onsdag den 30. januar 2008

Oscar 7 år

Det er helt vildt, at Oscar allerede er 7 år. Det er bare gået alt for stærkt. Jeg synes ikke, at det er særlig lang tid siden , at vi fik ham med hjem fra sygehuset me den lille bitte dreng.

Oscar har fået en cykel her til morgen, den er bare stor og med 3 gear.

Efter skole var han ude og prøve den og det gik rigtig godt, vi har fået pastaskruer med kødsovs til aften, Oscars valg.

Anton klasseaben har været med hjemme, det er et af fødselsdagsprivilegierne.

Oscar sluttede desværre sin fødselsdag med en ordentlig omgang Roskilde syge, så Jesper og jeg har skiftet sengetøj og tørret op meget af aftenene.

søndag den 27. januar 2008

Vi overlevede...

..Oscars børnefødselsdag. 1 dreng var syg, så 12 drenge i vores knap så store lejlighed, jeg lover, der var knald på. Vi startede med gaveudpakning, så burger, pommesfriter og sodavand. Adskillige brusede over og det foregik i højt gear. Jesper skulle ud med alle de 52 balloner i 4 bundter, Jesper nåede lige udenfor, da samtlige ballonner var viklet sammen, så et større udredningsarbejde startede......

Nå, men drengene var på skattejagt, skulle finde skattekortene ved at skyde ballonnerne i stykker med pile og fandt skatten (de obligatoriske slikposer) og så var det tid til varm kakao, boller og lagkage, jeg kan så oplyse om at nutidens drenge ikke spiser lagkage, der er 3/4 tilbage.
Vi måtte lige hæve stemmen et par gange, da der blev spillet fodbold i stuen og var overtøjskamp på værelset, men ellers er det gået godt. Ja, der lignede en slagmark bagefter, men det er egentligt gået hurtigt med at få det ryddet op.

Jeg må indrømme, at jeg beundrer deres børnehaveklasselærer, nogle virker ørene ikke lige på og sproget havde vi ikke fået lov til, da vi var børn, men sådan er det vel.

3 timer går egentlig hurtigt når der er knald på og man er på, men det hører vel også til i den aldersgruppe, jeg forstår nu, hvorfor børnefødselsdage kun varer 3 timer...... og vi nyder roen ligenu, godt der er 1 år imellem.

lørdag den 26. januar 2008

Mosh-posh

Fik endelig min pakke fra moshposh igår, selvfølgelig medens jeg ikke var hjemme. Men postbude er geniale nogle gange, den var forsøgt presset ind ad brevskprækken, så jeg slap for en tur på posthuset.

Min pakke fra scrapgoods er ikke kommet endnu, den nåede nok ikke samme flyver ellers ligger den nok til toldeftersyn...

Har så lige opdateret min næste månedspakke fra Moshposh, der var en masse til ½ pris og det ser jo dejligt billigt ud, når alt står i $.

fredag den 25. januar 2008

Udfordringer, fortsat

Har nu langt om længe fundet et billede og har siddet og bakset hele aftenen for at redigere i det, så det blev som jeg ville ha' det, så jeg må finde papir i morgen og ikke mindst maling og skære en figur. Printere og redigeringsprogrammer lever deres eget liv.

Ja, ja, udfordringerne vælter ind, idag har jeg lavet slikposer til det halve Espergærde og omegn, nu er der så bare lige en skattejagt tilbage, alt er handlet, næsten, jeg glemte selvfølgelig balloner. hmm, det er i dem skattekortet skal gemmes...... nå, der er en dag igen i morgen.

Jeg er nået en del længere med tankerne om invitationer, vidunderlige Rikke, sender mig en pakke med lidt af hvert i de farver jeg ønsker for x antal kr, som jeg selvfølgelig lige skal betale, men skal lige høre Addie om farverne jeg havde tænkt mig er ok.

Både vores internet og telefon virker igen, så nu er jeg ovre udfordringen med at ligge under skrivebordet i mørke, medens jeg finder rundt i ledningejunglen og har en utålmodig hotline mand i telefonen. Jespers konklusion var, at jeg nok havde slidt begge dele op medens jeg har gået hjemme, det kan godt være han har ret......

Hver dag er det en udfordring at finde Oscar på fritten, efter de har taget skolen i brug, er der bare mange steder at kigge....., men der er håb forude, pavillonerne tages snart i brug.

Og sådan er der så meget, her i min lille æggeskal, som hjemmegående husmor.

Vidste I forøvrigt at vores nye vaskemaskine har et enkelt program, hvor tøjet ikke smitter af og så en masse andre, hvor det åbenbart godt kan smitte af...., ja, jeg er blevet klogere, så er spørgsmålet bare om man skal bruge colour- eller hvidvaskepulver når man putter sort, rødt og hvidt sammen? Jeg har ikke turde prøve endnu.

