusion, arbejdssted, arbejdsopgaver mv. Selvfølgelig modtager jeg sådan et brev en sen fredag eftermiddag, så jeg ikke kan ringe og spørge ind til mine specielle ting. Men jeg er gået i gang med at skrive spørgsmål ned, svigermor læser det igennem på søndag (hun har lidt erfaring fra sin tid som TR) og så skal jeg have ringet mandag.

Lige nu kan jeg hverken gøre fra eller til, kun ødelægge mit eget humør.

Årets flotteste julepynt


Udover julekalendrene, er årets første og flotteste julepynt kommet op. Bedø selv, jeg synes det er nogle skønne ting vores børn har lavet. Oscar har lavet nissen og Mollie juledekorationen.


Og børnene måbede i morges, da de så alle gaverne på pakkekalenderen. Oscar spurgte om jeg havde set julemanden, og så spillede jeg med på at han ringede i går aftes og bad mig hænge kalendrene op og spurgte om Oscar og Mollie havde været søde. Jeg sagde, så at jeg havde sagt de var søde, men Oscar var ikke så god til at spise aftensmad. Åhhr, kom det fra Oscar, det skulle du ikke have sagt. Jeg forklarede så, at man ikke må lyve for julemanden, for så får man ingen gaver og jeg ser jo frem til julegaver også. Så kom han med en længere forklaring om, at julemanden er tankelæser og ved alt, så han ville alligevel have vidst det.

Det er herligt, drengen bliver snart 7, er rimeligt pæn intelligent, og endnu tror han på julemanden...... Hvor er barndommen en vidunderlig tid.

Kan ikke sove

Var rigtig længe oppe igår og tidligt oppe i dag. Afleverede børn og købte morgenbrød til Jesper og jeg, JEsper nyder i øjeblikket at have en kone der går hjemme. Efter Jesper var taget afsted fik jeg lagt en masse ind på qxl, vasket og tørret tøj, gjort badeværelse og soveværelse rent, så nu mangler der kun børnenes værelser, men dem kan jeg ikke lige overskue nu.

Lagde mig så ind til en velfortjent lur, men kunne ikke sove, øv hvor jeg hader det. Tankerne kværner løs i hovedet på mig, men jeg kan ikke rigtig komme ind til essensen i dem. JEg har det lidt depri-agtig i dag, føler lidt jeg har givet op og er måske også lidt nervøs for fremtiden jobmæssigt. Jeg synes, at det er en pissesvær situation.

Har siddet lidt og kigget på billeder til mit næste lo, men synes ikke rigtig at nogen billeder passer til noget som helst papir jeg har, der burde ellers være muligheder nok, men det hænger nok sammen med min manglende koncentration pg når jeg er lidt depri kan jeg mærke det på min kreativitet. øv øv øv

Overvejer lidt at melde mi til noget motion, det anbefalede lægen, og jeg tror ikke hun mente den på lagenerne....nå jeg kan gå en lang tur med børnene når jeg henter dem.

I næste uge skulle jeg gerne få månedspakker igen, jeg håber ikke de tager den i tolden igen. Jeg må hellere tænke videre over mit næste lo, så jeg kan starte i aften og forhåbentlig få lavet lidt.....

torsdag den 29. november 2007

Dagen idag

Jeg har stort set ikke tænkt på arbejde idag, jeg har slappet rigtig godt og grundigt. Samtidig med at have fået udrettet en del. Det dejligste er nok ikke at skulle skynde sig med morgenkaffen, den drikker jeg i ro og mag medens jeg lige tjekker forum sog nyheder på diverse scrapshops.

Ellers har dagens største opgave, at gøre rent bag komfuret. Føj, der var ulækkert, men nu det rent sammen med stuen, køkkenet og gangen, rengøring er nu dejlig terapi, når man har hytten for sig selv. Tænk at jeg skulle sige det.....hmmm, der må være noget galt i hovedet på hende!!!!

Pakkekalendrene er færdige

Mit mareridt vært år sidst i november. Jeg begyndte at pakke gave ind her til aften, for at få styr på hvor mange jeg manglede, har købt jævnligt i netto, fakta og 10 kr-buikken. Til min overraskelse manglede jeg ingen, tværtimod, havde jeg et par i overskud.

Alle 48 gaver er pakket ind og bundet på kalenderen, som er blevet hængt op, så nu er jeg spændt på børnenes ansigter i morgen, når de får øje på dem.

Oscar får mange kreative ting i år, dvs. ting han skal samle og Mollie, ja, hun er jo en tøs, så et par hårspænder eller 5, dukker der nok op.

Det er første gang jeg har været i så god tid, jeg plejer altid at hænge dem op, hvor der mangler adskillige dage, som jeg så finder dagen før, men i år er de alle på.

I år var jeg også så genial, at pakke Oscars ind i blåt papir og Mollies i en anden farve, så jeg kunne kende dem fra hinanden bagefter, for jeg tror ikke Oscar bliver så begejstret for hårspænder, men Mollie ville sikkert blive glad for en skyder.....

onsdag den 28. november 2007

Lige et indlæg fra Jesper....

.... som mener der ikke bør stå andet i denne blog end:

Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig, Jesper er dejlig.

Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog, Jesper er klog.

Hvordan går det?

Min gode veninde ringede her til aften, og kom med ovennævnte spørgsmål og mit standard svar er jo , at det går godt. Det gør det også, bare ikke helt godt, og hvorfor er det så svært at erkende?

Direkte som hun er (det er en af de ting jeg godt kan li' ved hende), sagde hun det gør det jo ikke. Sandt nok, hvorfor sagde jeg ikke det, men jeg har haft det bedre i dag, efter at have været hos lægen i går og der jeg reelt er syg, stress. Efter de sidste mange måneder er vi kommet rigtig tæt på hinanden, så hvorfor ikke bare sige det som det er? Jeg er faktisk lettet og har det bedre, er mere afklaret, sidste uge var forfærdelig, så det går egentlig godt.

Jeg ved at jeg er nødt til det her pusterum ellers går jeg ned, og hvad er jeg så værd for mine børn, min mand, mine veninder? Jeg måske lidt flov, jeg har i princippet givet op og det ligner ikke mig, stædigheden selv, men det er vel egentligt fair nok, der er grænser for hvor meget man som menneske kan rumme og skal finde sig i.

Jeg har haft en rigtig hjemmedag i dag, lang lur (hvorfor skal telefonen altid ringe når man sover?), vasket og tørret tøj, støvsuget og Oscar har haft en kammerat med hjemme. Dejlig afslappende dag.

Det var faktisk sandt hvad sjeg sagde i telefonen, det går efter omstændighederne godt, at der så stadig er en masse uafklarede spørgsmål, det er så det. Nogle fysiske og psykiske stresssymptomer, der kræver tid, men det kommer jo ikke fra den ene dag til den anden.

Måsker'er er der mange af i mine tanker lige nu, men jeg får ikke noget ud af at være bagklog, andre har truffet beslutninger, der desværre har haft uheldig konsekvenser for mit arbejdsliv, men jeg må se fremad, det er sikkert godt for noget.

Puha, jeg synes de sidste 4 måneder har været hårde følelsesmæssigt og jeg har vist taget min del.

Like a coaster like a rollercoaster......, mit turpas må snart udløbe....!

tirsdag den 27. november 2007

Sygemeldt

Så er jeg officielt sygemeldt, beordret ro, frisk luft og motion af lægen. Det er lidt mærkeligt, at være helt alene hjemme om dagen og ha' tid. Samtidig er jeg lidt splittet, for jeg tænker på alt det der ikke bliver lavet, skal nok bare lige finde ud af, at det ikke er mit ansvar pt.

Der skal gå lidt feng shui i den det næste stykke tid og så skal jeg hygge mig med scrap og julekort.

søndag den 25. november 2007

Mullerup Strandvej

Jesper har fundet et andet hus på Mullerup Strandvej, hvor der ikke skal gøres nær så meget, det er så også lidt dyrere, det skidt hænger jo sammen, men jeg er solgt. Det kalder på os.....

Nu skal jeg til samtale i Slagelse og så må vi tage den derfra, jeg mangler krystalkuglen igen.....

Feng Shui - råd, klædeskabet

Er lidt træt af at køre i samme rille, så nu lidt fonyelse....

1. sælg/smid det ud, du ikke kan passe.
2. smid det ud, du har gemt til at male i, får du det nogenside gjort?
3. smid forvasket og tyndslidt tøj ud
4. sorter ud i børnenes aflagte tøj og sko, sælg det der er godt, smid det andet ud
5. sorter og vær kritisk i resten, vurder om du nogensinde får den lilla bluse med orange prikker på ellers sælg/smid ud.
6. Reparer, sy knap. lynlås i eller hvad der nu er galt, eller smid det ud hvis ikke du får det gjort, det bliver ikke brugt, så længe noget mangler
7. smid singlesokker ud, de dukker ikke op igen, vaskemaskiner lever af strømper, det er vist nok videnskabeligt bevist.

Flere råd kommer, efterhånden som jeg kommer igennem bogen og vores eget overflødige.

Hygge hos familien

Vi skulle til Ølstykke i går og besøge Addie og Jesper, for at se deres hus efter de er kommet på plads og bare hygge og sludre.

Rigtig hyggelig og afslappende dag, lige hvad jeg havde brug for.

Jesper og Jesper fik sat håndtag på alle de nymalede skabslåger og skuffer, vi fik dejlig mad (Jesper lavede sovsen) og jeg har prøvede at "lokke" Addie ind i scrapbooking verdenen..... mit fantastiske univers.

De er nået rigtig langt i huset, og der er rigtig hyggeligt og det er rigtig afslappende at være gæster hos dem, selv med 2 børn med i et hjem der ikke er indrettet til børn.

Tak for en hyggelig dag/aften, jeg håber vi kommer til at se mere til hinanden fremover end vi har gjort førhen og Addie du må snart med i shoppen....... :-)

Det er fedt, jeg føler mig afslappet efter i går, men får stresssymptomer og dårlig samvittighed overfor arbejdet, puha, skift lige den plade Annette, du køre i samme rille..... Men det er altså noget underligt noget det stress, det ville nok være lettere hvis det var et brækket ben, men er det ikke sådan generelt med pykiske ting, de er svære at forstå og forholde sig til, ingen kan jo mærke/se hvordan det føles indeni????

lørdag den 24. november 2007

Mullerup Strandvej

Vores hus er blevet solgt, jeg ved ikke hvad de bilder sig ind. Så nu er Jesper i fuld gang med at kigge på huse igen, men i det område er der masser af muligheder, så tanken er langt fra droppet.

