Bryllupsdag...

.... kom lige i tanke om, at det er 10 år siden at jeg blev gift, en stor fejltagelse, som der er rettet op på siden....

Set i bakspejlet burde jeg aldrig have sagt ja. Frieriet skete til min 30-års fødselsdagsfest, og der siger man jo "ja" og jeg kunne ikke lige overskue konsekvenserne ved at sige nej lige på det tidspunkt.

I tiden op til brylluppet, et halvt år efter frieriet, burde jeg også have taget signalerne om, at det var en dårlig beslutning alvorligt, men var ikke stærk nok og hvordan fortæller man lige alle, at man ikke har lyst..... ignorerede min mavefornemmelse og har i den grad betalt prisen.

Lykkelig for at være skilt fra denne mand, lykkelig for at jeg ikke skal fejre 10-års bryllupsdag i dag, lykkelig for at dagen er tilbragt med min vidunderlige prinsesse, lykkelig for en dejlig træning i fitness-centeret her til aften.....

Min lidelsesfælle.....

... for mange år siden arbejdede jeg sammen med den skønneste pige, som jeg er så heldig stadig at have i mit liv. Det bedste var, når vi var alene på kontoret, når vi sad og tastede fik vi ordnet hele verdenssituationen, børn, mænd, kærlighed, tanker - alt ! Det var så også disse dage vi fik mest fra hånden.

Efter arbejdspladsen lukkede så vi hinanden et par gange til middag sammen med de andre fra kontoret, så ebbede det lidt ud. For et års tid siden genoptog vi denne tradition, super hyggeligt, men min skønne kollega og jeg fik ikke rigtig snakket det hele igennem, når de gamle også var der....så vi har talt meget over Messenger. I dag bød muligheden sig så og jeg kørte hen til hende, vi drak te, gik tur og talte. Det er så mærkeligt så mange lighedspunkter der er i vores liv, vores oplevelser med den mand vi hver især har været sammen med  er så lig hinanden, og det er endda rigtig skræmmende oplevelser og følgevirkninger -  det gør det så nemt at forstå hinanden. En der kender følelsen af livet, hvor ens grænser ubemærket gennem år er blevet rykket til hvad du aldrig troede muligt, hvor selvværdet har været kørt i sænk, sindsyge liv, men ikke desto mindre sande..... skræmmende !

Snart skal vi til foredrag sammen om "hverdagens psykopater", er meget spændt på om vi bliver klogere på vores liv, vi har jo begge været sammen med en i mange år.... og kæmper os begge ud "dønningerne" og når vi er der, holder vi fest sammen  glæder mig dette.....

En rigtig dejlig eftermiddag med en skøn pige - men skræmmende vi begge gik fælden - flere gange....., så glad for at vi har hinandens støtte, latter og snakke.....

Min bedste ven....

... lærte jeg, at kende til svømning på ungdomsskolen. Vi havde mange skønne oplevelser sammen i årene der fulgte, vandretur, kanotur, fester, vore forelskelser, gåture mm. Vi gled langsomt fra hinanden da min ven fik første seriøse kæreste og sine drenge.

Jeg "festede" videre og var jo så sammen med eksmanden. for ca. 7 år siden mødtes vi så igen, da mit og eksmandens forhold var under gevaldigt pres... Eksmanden og min bedste ven kunne ikke rigtig sammen, min bedste ven forsøgte, men måtte kaste håndklædet, da han ikke kunne med eksmandens måde at behandle mig på - dengang kunne jeg ikke se det - desværre..... og vores veje gik hver sin vej på det tidspunkt, da jeg følte mig tvunget til at vælge eksmandens vej eller også var jeg ikke stærk nok ?

Da jeg blev alene for 1½ år siden var min bedste ven der med det samme og siden er det blevet til mange dybe snakke, fantastiske oplevelser med alle vores børn, fredagsbarer og fester <3 -="" havde="" overlevet....="" p="" venskab="" vores="">
Min bedste ven kan sige alt til mig, han kan være hård, men der er kærlighed bag og han får mig til at tænke, han lytter, han roser og ser ind bag min facade. Jeg beundrer hans skarpsindighed og han kan bare noget med ord og følelser....

Grundet triste omstændigheder i hans familie har vi ikke set så meget til hinanden denne sommer, men jeg ved han er der og det betyder alverden for mig  :-) men han er tilbage igen....

Vi har været sammen her til aften og hygget med børnene sammen med en anden fantastisk ven, jeg har været slået lidt ud af kurs det sidste stykke tid, men er ved at være på rette spor igen - vi havde en dejlig aften. Da jeg kom hjem fik jeg den dejligste sms fra ham og tårerne piplede frem.

Det bedste, der er sket i mit liv er at jeg efter alt for mange år uden, fik min bedste ven igen, hvor privilegeret kan man være ? Det har så også gjort mig meget bevidst om, at jeg for intet i verden vil "miste" ham igen, intet er det værd - elsker dig M.

Rejsen til Prag...

Børnene og jeg kom hjem fra den længe ventede rejse til Prag i sidste uge og jeg har brugt den sidste uge til at fordøje både indtryk og følelser.

Vi tog var med nattoget derned og det i sig selv var en oplevelse, meget lidt plads  og tror jeg hørte skinnerne hele natten, men absolut hyggeligt og en god start. Om morgenen nød vi udsigten gennem Tjekkiet og ankom til Prag. Endelig.....