Samtidig er jeg glad for at jeg ikke bor i USA, nærmere betegnet der hvor 24 timer foregår, for deres timer er på ca 45 min, dvs. dagen er 6 timer kortere.....

Ja, man begynder at fundere over mange mærkelige ting, når man har tid og nej, jeg er ikke ved at blive skør, men trænger nok bare til at arbejde igen og der er kun 1 uge til....

Lykke er....

Mollie er lidt strid til at komme i seng om aftenen, når tandbørsten kommer frem, leger vi fange gennem hele vores stor lejlighed "Nej, Mollie it børse tænder" jo klokken er mange "Nej kokken it mange"

Her til aften har hun fået godnathistorie og vi har været inde og sige godnat op til rigtig mange gange.

For lidt siden da jeg var derinde igen, og havde tænkt at skrue bissen lidt på, siger pigebarnet lige så sødt "Mollie elker mor - kys kam" og så kysser og krammer hun, det er bare lykke og hjertet er ved at flyde over, hun er så kærlig en pige, men er absolut også en selvstændig, selvhjulpen, fjollet og stædig pige ( gud hvor hvor hun har det fra?). Hvem kan så være streng?

Som sagt lykke er at være mor til Mollie og alle hendes skøre påfund, men udspekuleret er hun.

torsdag den 24. januar 2008

Livet er fuld af udfordringer....

Ja, jeg er i tænkeboks vedr. den næste scrapopgave og den er svær synes jeg:

1) Brug 1 billede - og der må ikke være nogen mennesker på det.
2) Brug 1 udskåret figur ( ikke overskrift el. lign. tekst )
3) Brug maling

Jeg har aldrig været skide god til papirklip (Jette og Helle hjæææææælp) og når man først har fået børn har man faktisk ingen billeder uden i hvertfald en af dem.

I dag er jeg blevet inviteret med i en gruppe "scrapentusiaster" på facebook, så det har jeg siddet og nørdet med.

Der er også blevet lavet en "gruppe" til os svømmere på google, som også skulle afprøves.

Jeg tænker meget på bryllupsinivtationer.

Jeg har leget lidt med SAP på nettet (tak for linket, Michael)

Så man behøver ikke et arbejde for at blive udfordret..... har jeg konkluderet.

Cowboybukser

Hvorfor er det sådan, at de bedste cowboybukser er dem, der er mest slidte.....? De skal gås til i mange år, før de er gode. Sådan et par har jeg, godt slidte efterhånden, men jeg har stortset ikke gået i andre i den tid jeg har gået hjemme.

I dag er der så gået hul på bagdelen, katastrofe, så nu prøver min mor at sy dem, ja, rø... er jo blevet større, så det er nok derfor, men det tager bare lang tid at gå et par nye til.....

Fik fat i den sidste svømmer...

... fik en mail i dag med hans nummer fra en i T-klubben som er veninde med hans søster. JEg ringede op med det samme og vi talte vel sammen ½ times tid. Det var så fedt, snakken gled bare og vi havde så meget at fortælle hinanden. Der er gået mange år hvor vi ikke har snakket, men fortroligheden og omtanken var der alligevel.

Jeg har sendt en mail ud til alle de 5 andre, så nu skal vi snart mødes allesammen, jeg har været helt høj af samtalen resten af dagen. Hvor det fedt.

onsdag den 23. januar 2008

Godnathistorier...

...er smadderhyggelige, jeg har godt nok læst mange pixibøger, karius og baktus, byggemand bob, Halfdans ABC og meget mere.

For et par år siden investerede vi i Disney Leksikon's samlede værker til Oscar, da han er en meget videbegærlig dreng og forældrene havde lidt svært med at svare på alle spørgsmålene. Jeg har lært rigtig og genopfrisket rigtig meget, der er jo en om jorden, kroppen, rummet, pattedyr, planter, videnskab m.m. og de er rigtig gode.

Vi skiftedes til at læse for Oscar, de dag han vil puttes og desværre var Jesper og Oscar startet på det leksikon om dinosaurer, som jeg så læste færdigt for drengen. Den hader jeg simpelthen, tyranosaurus rex kan jeg, men hold op nogle navne de har, der er alt for mange bogstaver i og det er ikke kun fordi, at det er ved at være sidst på dagen og lyset ikke er helt godt, min hjerne kan simpelthen ikke læse eller udtale de navne.

I dag har vi så læst i den om videnskab, straks meget lettere.... Men bortset fra det leksion om dinosaurerne (og sikkert alle andre bøger om dinosaurer) kan jeg varmt anbefale leksikonene, de er absolut pengene værd og både Oscar og hans forældre har lært meget. Vi bruger dem både til højtlæsning og til at slå op i, hvis der kommer et af de der mærkelige børnespørgsmål, som man ikke aner hvad man skal svare med.