Hold kæft, hvor jeg hader den dårlige samvittighed, jeg har weekend, og vil tage til lægen i næste uge for at få en sygemelding. Der er ikke håb om, at jeg får hjælp på arbejdet, så jeg ved at jeg ikke kan holde til det og alligevel spekulerer jeg på hvordan de får deres dankortpenge dagligt, næste afregning osv. Hvorfor tænker jeg på det, de har udnyttet mig i mange måneder og så tænker jeg på deres ve og vel (pengepung). Drop det Annette.

fredag den 23. november 2007

Mærkeligt

Jeg har det mærkeligt, jeg tror jeg har været i huset i Humlebæk for sidste gang idag og det er en følelse af tomhed, ærgerlig, kan ikke helt finde ord for det.

I går aftes var jeg så svimmel, at jeg troede jeg skulle besvime, mit hjerte har hamret hele dagen, jeg tog mig selv i at sidde og stirre ud i luften på arbejdet, jeg kunne ikke overskue hvad jeg skulle gå i gang med. Og det er jo ikke fordi, der ikke var noget at gå i gang med, tværtimod.

Jeg gik ind på nettet og læste om stress, jeg tror jeg har alle symptomerne, men læste også, at det er nu jeg skal passe på, for ellers brænder jeg helt sammen. Jeg er jo nødt til at være klar også til jeg får et nyt job.

Gu' ved hvor længe, der går før jeg ikke tænker, pbs,-overførsler, afregninger, fakturering osv, om det hele nu er klart, jeg ville ønske man kunne slette det hele fra hjernen, altså det der har med arbejde at gøre.

Jeg var forresten til samtale i morges, det virker som et smadder godt job, men de kan ikke matche min løn, så jeg tænker...., men der er jo også samtale både mandag og tirsdag.

Jeg håber, at jeg snart får overskud til at scrappe og lave julekort, jeg savner det, og det kommer jo nok stille og roligt, men jeg kan se frem til en december måned uden stress og jag, men med hygge, hjemmebag osv. i stedet, så kom endelig forbi til hjemmebagte småkager og en kop kaffe.

Jeg tror nok det at gå hjemme skræmmer mig lidt, jeg har kun prøvet det i mine barselsorlover, og der gik tiden jo med regnskab for Jesper og Bo, så det skal nok lige "læres".

torsdag den 22. november 2007

Så blev jeg alene...

.. på arbejdet altså. Min kollega er gået ned med stress. Jeg havde set det komme, og det er helt fint med mig. Hun kunne ikke mere, og hvad er der også at kæmpe for efterhånden. Det har ikke været rart at være vidne til, hun har ikke haft det godt, så jeg håber hun tager sig den tid det tager, får lidt ro på, finder sig selv og får overskuddet igen. Så nu har jeg 5 menneskers arbejde, jeg har ikke fået svar på hvad jeg ikke skal lave, men det kommer vel..... not, det hele skal laves.

Jeg er ikke stolt af det jeg laver i øjeblikket, det bliver stresset igennem, og det har jeg det ikke godt med, der skal være orden i tingene.

Jeg var til samtale i tirsdag, og hun vil præsentere mig for virksomheden. JEg skal også til samtale i morgen, på mandag og tirsdag, den på tirsdag havde jeg glemt jeg havde søgt, jeg kan ikke huske ret meget p.t. Det er rart de ligger så tæt på hinanden, for så kan jeg træffe beslutningen udfra alle stederne, hvis de altså vil ha' mig.

Hvis alt skulle glippe, så er jeg næsten sikker på at Jespers chefer vil tilbyde mig job, og jeg tror jeg ville sige ja, men den betingelse at det kun er midlertidigt, vi skal ikke arbejde sammen de næste mange år, så går der for meget flise i den. (Jeg vil ha' min egen!!! Spøg til side).

Jeg har mange diskussioner med mig selv, jeg er splittet mellem at være pligtopfyldende og tænke på mig selv. Stress er også noget mærkeligt noget, jeg er jo ikke syg i den forstand, men jeg bliver det hvis jeg fortsætter. Jesper har losset mig bagi de sidste par dage (ligesom jer andre kloge hoveder) og bedt mig om, at tænke på mig selv og vores familie, og bliver ved med at sige, du ved jeg har ret, gu' ved jeg han har ret, jeg skal bare droppe flinkeskolen, men det er svært.

Han var så sød den anden dag inden jeg skulle til samtale, jeg sad og tænkte på ham, savnede og havde bare brug for et kram og lidt ord. I det samme tikkede en sms ind med nøjagtig det jeg havde brug for, jeg blev så rørt, han kender mig helt ind i sjælen. Min tankelæser-mand.

