IAFFHalvmaraton...

... var noget jeg for et par år siden aldrig ville tro var muligt....efter at have levet med mange nedladende bemærkninger om mit løb, da jeg for nogle år siden genoptog det, blev det i disse år ikke til de lange distancer.

Efter dhl'en i sommers fik jeg lidt blod på tanden og i et overmodigt øjeblik tilmeldte jeg mig(efter kort overtalelse) min første halvmaraton i efteråret, og distancen skulle stås d. 29. marts 2014. Jeg har tvivlet mange gange i løbet af vinteren og fik ikke trænet så meget som jeg gerne ville. Den sidste måned op til gik jeg til den og med gode venners opbakning begyndte troen stille og roligt på at det kunne lade sig gøre....

Lørdag d. 29. marts 2014 tog jeg toget til København med mine børn og 2 veninder sammen med mange andre løbere, allerede der var stemningen fantastisk.....

Vi mødtes med mine kollegaer i København og børnene og veninderne gik ud i byen mens vi stillede op til start. Jeg vinkede til mine dejlige børn og veninder på vej ud af starten og de 21 km var påbegyndt, stemningen undervejs var fantastisk og solen skinnede. En meget lang tur  og da jeg var ved at give op stod børnene og veninderne og råbte og heppede og jeg løb resten af vejen og henover målstregen.....

Et par gange på turen tænkte jeg på bemærkningerne fra fortiden og de var med til at bære mig igennem sammen med stemningen og tilskuerne, suveræn oplevelse og stor personlig sejr. En anden stor lykke var mine børns stolte ansigter, min teenagesøns kommentar om hans "seje" mor. Det løb gav selvtilliden et stort boost.

 

Det er ikke sidste gang jeg deltager, selvom benene var trætte og ømme, var det den bedste oplevelse længe

Tak for troen og opbakningen til alle :-)