Vi fik købt billetter til sporvogn og tog den hen til hotellet - ferie i gang.

Vi havde nogle fantastiske dage, jeg fik vist børnene de ting jeg gerne ville plus vi fik et par impulsive oplevelser også. Vi fik snakket og oplevet sammen, os 3 som familie. Det var guld værd, specielt at min teenagesøn også fralagde sig teenageattituden og tog del i oplevelserne.

Min første rejse alene med børnene var en succes og ja,

• jeg kan godt arrangere en rejse
• jeg kan finde rundt, når jeg skal
• jeg kan kommunikere på både tysk og engelsk i fremmede lande
• jeg kan godt forhandle gode priser hjem på markedet

Denne gang jeg var i Prag kan jeg kun sige, at jeg følte mig lykkelig, hvor jeg sidst var ulykkelig, men den første tur gjorde mig i stand til at tage en retning til friheden, lykken og mit liv.....

På den første tur lagde jeg hånden både til venstre og højre på den ene helgen på Karlsbroen, den venstre side betyder at man kommer tilbage til Prag og den højre lykke, jeg kom tilbage og er begyndt at opleve lykken igen. På denne tur lagde jeg hænderne de samme steder - jeg kommer tilbage til Prag og jeg er lykkelig for mit liv.... Prag kommer altid til at have en speciel betydning :-)

Jeg var mæt af oplevelser, indtryk, følelser og lykke, da vi satte os i flyveren hjem.....

I mit hjerte ...

...

Mollie og jeg har haft en lidt sentimental aften, vi har grædt både af savn og glæde. Oveni har vi haft en rigtig dejlig snak og min vise datter har sin egen måde at anskue livet på.

Jeg fortæller hende tit, at jeg elsker hende og Oscar helt op til himlen, for altid og uanset hvad. I dag fortalte jeg hende det samme, mens jeg holdt mig på hjertet og supplerede med at hende og Oscar altid var der. Mollie svarede, at i den største del af hendes hjerte er jeg, hendes far og storebror. Efter skilsmissen havde hendes hjerte delt sig og hendes far og jeg "boede" i hver sin halvdel og Oscar i begge halvdele. Min dejlige, dejlige pige, så ramt, så klog og altid med hjertet det rette sted overfor andre.

Elsker dig Molliepige, helt op til himlen, for altid og uanset hvad der sker,,,,,,

Turen går til Prag...

For nogle år siden var jeg på en dejlig tur til Prag uden mand og børn, men sammen med en masse jeg kendte på en bustur. Min plan med turen var, at se en dejlig by uden at tage hensyn til nogen, men ligeså meget en tænkepause for mig selv.

Turen blev et vendepunkt for mig og min mentale rejse væk fra ægteskabet startede her.... Små skridt i retningen af hvem jeg er startede....

Mine tanker denne weekend gjorde mig klart, at mit ægteskab ikke kunne fortsætte, men jeg var en kylling nogle år, mens jeg byggede noget selvtillid op med træning og studier.

I år, lidt mere end et år siden min skilsmisse, går turen igen til Prag, denne gang med mine dejlige børn og med tog ned og fly hjem, men på samme hotel, hvor min rejse begyndte. Ringen skal sluttes ! og jeg glæder mig helt vildt til at genopleve byen og stemningen med et sind, der er så eget lettere end dengang.

IAFFHalvmaraton...

... var noget jeg for et par år siden aldrig ville tro var muligt....efter at have levet med mange nedladende bemærkninger om mit løb, da jeg for nogle år siden genoptog det, blev det i disse år ikke til de lange distancer.

Efter dhl'en i sommers fik jeg lidt blod på tanden og i et overmodigt øjeblik tilmeldte jeg mig(efter kort overtalelse) min første halvmaraton i efteråret, og distancen skulle stås d. 29. marts 2014. Jeg har tvivlet mange gange i løbet af vinteren og fik ikke trænet så meget som jeg gerne ville. Den sidste måned op til gik jeg til den og med gode venners opbakning begyndte troen stille og roligt på at det kunne lade sig gøre....

Lørdag d. 29. marts 2014 tog jeg toget til København med mine børn og 2 veninder sammen med mange andre løbere, allerede der var stemningen fantastisk.....

Vi mødtes med mine kollegaer i København og børnene og veninderne gik ud i byen mens vi stillede op til start. Jeg vinkede til mine dejlige børn og veninder på vej ud af starten og de 21 km var påbegyndt, stemningen undervejs var fantastisk og solen skinnede. En meget lang tur  og da jeg var ved at give op stod børnene og veninderne og råbte og heppede og jeg løb resten af vejen og henover målstregen.....

Et par gange på turen tænkte jeg på bemærkningerne fra fortiden og de var med til at bære mig igennem sammen med stemningen og tilskuerne, suveræn oplevelse og stor personlig sejr. En anden stor lykke var mine børns stolte ansigter, min teenagesøns kommentar om hans "seje" mor. Det løb gav selvtilliden et stort boost.

 

Det er ikke sidste gang jeg deltager, selvom benene var trætte og ømme, var det den bedste oplevelse længe

Tak for troen og opbakningen til alle :-)