Har lige læst annoncen til den i morgen, det er så meget mig, at de umuligt kan vælge nogen anden uden at vælge forkert, jeg håber......

tirsdag den 20. november 2007

Stress

Jeg er stresset, har bare lidt svært ved at erkende det. Jeg når ikke det jeg vil på arbejdet og bunkerne hober sig op. Vi har manglet 70 timer om ugen i administrationen og fra denne uge mangler vi 90 + min kollega er syg, så det er rundt regnet 130 timer. Så det er en umulig kamp sammen med alle ekstraopgverne med sammenlægning.

Det påvirker min nattesøvn, mit humør (min lunte er kort i øjeblikket og dem som kender mig ved jeg normalt har en god tålmodighed), mit overskud, jeg har en konstant sniger af en hovedpine, så det er vel snart på tide jeg siger stop inden jeg knækker. Et eller andet sted snes jeg bare det er en falliterklæring. Mit engagement i TNS ville vel også være større, hvis jeg vidste jeg havde et godt job bagefter, nogle gode kollegaer osv. Men jeg svinger ikke med dem, og jeg ved at det nye selskab kun vil bruge mig til at lukke regnskabet ned, og så ser de hellere min r.. .

Det gør ondt, for jeg ved jeg er god, og bedre end dem, men jeg er for stor en trussel fagligt, og stiller for mange kritiske spørgsmål. Men jeg har svært med knold og tot løsninger, det skal virke ordentligt og man skal udnytte det systemerne kan.Tingene skal tænkes ordentligt igennem, og det "uheld" der skete forleden med hele vores fakturering og afregning, havde min kollega og jeg forudset, men ingen ville lytte, så nu er 3 ugers arbejde spildt plus det koster tid at genoprette de fejl, der er sket, det var ikke lige det jeg havde brug for oven i det andet.

Jeg var til en samtale i sidste uge, men jeg fik ikke jobbet. I aften skal jeg til en mere, på fredag og igen på mandag, så der er håb forude, men jeg er træt og udkørt. Jeg får ikke scrappet,hygget nok med børnene, jeg mangler at købe kalendergaver og julegaverne virker fuldstændig uoverskuelige, jeg er glad for at vi for første gang nogensinde ikke skal holde jul hjemme og have gæster, hvilket jeg plejer at nyde.

Er det ikke på tide jeg siger stop????

søndag den 18. november 2007

Søndag

Så er endnu en weekend ved at være slut. Jeg har været rigtig aktiv idag, ryddet op, været nede og handle med familien, pudset vinduer, vasket tøj, snakket i tlf.

Det med vinduerne har hængt over mig som en rigtig dårlig samvittighed, og jeg var glad for vi gik den mørke tid i møde, for man kunne virkelig ikke se ud af ham, jeg vil undlade at fortælle hvilken farve vandet havde og hvor mange gange jeg var nødt til at skifte det.

Mit feng shui projekt kom også lidt videre, da jeg fik smidt en masse kageopskrifter ud, de har nok stået i skabet de sidste 10 år og jeg har aldrig brugt dem, så det var på tide.

Nu sidder jeg så lige og slapper med en god kop velfortjent kaffe inden jeg skal hente Oscar til børnefødselsdag. Derefter fortsætter jeg Feng Shui projektet, jeg har tænkt mig at smide alle kontoudskrifter, pbs-betalinger osv. ud, alt ligger jo på netbank og saldoen er alligevel altid forældet når kontoudtoget kommer, der er altid brugt flere penge, aldrig det modsatte. JEg har nu frameldt dem på netbank og sparer visagebyret og at arkivere dem.

lørdag den 17. november 2007

Tøseaften

I går skulle jeg holde scrap home-party, det blev desværre aflyst, da ret mange i min omgangskreds ligger med influenza og roskildesyg og jeg gik med en lidt flad fornemmelse, havde set frem til aftenen og glædet mig. Men tak Jeanette, fordi du ikke gjorde min aften til "single" aften, vi endte med god mad og tøsesludder, rigtig hyggeligt, og jeg er glad for vi ser lidt mere til hinanden. Og Jette, jeg håber du har det bedre, jeg føler med dig. og vi savnede dit selskab.

Jesper og jeg endte i byen sammen, det var faktisk ret hyggeligt, men jeg er skuffet over, at dj's nu til dags ikke kenden Unchained Melody, Jesper og jeg var oppe og ønske den uafhængigt af hinanden, som tidligere skrevet har den sin egen historie i vores forhold. det var ikke en helt vild gang i den bytur, men vi fik sludret, grint og danset. Så kan jeg godt undre mig over, hvorfor vi ikke har taget lidt mere ud sammen førhen, men jeg skal nok ikke undre mig så meget over fortiden, men jeg prøver at leve i nuet og fokusere på fremtiden.

Jeg mødte en gammel klassekammerat fra EFG, lidt mærkeligt. Det startede med, at jeg fik overhørt hende og kærestens skænderi. Men vi fik en god sludder, men det var mærkeligt og jeg har det underligt med, hvordan en så selvstændig pige, kan blive en 9 år yngre kæreste så underdanig. Det korte jeg så af hans pførsel, ville jeg betegne som psykopatisk. Jeg var ikke tæt på hende dengang, men en sød pige, jeg håber hun passer på sig selv.

