søndag den 28. oktober 2012

Tidsfordriv...

Jeg har været rigtig skidt i dag og har ikke haft det godt med at fordrive tiden på sofaen. Det er meget sjældent det foregår, og jeg tror aldrig at jeg har set Fristet før. Da gemalen kom hjem og slog over på fodbold, begyndte jeg at lytte til musik på computeren (uden at rykke væk fra sofaen). Det blev et skønt genhør med Dire Straits - kan virkelig ikke huske hvornår jeg sidst har hørt det. Men total fede numre.... og tekster.

 
 

lørdag den 27. oktober 2012

Hovedopgaven...

De sidste par måneder har været rigtig hårde, en psyke, der arbejder på at blive god igen efter nogle barske oplevelser, nyt arbejde med lang transporttid og hele 3 fag på skolen med følgende 3 eksamener næsten samtidig har næsten fået det til at brænde sammen i hovedet. Oveni i kom et inspirationskatalog med emner og ideer til hovedopgave, der lige skulle tages stilling til, fordi den snart skal i gang også... puha.

Efter nøje overvejelser, foresprørgsel på skolen, samtaler med en studiekammerat og mærken efter helt nede i maven har jeg valgt at søge om udsættelse af hovedopgaven. Jeg bliver så færdig ½ år senere, men jeg tror det er nødvendigt for både mig og min familie. Jeg giver ikke op - men er bare lidt længere tid om det.

Håber, at resultatet bliver en mere hel Annette og en bedre opgave, uden at sætte familielivet over styr. Situationen er gennemtænkt og mailen med ansøgningen om udsættelse bliver sendt om lidt.

lørdag den 6. oktober 2012

Logescrap...

I sidste måned var jeg igen til Logesrap, total hyggelig og tiltrængt dag, de sidste måneder har været hårde...

1. udfordring :

- 30*30 format
- brug kun tone i tone farver
- alt pynt må bruges, hvis det holder sig inden for tone i tone farven
- overskriften skal være GUL

Det blev til dette LO:
 
 
Farverne er lidt svære at se, men de er faktis støvet grøn og overskriften er svag gul.Papiret er fra PION, der er brugt  Thickers Amy Tangerine Lovely Straw Foam Rubber  og lidt fra gemmerne.
 
 
Udfordring 2:
 
 
 
Jeg valgte til denne at bruge et billede af det billede af Oscar, der har hængt i Helsingør som en del af udstillingen Himlen over Byen og forhåbentlig får vi snart det store billede hjem.
 
 

Jeg har brugt papir fra Echo Park og Thickers Amy Tangerine Hello Ash Fabric Printed.

Denne gang lykkedes det mig at være lidt økonomisk, så jeg fik ret faktisk lavet et LO af rester....

 
 
Jeg har brugt papir fra Echo Park og Thickers Lax Glitter Letter.De fleste kanter har fået med turkis glitter glue, hvilket gav så fed en effekt at jeg syntes, at yderligere pynt var overflødigt.
 
Uhhh, så fik jeg jo shoppet en masse blomster, metalpynt og stain, og mit kort med mærker blev indløst til denne fed Tim Holtz sag, som er ligesom de gammeldags syæsker.