Jeg har fået støvler...

... bare gå ned i tøjforretningen i det lokale center, hvor der er udsalg...... Et par der næsten sidder tæt sat ned til halv pris. De er så fede..... jubii

mandag den 21. januar 2008

En skøn dag...

Jesper har holdt en fridag i dag, vi startede med te/kaffe i morges og sad længe over morgenbordet. Vi kørte så en tur til Helsingør, hvor vi har været udet at storshoppe eller Jesper har.... Han fik både sko, bukser, trøje og bælte (det meste for et gavekort han fik i julegave). Jeg var knap så heldig, skulle ha' et par sko eller støvler, men der var ikke lige noget, bortset fra et par støvler, de ikke havde i min størrelse.

Jesper har været med i samtlige skobutikker i Helsingør og udvist meget stor tålmodighed, men det er ikke let med støvler til mig, alle støvler er for vige i skaftet til mig og det er ret frustrerende, at man kan få med ekstra vidde, men ikke ekstra smalle. Til sidst fandt Jesper et par i Kvickly, som han mente var rigtig smalle, men nej, de gabte alt for meget. Jeg har taget et par kilo på henover julen, men de kunne godt ha' fordelt sig på læggen og barmen istedet for at sidde på bagdelen....

Den ene skobutik vi var inde i, gik vi ind i fordi de havde et par støvler udenfor til 300 kr, der var rigtig fede, men størrelsen var stor, så jeg skulle ha' et nummer mindre, soms selvfølgelig var udsolgt, Jesper kiggede sig lidt omkring, så et par andre fede og spurgte om prisen: 2599 kr. Når man kender Jesper var jeg forundret over han ikke kommenterede det, men det var ikke lige dem jeg skulle ha'.....

Vi var også ude og spise frokost og kigge på gave til Oscar, puh, han bliver snart 7 år og alt for stor,,,,,, vi har nået at tage en morfar, ordne en del herhjemme (tørretumbleren er flyttet ud på altanen), Oscar har haft en kammerat med hjemme osv. En rigtig fed dag, som vi virkelig har fået noget ud af, jeg har nydt min mands selskab i dag, shoppe og putte og tage en morfar sammen, det foregår jo ellers altid på skift af hensyn til børnene.

På parkeringspladsen ude ved Prøvestenscentret var en dame ved at dreje ind i os, hun overholdte ikke lige sin vigepligt og vi blev skide forskrækkede, da Jesper sagde det til hende bagefter, var hendes kommentar "Jeg troede du var en gentleman", folk er mærkelige....

FED DAG

søndag den 20. januar 2008

Bryllupsinvitationer....

... ikke til vores bryllup, selvom Jesper friede igen den anden weekend, hvor var jeg rørt, min mand forstår altså for det meste at sige de rigtige ord på det rigtige tidspunkt.

Addie ringede over middag og spurgte om de måtte komme forbi, hun havde noget hun ville spørge om, men det skulle ikke være i telefonen. Sådan noget skal man ikke sige til mig, når der er mere end 5 min. til at de er her og jeg ikke har fået nogle hints.

De har alligevel besluttet at holde deres bryllup i år, fedt, jeg glæder mig allerede til festen. Hun har så spurgt om jeg vil hjælpe med invitationerne, og selvfølgelig vil jeg det (havde i mit stille sind håbet hun ville spørge), så jeg er gået i tænkeboks og laver et par forskellige forslag, som vi kan gå ud fra, det skal jo blive deres stil....., men hvor er jeg stolt, så nu skal jeg igen med at surfe rundt og samle inspiration og måske ender det med at jeg kommer til at shoppe lidt også....

Fodbold

Vækkeuret ringede 6.30 i morges og hverken Jesper eller jeg var klar til at stå op, så det blev som sædvanligt til et par snoozer. Vi mødtes med mange andre podeforældre (der havde været ligeså tidligt oppe) 7.45 ved Espergærde Gymnasium og så gik turen mod Frederiksværk. Det krævede lige en tankning på tanken først af både benzin, kaffe, cola og morgenbrød.

Det var en hyggelig og spændende formiddag i Enghavehallen, jeg tror jeg har dækket det meste af alle Espergærdes kampe med kameraet, som jeg lige skal have uploadet til de andre forældre.

Espergærde stillede op med 2 hold, 10 drenge i det hele og de klarede det fandme flot, de har virkelig lært meget om en bold og spillet siden de startede. Mig, der ikke har en klap forstand på fodbold og er ligeglad med alle de ligegyldige kampe, der er i tv, tog mig selv i at stå og heppe på sidelinien, være møgærgerlig når modstanderen scorede og spændt når Espergærde var ved at score, se det var nogle af de interessante kampe.