Dagen i dag har Jesper og jeg været lidt flade, men vores unger har været de regne engle, bortset fra at der er nogen, der havde givet Mollie pep-piller, tror jeg. Der har bare været gang i hende, men på en sådan måde, at Jesper og jeg har ligget flade af grin, lille tossehoved. En rigtig skøn dag, hvor vi virkelig har været noget for hinanden, uddybes ikke her i dette forum.

torsdag den 15. november 2007

Feng shui

Jeg fik en bog om feng shui, da vi flyttede ind her i lejligheden for knap 2 år siden. Jeg tror, hun mente at vi havde for mange ting at slæbe op på 2. sal. Jeg læste lidt i den på det tidspunkt, og fik jo sorteret ud i en masse, da jeg satte på plads, men langt fra nok. Der var så meget at se til, 2 børn med roskildesyge, 1 mand med mellemøresbetændelse, en gammel lejlighed der skulle gøres i stand og ren, en ny der skulle fungere.

Jeg har periodevis muget lidt ud i vores ting. Lidt af gangen, man kan jo ikke spise en elefant af en omgang.

Det sidste stykke tid er der blevet smidt 3 sorte sække ud, i dag har jeg fået sorteret en masse babylegetøj fra, som jeg vil sætte til salg på qxl, svigermor fik en masse nyt brugt tøj i sommers osv.

Den sidste uge har jeg slugt bogen, der står så mange geniale ting, så når svigermor har gjort vores hjem rent i morgen, går jeg i gang med næste etape.

Hvis du ikke kender feng shui, så går det ud på at hjemmet er delt op i 9 "zoner", parforhold, karriere mv. og der skal ryddes op i disse zoner, for at det hele spiller. Ting der er opbevaret over øjenhøjde tynger psykisk osv. Du går med 20 % af dit tøj 80% af tiden.

Desuden er jeg nødt til at få muget ud, så alle vores ting kan være i en lastbil, hvis vi flytter til Mullerup Strandvej. Samtidig har vi faktisk en masse lort som vi aldrig bruger, hvorfor blive ved at gemmen?.

Lån bogen, den er genial, og man bliver inspireret.

Grundessensen i Feng Shui er, at dit hjem afspejler din psykiske tilstand. Oprydningen sker jo så også når du er psykisk parat til det. En dag får du sorteret lidt ud, men er ikke parat til at smide alt ud, det kommer så efterhånden som du er parat. Hvis man får hjælp, og ens hjem bliver totalt clean er det ikke sikkert man føler sig hjemme og har lyst til at være der, for det er ikke der man er psykisk.

Månedspakke

Min månedspakke fra USA er endelig kommet efter at have været gennem tolden. Jeg ved ikke om det hedder, jeg slap med 136 kr, 61 kr i imortmoms, 60 kr i gebyr og 15 kr i gebyr af momsen.




Ironisk nok, er jeg ikke særlig tilfreds med pakken, jeg synes den er kedelig denne her gang, men sdan er det jo nogen gange.



Skimmelsvamp

Ja, klamt ikke. Jeg var til forældremøde i går i Oscars frit. Fritten er et nyt byggeri, som har været i brug i 2½ år og der er konstateret skimmelsvamp stortset over det hele i konstruktionen. Så børnene skal evakueres og bygningen jævnes med orden, det er ingen joke.

Indtil der kan opsættes en midlertidig frit bestående af pavilloner på fordboldbanen skal børnene blive i skolen efter skoletid. Skolen har stillet alle deres kreative lokaler til rådighed og ungdomsskolen har stillet kælderen til rådighed, så det er imponerende nok. Og for en gangs skyld har kommunen været handlekraftig og hurtig. Jeg synes også det er en ok løsning efter omstændihederne, jeg havde frygtet at de skulle transporteres i bus et eller andet sted hen og skilles fra alle deres kammerater.

Sommeren 2009 regner man med at der er en ny frit, fordi det hele juridiske tovtrækkeri starter nu. Jeg synes det er lang tid, der skal Oscar i 2. klasse og han er så glad for den frit og de muliheder de har, så jeg synes det er rigtig trist. Men jeg er også glad for, at de ikke skal være i bygningen og kommunen trods alt ikke vil spille hasard med børnenes helbred.

onsdag den 14. november 2007

Vores søn er forelsket

Oscar har i et godt stykke tid talt beundrende om en pige fra klasse med langt lyst hår. Vi har haft en fornemmelse af at han har været lidt smålun på hende.

Her til morgen på vej ud af døren, skulle han lige hviske mig noget i øret. "Mor jeg er altså lidt genert overfor S......." Så måtte vi jo forklare, at det bliver man overfor piger, når man synes de er lidt søde.

Han får lov til at være med i hendes dans i skolen, som den eneste dreng, så alle pengene til hiphop sidste sæson er givet godt ud.

Jeg synes det er stort, at han deler sin første forelskelse med sine forældre.

tirsdag den 13. november 2007

Valg

Jesper og jeg skal over og stemme efter aftensmaden. Jeg er lidt spændt på resultatet, jeg synes det har været tæt løb og "vinderen" er lidt afhængig af hvilken avis man læser. Men jeg håber, at regering bliver væltet, så vi kan få en kvindelig statsminister. Ingen tvivl herfra, jeg synes Helle Thorning er god og har gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Husk at stem!

