Overskud...

Et foredrag forleden med Eva Beierholm Bendtsen satte lidt tanker i gang om mit fremtidige liv.

Mit bæger har nok i mange år været tømt - et eller andet sted mistede jeg mig selv, mit selvværd og grundholdninger. Bægeret blev tøm, men aldrig fyldt op igen. Nu skal det fyldes og jeg skal finde ud af hvordan.

Hvad er det der giver mig nydelse ?

Hvad er det der betyder noget for mig ?

Hvilke drømme er det jeg har ?

Hvad er det, der fylder mit bæger op ?

Store spørgsmål som jeg ikke lige nu har svar på, men som jeg fremover skal finde svar på. Jeg skal til at finde en hverdag, der giver mening for mine børn og jeg. Jeg tror, at det bliver en svær, men spændende rejse. Jeg skal til at vælge til istedet for altid fra udfra mine egne behov og lægge 15 års indgroede mønstre og vaner bag mig og skabe mit eget liv. Det virker skræmmende, men jo mere jeg tænker byder det også på nogle muligheder, der ellers ikke ville være i spil.

Jeg har vist glemt hvem jeg er! I stedet for altid, at skynde mig i et misforstået hensyn, skal jeg vist standse op og mærke efter og trække vejret helt ned i maven og have en indvendig hovedrengøring :-)

Jeg har nydt 2 aftener i skønne kvinders selskab, der også har sat tanker i gang. Jeg har koncentreret mig meget om at være tilstede og nyde, istedet for at være på vej til ...? og have dårlig samvittighed over at prioritere mig selv.

Første spæde skridt i mit nye liv....

Slutningen....

… 15 års kæresteri/samliv/ægteskab stoppede forrige weekend og det er p…. hårdt.

Hvad der skete? Jeg ved det ikke, tror vi gennem de sidste mange år har slidt hinanden op og udviklet os i hver vores retning uden megen forståelse for hinandens behov! Jeg bliver boende i lejligheden og den kommende eksmand søger efter ny bolig, så hvornår vi reelt bor hver for sig er stadig uvist. Indtil videre komme han morgen og eftermiddag og tager så af sted om aftenen, for at vi får lidt tid for os selv og sover hver for sig.

Ellers er der fuld gang i snakken om hvem der skal have hvad – et helt liv delt på et par aftener, det er smertefuldt og det rummer så mange minder. Vi var jo gået ind i det her for resten af livet og jeg tror, at vi langt hen af vejen troede at vi kunne det andre ikke kunne.

Sidder tilbage med en meget splittet følelse, jeg både frygter fremtiden og glæder mig til den, jeg frygter et liv uden gemalen - min soulmate og bedste ven og samtidig glæder jeg mig til at live et liv uden de irritationer livet med ham også har budt mig.

Vi har haft mange gode år sammen, dejlige stunder, nærhed og alt det, der bare er skønt, men samlivet har også budt på stor smerte og sorg, vi kom sammen gennem meget, men nu gik det åbenbart ikke længere… Jeg håber, at jeg beholder min ven og at vi får tilliden til hinanden tilbage, så vores 2 dejlige børn kan få det godt.

Hvornår var det lige at slutningen begyndte ? Det gør så ondt…. helt derinde inderst i hjertet. Og lige nu taler hjerte og fornuft forskellige sprog :-(  Så kommer der lige et udbrud og jeg kommer tilbage til virkeligheden....