Oscar stod på mål de 2 første kampe og klarede det flot, den næste spillede han angriber og den sidste forsvar, og har en flot pokal med hjem. De 2 første kampe var Jesper "målmandstræner" og var nede bag målet for at guide Oscar, fedt at se.

Formiddagen krævede et par kopper kaffe i det tilstødende cafeteria, men der var god ventetid mellem kampene, så det passede helt fint. Moderen skal passe sine sengetider, når der er kamp dagen efter.

Tøseaften

Vi var ude, at spise 4 tøser i går, det gør vi en gang i mellem, dvs. lidt for sjældent. Jeg nyder disse aftener, sidde og nyde sin mad uden børn, der kalder. Samtidig får vi ordnet verdenssituationen set fra en kvindes synspunkt.

I går var vi på Vivaldi, rigtig lækkert spisested, problemet med de spisesteder er bare, at de lukker før vi har helt styr på verdenssituation...... , men vi er jo ikke helt unge længere, så vi tager hjem, i stedet for at gå i byen.

Jeg kunne ellers godt snart bruge en bytur, men gå-hjem-tidspunktet var nok passende for mig, da vækkeuret ringede 6.30 i morges, og så på en søndag......

Jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal ud og sludre med god mad....

fredag den 18. januar 2008

Den travleste uge....

Jeg har godt nok været til meget og set mange den sidst uge. Det har nok været den travleste siden jeg begyndte at gå hjemme, lige bortset fra da jeg var til alle jobsamtalerne.

Søndag: Mødregruppe, udsalg og ude hos Helle
Mandag: Tandlæge
Tirsdag: Frisør, shoppe/frokosttur med Jette, middag hos svigermor
Onsdag; Set Helle
Torsdag: Tupperparty hos Jettes Mor

Det har været skønt, at der er sket lidt mere, her i min lidt ensformige hverdag. Shoppingturen, ja Jette fik købt nyt tøj, og mig, ja, jeg fik købt til Oscar, han var den der trængte mest. Jeg ved ikke had der er med ham, han gror, så det er lyv, alle bukser stumper på ham.

Udover det har jeg jo brugt timer i telefonen med Cybercity, vores net virker, man telefonen, det har sine udsigter....., jeg har tjekket samtlige ledninger, der har været teknikere ude og lige meget har det hjulpet. D. 24. skal de skifte noget på en central et eller andet sted og så håber jeg, det er lidt smådyrt med mobilerne, i sær når vi har en datter, der i en alder af 2½ lider af telefonitis. Hver gang en af os har en telefon i hånden eller hun får øje på en "Mollie halllo" og det er ligegyldigt om det er Farmor, mormor eller cybermanden......., hun skal nok blive god. Hun har allerede lært at holde telefonen med skulderen og går rundt i hele hytten og snakker.

torsdag den 17. januar 2008

Hvor er folk nogle klaphatte

Ja, jeg er rigtig hidsig fra morgenstunden. Nogle har stjålet hjulene til vores klapvogn i nat, og det er fandme irriterende når vi bruger den dagligt.

Jeg håber virkelig, at der er nogen der har dårlig samvittighed, når deres børn spørger hvor de har fået hjulene til sæbekassebilen fra..... og hvis det er nogen, hvor deres hjul er gået i stykker ved de hvor irriterende det er.

Jeg bliver bare så harm over folks moral, når folk har en klapvogn er det nok fordi de bruger den og har et behov for den. Ja, vi fik stjålet en hel klapvogn, da Oscar var lille, lige da vores ferie var startet og vi stod og skulle på tur, den blev så ikke til noget, da vi rendte rundt i hele området og ledte.

Det jeg vil sige er bare, hold fingrene fra ting der ikke er jeres!!!!!!!

Jeg kan oplyse, at nye hjul koster 200 kr stykket, dvs. 800 kr og vi har givet 2500 kr for klapvognen (dem har vi jo så købt 2 af), så går det hen og bliver dyrt at ha' børn.

onsdag den 16. januar 2008

Min psyke...

... driller mig. Bedst som jeg et par dag i træk for udrettet en masse og er sprængfuld med energi vender det og så kan jeg sove en hel dag og være i rigtig dårligt humør, det irriterer mig, for jeg synes dagen er spildt. Men det er måske et af mine symptomer, at jeg er nødt til at geare ned indimellem eller bare fine mit niveau.

Efter at jeg er blevet sygemeldt resten af måneden, synes jeg faktisk, at jeg har haft det ok, men jeg tænker ekstremt meget uden egentlig at tænke på noget specielt, har lidt svært ved at "holde fast", men jeg tror min hjerne bearbejder alt det der skete sidst på sommeren og i efteråret samt min uheldige arbejdssituation. I starten af året havde jeg nogle modbydelige drømme, som heldigvis stoppede igen, men jeg har undret mig meget over, hvorfor det nu skulle til.