3 samtaler

Nu er der næsten for mange muligheder. Jeg har jo været ret flittig til at skrive ansøgninger det sidste stykke tid, og nu vælter svarene ind. 3 samtaler, 1 i Hørsholm, 1 i Helsingør og 1 i Slagelse. Mullerup Strandvej, here we come. Nu må vi se hvor de vil have mig og ikke mindst betale for mig.

Vi havde en snak i går aftes om Vestsjælland contra Nordsjælland. Vi bor jo egentlig godt hvor vi bor og her har vi vores sociale netværk, hvor det vil blive meget anderledes på Vestsjælland, men jeg har også en drøm om et hus og komme væk fra familien. Jeg vil savne dem meget, men jeg trænger indimellem også til lidt fysisk afstand. Her er det krystalkuglen kommer ind i billedet igen.

Min film var ved at knække på arbejdet i dag, det vælter ind med arbejde og jeg er bagud, vi mangler 70 timer om ugen i vores afdeling og det sætter sine spor, læsset vælter på et eller andet tidspunkt. Jeg skal have spurgt hvad jeg ikke skal lave, nu da der kom så meget nyt. Men det er der ingen der har svaret på, alt er jo vigtigt, men døgnet har kun 24 timer og jeg har ikke tænkt mig at arbejde i dem alle, jeg har en familie som jeg værdsætter, elsker og vil være sammen med.

Men 3 samtaler, mon ikke et af stederne vil have mig????

mandag den 12. november 2007

møgvejr - møgbilister

Lige et surt opstød fra morgenstunden. Jeg hader sne og kulde om morgenen. I morges gik Jesper ned og tændte bilen i god tid, så den kunne nå at tø op inden vi skulle køre. Som sædvanligt om mandagen kørte vi Mollie i vuggestue, forbi tanken og så afsted til Jespers arbejde, idag med den forskel at han kørte pga vejret. Det gik fint, ingen faretruende situationer.

Så kørte jeg fra Helsingør mod Humlebæk, i rundkørslen i Espergærde er der så en en midalrende mand, halvskaldet og i en rigtig scorebil, der absolut skal køre ind lige foran mig. Så vidt jeg ved, skal jeg ikke holde tilbage inde i rundkørslen, han skal vente på at der er frit. Nå, men jeg må klodse bremse og håbe på det bedste, gudskelov er det ikke lige der, man har den højeste fart, men bremselængden er lidt længere når det er glat, så 5 cm fra en ny front på min bil og en krøllet dør på hans bil. Idiot.

Godmorgen til jer også..... :-)

Lige nu ærgrer det mig, at jeg ikke fortsatte ind i ham, så havde jeg fået min nye front (har ønsket mig det i et par år, efter Jesper påkørte en ræv), det var så soleklart hans fejl, men man er jo et pænt menneske og reaktionen kom bare, nåede slet ikke at tænke så langt.

søndag den 11. november 2007

Balladebørn

Det er skønt, at holde weekend. Oscar og Mollie hygger sig sammen. De har for alvor fået glæde af hinanden de sidste par måneder. De leger, og vi får en meget mere afslappet weekend. Her til aften sad vi og læste i hver vores bog, børnene stod ude i køkkenet og malede med vandfarver, som de har gjort det meste af dagen i perioder. Hver gang jeg havde ryddet det op og tørt fliser og borde af, startede de igen.

Her til aften blev der dob bemærkelsesværdigt stille, så det var værd lige at stikke hovedet ud i køkkenet. Der er en forkert form for stilhed, når man har med børn at gøre. Dette syn mødte os, Mollie og OScar havde lige været i bad, og historien melder intet om hvem der har malet, men se selv.....

lørdag den 10. november 2007

Sne

Hold op en larm, der var på soveværelsesvinduet i nat, vågnede flere gange, men orkede ikke at rejse mig, sov egentlig rigtig godt. Faktisk ret utroligt, da Jesper var til poker og skulle ud og ha' et par øl og så plejer jeg ikke at lukke et øje, men det må jo betyde at tilliden er tilbage for fuld skrue.

Jesper kom hjem ca 3.30 i nat (vågner altid), og spurgte om jeg havde set sneen, jeg stod op, det var helt hvidt..... Røg så lige en smøg sammen med Jesper inden vi gik ind og puttede.

Børnene var ellevilde i morges, da de opdagede der lå sne, så vi kom i flyverdragt og overtræksbukser og gik over til mormor, for at spise morgenmad. Oscar løb i fuld firspring over hele græsplænen og Mollie samlede lidt op og suttede på, og sagde "koldt". Herligt.

onsdag den 7. november 2007

November månedspakke

Hentede novemberpakken på posthuset i dag, jeg skal snart i geng med at lave julekort og dette er det perfekte papir og curling tags, der var også matchende ensfarvet Bling fra Bazill med.



Pakken fra USA lader vente på sig, ligger lige nu til toldeftersyn i Kastrup, øv, øv, øv, det bliver nok dyrt.


Det er vist her


Skole-hjem samtale

Jesper og jeg var til den første samtale i dag på skolen sammen med Oscars lærerinde og en pædagog fra fritten. Og det var 2 meget stolte forældre, der gik derfra, noget rigtigt har vi gjort eller også er det bare vores gode gener.

Oscar er utrolig dygtig fagligt (trænger til mere udfordring), videbegærlig, en god og hjælpsom kammerat, går op i det kreative med ildhu (kan slet ikke stoppe igen), lytter, kan tage imod en kollektiv besked, er god motorisk, god til at tackle en konflikt osv.

Han bruger alle rummene på fritten, træ- og lerværksted, syværksted (til vinduesmaling), legepladsen, gymnastiksalen, it og klodser, hulerne og cafeen, det eneste sted man ikke så ham var i klippe/klistre og hvis han var der, var det for at lege med lego. Men han får nok også klippe/klistret rigeligt herhjemme med den mor han har. HAn er en dreng, der bruger alle de muligheder der er.

Forståeligt, at forældrene har lidt svært ved at få armene ned.

tirsdag den 6. november 2007

Mig hidsig?

Næh, det kan ikke være rigtigt. Det er meget sjældent jeg hidser mig op, men i dag kom jeg lige op i det røde felt på arbejdet. Kort fortalt blev jeg beskyldt for at have syltet en afregning, hvilket jeg ikke havde, ham der skulle lave det klart til mig blev først færdig i går, hvor det sklle ha' været klart i fredags. Så jeg fløj ind til vores fungerende direktør, min lunte re ved at være kort.

Jeg er presset i øjeblikket på arbejdet, der er alt for meget jeg ikke når og det er primært det jeg synes er sjovt, så det er ved at være lidt trist. Samtidig fik vi alle et brev i går, hvor vi skal underskrive at vi flytter med til Virum og ellers kan vi betragte os selv som opsagt.

Jeg holder snart ikke til mere, det er blevet så grimt og jeg er stresset. Min skønne mand er heldigvis meget forstående og lyttende, tager en del over herhjemme, så det er rigtig fedt.

JEg håber, at jeg snart finder et arbejde Nordsjælland eller Vestsjælland, doesn't matter, bare et arbejde, hvor jeg har lyst at tage hen hver morgen. Ligeså godt som TNS var da jeg startede der, der fik jeg simpelthen et psykisk overskud der ville noget.

søndag den 4. november 2007

Melankolsk

Mti sidste indlæg kunne nok misforstås lidt, virkede måske lidt melankolsk.

Jeg er lidt tænksom ind i mellem (burde måske have gjort mere ud af det før i tiden), men har aldrig været lykkeligere på trods af alt. Vi har virkelig fået et godt liv, tingene fungerer, vi elsker, hjælper og respekterer hinanden og ærligheden og at sige tingene er kommet forrest. Og de ting, der førte til vores "ulykkelige" situation, har vi arbejdet med og har fokus på, let har det ikke hele tiden været, men lysten og erkendelsen af vigtigheden, har gjort at vi har gjort det. Vi er absolut kommet styrket og lykkeligere ud af det hele, jeg ville gerne ha' været foruden mange af de ting, der er sket, men det har faktisk gjort at vi har det rigtig godt idag.

Det har ikke været nøjedes med løsningen, men bonusløsningen.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Tilføjelse til sidste indlæg

Det skal lige siges, at man selvfølgelig er nødt til at være 2, der deler holdningen om, at forsøge igen ellers er det jo lidt lige meget. Men jeg har fundet ud af, at det også er en vej, der kræver mod, begge parter har fejl, som kommer frem i lyset og man bliver konfronteret med. Og fejl på os selv, er det ikke det, som vi er mange der har svært ved? Det er det, jeg mener med at det måske er for let at smutte og dermed ikke sagt, at det er uden følelsesmæssige omkostninger, for her, for her kommer der jo også en sorgproces, man skal igennem og den gør ondt. Det kræver mod, at indrømme fejl, måske fordi samfundet er sådan, at vi alle skal være ufejlbarlige, og perfekte. Men ingen er perfekte, og forhold er også kompromisser, acceptere "fejl" og stærke og svage sider, forstå hinanden, vide hvorfor man reagerer som man gør.

Det har været en hård, men lærerig proces, som nok ikke er slut endnu. Den har været grænseoverskridende, men jeg er også kommet i kontakt med følelser, som jeg ikke vidste jeg havde. Men som jeg tror, gør mig til et bedre menneske, bedre partner, bedre mor og til en "hel" person. Invester tid i at nå ind i dig selv, mærk efter i maven, er det den rigtige mavefornemmelse? Brug tiden på det, det lønner sig.

Konklusionen herfra er, at hvert forhold er forskelligt, hver person er forskellig, og det der er rigtig for nogle er helt forkert for andre, generalliseringer kan ikke bruges, der kan være paraleller, men ingen rigtige eller forkerte beslutninger.