Jeg nogle gange kunne godt ønske mig en delete-knap til hjernen.

Jeg håber, at koncentrationen og at "holde fast" på tankerne kommer igen med tiden, måske har jeg været længere ude stressmæssigt end jeg lige selv erkender.....

... og så bliver jeg bare ramt af forkølelse og hoste med korte mellemrum, irriterende.

Teknikspadser

Vores net og telefon kom jo som bekendt op at køre i mandags, jubii, men glæden var kort, telefonen døde i dag, heldigvis kører nettet. Så igen har jeg brugt ekstrem lang tid på at høre dårlig ventemusik hos Cybercity og jeg var hidsig. Men jeg får besøg af en tekniker en af dagene, irriterende, det skal bare virke.......

Samtidig skal jeg lige høre, om der er nogen der ved, hvorfor jeg ikke kan se mit eget diasshow, men godt alle andres????

Frisør - terapeut

I går var jeg endelig til frisøren, har trængt til det i rigtig lang tid, men tiden er bare gået og ja, jeg gør det næste uge, og sådan har det fortsat. I sidste uge tog jeg mig så sammen og bestilte tid.

Jeg har fået klippet rigtig meget af mit alt for lange hår, så nu er jeg stort set korthåret, men hvor jeg ærgrede mig over jeg ikke har gjort det noget før. Jeg er et helt nyt menneske.

Frisøren var en rigtig sød pige, min søsters veninde, så hun kendte selvfølgelig lidt til Jespers og min historie, og spurgte ind til hvordan det gik. Det endte ud i en lang snak om kønsroller, forventninger, forhold, følelser, sige fra og prioriterer sig selv ( gøre noget godt for sig selv) osv., så jeg vil faktisk konkludere at en klipning hos frisøren er lige så god som tid hos en terapeut, billieger og så ser du brandgodt ud bagefter......, så bestil en tid hurtigst muligt.

mandag den 14. januar 2008

At kunne læse...

... jeg havde forstået det sådan, at det gav bonuspoint at lifte et LO, men mit er disket, da det ikke er liftet, øv øv, men jeg fik da udfordret hjernen, håber at svigermor bliver glad når hun engang får det. Har en ide om at jeg vil lave et album, hvor børn, børnebørn og svigerbørn også er med.




Næste gang læser jeg lige med de kritiske øjne......

Hvor bliver man afhængig...

Jeg har vænnet mig til mine morgenritualer, kaffen og nettet. I fredags skete det forfærdelige så, at forbindelsen røg omkring frokosttid. Jeg brugte rigtig lang tid i telefonen med Cybercity, det meste var ventetid på at komme igennem. Fik skilt skrivebordet, så jeg kunne komme til alle ledningerne (jeg hader ledninger), konklusionen vores router (hedder det sådan) var død.

Det var en lang fredag aften, da Jesper ikke var hjemme, intet net, og jeg skulle ha' lave "udfordringen", der giver bonuspoint hvis man har liftet sit LO. Så jeg satte mig godt til rette i sofaen med et par scrapblade, men der var ikke rigtig noget i.

Jeg fik lavet et Lo af min dejlige svigermor med glimmer og glitter, først ville jeg ha' lavet af min mand for ham beundrer jeg og han har irriterende nok altid ret i det han siger, men Jesper og glimmer passer ikke så godt sammen, så det blev svigermor. Jeg uploadet det, når konkurrencen er slut. Næste problem var, at jeg skulle maile bidraget, så jeg fik brændt det over på en cd og kørte ud til Helle i går aftes for at låne hendes net. Så kunne jeg ikke logge på webmailen med den kode jeg havde fået et par timer tidligere af Cybercity. Nå, sende fra Helles, hvor der kom en fejlmeddelelse tilbage, hvad gør en klog så .....?

I dag har jeg så modtaget en ny boks, fik den tilsluttet, stadig intet net....., fat i Cybercity igen og nu virker det, herligt. Og mit bidrag er mail'et.......

Hvorfor fanden bliver man så afhængig.......?

Nu har jeg kun et skrivebord jeg ikke kan får ordentlig på plads og som skal samles igen, men det får Jesper lov til når han kommer hjem.

onsdag den 9. januar 2008

Hjææælp

Jeg har jo meldt mig til en udfordring, men kan ikke komme på at jeg har mødt nogle kendte og som sagt, så kører min hjerne jo ikke lige på fuld blus:

Udfordringen er følgende:

Allerførste opgave lyder således - alle 3 dele skal opfyldes:
Emne: Mødet med en kendt person eller en person du beundrer (idol)
Materiale: Jeg vil se massere af glitter/folie/bling !!
Bonus: Scraplift et LO du kan lide fra en andens blog + referer hvor det kan findes.