Nogle gange har jeg ønsket mig en krystalkugle, det kunne være fedt at se ind i fremtiden og finde ud af om man tager de rigtige beslutninger, men omvendt ville der nok være mange ting, jeg så aldrig ville opleve, som har styrket mig, ubehagelige ting, der har ført positive ting med sig. Livet er jo en læreproces og jeg har jo overlevet, de sorger jeg har været i gennem, selv om det ikke altid har virket som om jeg ville gøre det, medens jeg stod i det, men det har jo gjort mig til den jeg er idag. Så krystalkuglen har jeg droppet....

... derimod har jeg længe ønsket mig en spole- og en pauseknap i livet, pauseknappen til at fastholde fantastiske øjeblikke, og forward spoleknappen til at komme hurtigt igennem de ting der gør ondt. Her tænker jeg på, tiden uden Jesper, veerne under vores børns fødsler, reward spoleknappen til at genopleve betydningsfulde stunder . Jeg kan kun finde play-knappen!!!!!

Sindet er egentlig en utrolig ting, man glemmer hurtigt hvor ondt det egentlig gjorde, man kan godt huske det gjorde ondt og der var knap gå fede ting, men det bliver lyserødere med tiden, men når man er i situationen igen, forliste forhold, dødsfald, fødsler, så husker kroppen......specielt med Mollies fødsel huskede kroppen/sindet smerten, og jeg lå og tænkte på, hold kæft, hvor er du dum Annette, at du ingen gang kan huske, at det gjorde så ondt, men havde jeg husket det " rigtigt" var hun jo aldrig blevet til og hende ville jeg ikke undvære. Pointen er, at hvis vi frygter smerten oplever vi aldrig det helt fantastisk gode og sådan er det jo i livets forhold. Learning by doing.

Hold da op, mange tanker her en sødag morgen, men et program med Phil Collins i nat, sangen Against all odds satte lige gang i tankerne, læs teksten nederst. Den besriver godt, hvordan jeg havde det fredag d. 4. aug. og 1½ uge frem, håbede, men turde ikke tro det.

Men stands op i livet,, gå en tur i tankerne ad Memoty Lane, lad opvasken stå og brug tiden på at mærke efter, forstå dig selv, jeg synes den tid er givet godt ud, og bare rolig opvasken står der også når du er færdig. Medmindre du har en Svigermor, der lige kom forbi i mellemtiden.

Against all odds af Phil Collins

How can I just let you walk away?
Just let you leave without a trace?
When I stand here taking every breath with you, ohoo
ou're the only one who really knew me at all

How can you just walk away from me?
When all I can do is watch you leave?
Cuz we shared the laughter and the pain
and even shared the tears
You're the only one who really knew me at all

Chorus:
So take a look at me now
Cause there's just an empty space
And there's nothin left here to remind me
Just the memory of your face

Take a look at me now
Cuz there's just an empty space
And you comin back to me is against all odds
and that's what I've gotta face, ohoo

I wish I could just make you turn around
Turn around and see me cry
There's so much I need to say to you,
So many reasons why
You're the only one who really knew me at all

Chorus
So take a look at me now
cuz there's just an empty space
And there's nothin left here to remind me
just the memory of your face

Take a look at me now
Cus there's just an empty space
But to wait for you, well that's all I can do
and that's what I gotta face

Take a good look at me now
I'll still be standing there
And you comming back to me is against all odds
It's a chance I have to take; ohoo

End

Just take a look at me now

Tekst skrevet af Phil collins

fredag den 2. november 2007

Så er det snart weekend

Endnu en arbejdsuge er ved at være forbi, har godt nok fået ryddet op i dag, må man gå hjem når skraldespanden er fuld?

Får besøg af en veninde i aften, det er rigtig længe siden vi har snakket sammen, så detglæder jeg mig til. Hun var på ferie, da alt det her med Jesper og jeg skete, vi har mødtes en enkelt gang siden, men der orkede jeg ikke at fortælle om det, har været mæt af at snakke om det, og jo vi er jo kommer videre. Så i aften står den på ren tøsesladder, alt efter hvor meget børnene tillader....

Skal hjem og lave mad til os, det er ikke så tit jeg er i køkkenet, så det er modigt hun tør spise med.

Det gik op for mig den anden dag, at jeg er meget mere afslappet. Lever ikke længere fra dag til dag, men planlægger frem i tiden, hus, job, jul, koncert mv. Det er kommet gradvist, så jeg har egentlig ikke bemærket det før det slog mig. Det har været vigtigt for mig, at give mig selv tid til at stoppe op og tænke over mit liv og situation, sundt tror jeg.

Vi har fået det rigtig fedt sammen igen, og bedre end nogensinde. Jeg har fået nogle ar på sjælen, men de gør ikke så ondt mere, som de har gjort. Kærligheden er fundet frem, havde gemt sig i en travl hverdag. Prioriterningerne er ændret, så det ikke sker igen, ordene "jeg elsker dig" har fået en helt anden betydning. Jeg er lykkelig for, at vi besluttede at kæmpe, fremfor bare at gi' op. Kærligheden har jo været der hele tiden, og hvorfor smide noget så smukt væk bare fordi det bliver lidt svært. Nogle gange tror jeg det er for let, at gå fra hinanden, det er jo inderst ikke det man ønsker....

God weekend herfra, nu vil jeg hjem og hente børn.