Hjemme resten af måneden..

Jeg var til lægen igår, og er blevet sygemeldt resten er måneden. Det er simpelthen så godt, jeg har gået og frygtet, at jeg skulle derud igen og sovet rigtig dårligt de sidste par nætter. Jeg ved også med mig selv, at kommer jeg derud igen, så går det galt.

Det gav moget energi, så jeg fik smidt 3 syldte sorte sække ud fra kælderrummet i går, idag er jeg gået i gang på Oscars værelse, det er lidt af en opgave. Vores søn er samler med stort S, det er flotte sten, pinde, træstykker og alt muligt, men der er gået lidt Feng shui den på hans værelse også.

Jesper fik ryddet op i vores køkkenskabe i julen, han kalder det bare ikke Feng shui, men Jesper, men princippet er det samme.

I morgen fortsætter jeg med Oscars værelse, kælderen og altanen, storskralden er nemlig ikke åben idag, men jeg har også haft besøg af en blikkenslager. Da jeg skulle støvsuge stuen, opdagede jeg at vores gulvtæppe var vådtog misfarvet henne ved radiatoren, så fat i varmemesteren.

Jeg kan bare ikke forstå, at vi stadig har så mange ting, for jeg har godt nok smidt ud med kærlig hånd.

Svigerinden var også lige en tur forbi i dag, de rejser til Thailand i næste uge (og jeg er ikke misundelig!!!!), så hun lånte lige Mollies sommerkjoler til niecen, der er 1 år i mellem dem og de passer samme størrelse...... Hun havde også en hel mappe med bilag med, så nu skal jeg igang med c5'eren en af dagene, så bliver hjernen da aktiveret lidt......

Kort

Jeg fik lavet et fødslesdagskort til min kusine igår, liftet fra Lindas julekort.


... og så fik jeg bestilt en del fra USA, droppede udsalget i Scrapshop og Dreampapers, og bestilte herfra www.scrapbook.com , det tog lang tid, for de har godt nok meget at vælge mellem og det er farligt når alle priserne står i dollar, det ser så billigt ud......, så jeg håber at få lavet lidt flere LO'er inden jeg starter på arbejde igen.

Jeg har også meldt mig ind i www.mosh-posh.com/ og håber snart at få januar månedspakken.


Forleden fik jeg månedspakke fra shoppen, så er er rigeligt at gå igang med.....



... så jeg sidder og kigger billeder. Har også meldt mig til udfordringer gennem hele 2008, så den skal jeg også lige have tjekket.

mandag den 7. januar 2008

Hvem køber så dyre bøffer?

Vi var i Kvickly for at handle igår, og medens vi gik rundt om køddisken adskillige gange, for at finde ud af hvad vi skal spise den næste uge, faldt Jesper over nogle bøffer. 4 stk. for 1000 kr, hvem pokker køber sådan nogle, og er de så meget bedre? Jeg er chokket!

Hvis nogle en dag køber dem, kommer vi gerne og spiser med, vi har adskillige flasker rødvin fra Jespers julegaver, som vi gerne sponsorerer........

Invitationer

Så blev jeg færdig i går aftes, 12 snemænd, jeg opgave pynten på hatten, det var altså for småt. Men det er typsik mig, at invitationer skal være hjemmelavet, alle andre fra klassen Oscar har været til fødselsdag hos, har invitationen bare være et a4-papir.

Jeg nægter også, at købe fødselsdagskort, julekort mv., men sådan er jeg.... Oscars fødselsdag kommer altid bare lidt bag på mig, der er jo god tid, først skal det være jul, så nytår og så er det altså op over...... Denne gang er jeg ikke blevet uvenner med printeren, for jeg har holdt dem i standardformat.

Da jeg skulle lave vores bryllupsinvitationer og bordkort, havde vi en gammel printer og den var ved at ryge ud af vinduet adskillige gange, fordi den altid skulle drille. Jeg sad natten før brylluppet og lavede de sidste bordkort, og var hidsig, var ved at løbe tør for papir, men det lykkedes i sidste øjeblik, men alligevel har jeg ikke lært at sænke ambitionsniveauet eller starte i bedre tid......., arbejder bedst under pres :-)

søndag den 6. januar 2008

Er der nogen, der har set min hjerne?

Jeg har manglet den et stykke tid og kan ikke huske hvor jeg har lagt den, men jeg håber ikke at jeg har smidt den ud..... i alt det er Feng Shui - pjat.

Jeg gør simpelthen nogle mærkelige ting for tiden, ved ikke lige hvad der går galt.

Skulle købe papir til Oscars invitationer, kommer hjem med rødt (snemandens vanter og halstørklæde), brunt (armene og båndet på hatten), sort (hatten), orange (guleroden) og blå som baggrund, men hallooo, jeg manglede det hvide papir og sidst jeg tjekkede var en snemand hvid!!!!, men intet hvidt papir med hjem (og jeg har jo næsten ikke noget).

Skulle på tanken og købe chips, cola og mælk, 3 ting, kommer hjem uden mælk, så afsted igen.

I torsdags ringede Jesper hjem med en indkøbsliste og bad mig tage en svinemørbrad ud af fryseren, jeg handlede alt ind, glemte bare lige at tage kødet ud af fryseren.

... og jeg kunne blive ved, så hvis nogen ser min hjerne, så aflever den lige tilbage tak, jeg skal bruge den viden og hukommelse, der er i den, migrænen må du gerne beholde........

lørdag den 5. januar 2008

Min far

I går var det 13 år siden min far døde i en alder af 44 år, alt for tidligt. Jeg husker stadig tydeligt, da jeg fik det at vide og avisoverskriften. Jeg havde ikke haft kontakt med ham de sidste par år han levede bl.a. på grund af hans alkoholproblem, mit eget valg og noget jeg var nødt til at gøre.

Jeg husker også alt fra tiden efter hans død og i forbindelse med bisættelsen, i en alt for tom kirke, hvor var hans venner og familie, da det galt? Min far var på rette kurs, da han døde, havde lagt alkoholen på hylden og hans største ønske var at se sine piger igen, det nåede han desværre ikke........ , hvor ville jeg ønske det var sket. Min søster og jeg ser ikke vores familie på den side længere, der er sket for meget ballade, så kontakten stoppede, da vores famor døde for nogle år siden, en vidunderlig sønderjysk kvinde, der forstod og aldrig opgav at kæmpe, selvom livet var svært og bød på megen modgang. Det er nok fra hende, at jeg har min fightervilje og stædighed, den er der når det gælder

Jeg må sige, at med årene tænker jeg mindre på min far, men jeg savner ham, som den han var. Savner ham specielt ved de store begivenheder i mit liv, glæder som sorger. Det eneste jeg arvede var hans fotoalbum fra hans unge dage og soldatertid, og det er nok det mest værdifulde jeg kunne overtage, alt andet gik tabt i branden.

Jeg ville ønske, at han er en del af mit liv, at han kendte sine børnebørn og at vores børn havde en morfar, at han var med til mit bryllup, da børnene kom til verden, deres barnedåbe, fødselsdage og juleaftner, der har altid manglet en for mig. Skæbnen ville det anderledes, og jeg ved at et eller andet sted, så ved han at det er gået mig godt og er stolt af mig, sine børnebørn og svigersøn, som kun en far kan være.

Og som Oscar siger, så er han en af de klareste stjerner på himlen, ligesom Oscars oldemor (Jespers farmor).

fredag den 4. januar 2008

Oscars 1. skoledag

Startede med et LO i går og er blevet færdig i dag. Det blev ikke lige til det nye papir fra Chatterbox, men noget fra en gammel månedspakke fra shoppen. Jeg troede jeg var færdig i går, men jeg havde kvajet mig en hel del, havde valgt en mønstre baggrund og glemte at skære den nederste kant af papiret inden jeg satte det hele på, skulle gnubbe rub ons på og holdt hånden forkert, så der kom ekstra med over, da Jesper så det mente han baggrunden var helt forkert, øv øv øv.

Så her i dag pillede jeg det hele af, klister klistrer har jeg fundet ud af, fik ny baggrund og var påpasselig med rub ons'ne og er selv blevet langt mere tilfreds med LO'et. Men har en masse spildt papir.


Hvem har slukket for varmen?

Det er godt nok koldt udenfor. I går hentede Mollie og jeg Oscar i den anden ende af byen hos en kammerat, og jeg havde glemt mine vanter. Hvor var vi forfrosne da vi kom hjem.

I morges kørte jeg så Mollie og Oscar, Mollie var godt nok ikke meget for det, skulle op og bæres og gemte hovedet hos mor.. Da vi nåede ned til vuggestuen ville hun ikke ud af bilen igen " uh kold". Jeg kan godt forstå hende, jeg havde heller ikke lyst.

Jeg tror, at jeg er skabt til at bo sydpå i et land, hvor der altid er varmt, jeg hader vinteren, kulde og sneen, alt det tøj man skal ha' på, hmmm, det kunne være vi skulle overveje det i stedet for Mullerup Strandvej.

Jeg havde ellers fundet mine løbesko og sat mig for at starte i det små med bare at løbe rundt om blokken, helst når det er mørkt, så ingen ser min dårlige kondi, men jeg venter lige til der bliver tændt for varmen igen.

Så er alle ting sat i gang

Vaskemaskine og tørretumbler er i gan, Marie render rundt med en brugsforvirring i hånden, skal lige lære de nye symboler at kende.... Men jeg tør ikke se på elmåleren, den må blive rundtosset, nå, det der ikke noget at gøre ved.....

Men jeg kan godt høre, at tørretumbleren skal ud på altanen, af hensyn til støjen og pladsen, så jeg må snart få ryddet derude, det kræver bare at jeg først går i gang med kælderrummet, puha, jeg bliver helt træt ved tanken........

torsdag den 3. januar 2008

En lykkelig husmor

Min vaskemaskine og tørretumbler kom i formiddags og de tog den gamle vaskemaskine med, det irriterende var bare, at jeg ikke selv kunne få det på plads og installere det. Men det gjorde Jesper til gengæld da han kom fra arbejde og vi fik sat vasketøj over, den er bare støjsvag i forhold til den gamle, der lød som om den var ved at smadre hele badeværelset.

I morgen skal jeg så afprøve tørretumbleren, der midlertidigt står ved siden af spisebordet, indtil vi får ryddet altanen. Jeg glæder mig allerede til helt at slippe for vaskekælderen, specielt i denne her kulde og når jeg begynder at arbejde igen.

Jesper glæder sig også, han har en forhåbning om, at der nu altid er rene, tørre sprømper og underbukser......., så må vi se om Marie kan leve op til det?

onsdag den 2. januar 2008

Bedre sent end aldrig

Jeg har lige modtaget min julegave fra min mor med posten, jeg bestilte den en uge før jul, så jeg troede den var blevet stjålet, da der var indbrud på Espergærde Posthus, da den ikke var kommet, men det er altid rart at blive positiv overrasket.

Og hvad har jeg så fået: Opbevaring til mine dies, lidt dims til et LO om Oscar 1. skoledag, og en masse fedt papir fra Chatterbox.

tirsdag den 1. januar 2008

Mine forventninger til 2008

Lidt tanker om mine forventninger til 2008.

Min familie, og ikke mindst vores kæresteliv i fokus.

Dejlige oplevelser sammen med min mand både med og uden børn.

Et nyt spændende job i en stor virksomhed. Og en Navision bruger skal lære SAP.

Drømmer stadig om Mullerup Strandvej.

Et par scrapconventions, og at jeg får udviklet min scrappestil.

At jeg kan være der lige så meget for mine veninder/venner, som de har været der for mig.

At kunne vedblive med at tro på min mave.

Håber lidt at kunne finde initiativet til at få støvet løbeskoene af.

Håber vi kommer på sommerferie.

Men det primære er at have en dejlig hverdag med min mand og mine børn.

Den første dag i 2008

I går og i nat har vi haft verdensklassebørn, Mollie var vågen til ca. 1.30 i nat og Oscar til ca. 4.30 uden noget ballade overhovedet, herligt.

Nytårsaften gik for os over alt forventning, Jesper og jeg har haft en rigtig hyggelig aften med nogle rigtig gode venner og deres børn. Vi voksne har hygget os, fået god mad, lidt at drikke og sludret. Børnene har leget, tegnet og hygget, alle 4 var eksemplariske, ingen ballade overhovedet. SUPER.

Vi hoppede ind i det nye år allesammen, en ting ungerne hvert år ser frem til, bagefter var de store børn med mændene og Helle nede og fyre raketter af.

En rigtig stille og rolig aften uden stress, herligt, og pudsigt som tingene ændrer sig med årene, da jeg var ung, handlede det om fester, bytur mv., men nu er Nytåret for mig blevet til en hyggeaften med god mad og samvær familien og med gode veninder ogvenner.

Min mand forsøgte den som bartender, og var enormt glad for blenderen, lavede spændende drinks til sin kone, bl.a. med kaffe og fløde, det kan godt være han skal øve sig lidt mere, ikke fordi jeg havde noget klagepunkt, men Helle var ikke så glad for sine.

Jesper og jeg kom i seng ved 5-tiden, og Mollie vågnede som den første 11.30, skønt at kunne sove længe, når man er kommet så sent i seng, børnene har været lidt brugte i dag, så vi skal vist alle tidligt i seng.

Dagen i dag, er startet med at støvsuge konfetti op, vores støvsuger bliver ikke sulten foreløbig, og jeg kan garanteret finde dem det næste halve år......., men hvad pokker, børnene hyggede sig, det er det vigtigste og så længe der ikke blev ødelagt noget, så er konfetti ganslke harmløst, selvom det tager lang tid at støvsuge op....... ellers er den bare stået på afslapning.