mandag den 21. marts 2011

Kammerater !

Oscar er en vellidt dreng i klassen og vi ser mange dejlige drenge herhjemme, ligesom han er hjemme hos mange af dem. Et par stykker ser vi aldrig og det er nok fordi kemien ikke lige er der, og det er helt ok med mig. En af dem Oscar har brugt meget tid sammen med er han kommet lidt på kant med, jeg tor det har lidt at gøre med, at Oscar har søgt lidt nye veje og kørte lidt træt i, at det altid var computerspil.

En dreng vi så kom til at se meget herhjemme er ham, der fik Oscar med til spejder. En lille humørbombe, der altdi er frisk og i godt humør, de kan lave alt sammen, spille bold, bygge mærkelig konstruktioner og alt mulig andet, virkelig gode kammerater og de har spejderlivet tilfælles. En interesse, der virkelig har fange Oscar.

Ellers har der været lidt forskellig hjemme på skift og Oscar har været hjemme hos forskellige. Tror han vælger efter hvad han har lyst til at lave og han ved hvem han kan hvad med.

Idag har han så haft en stille fodbolddreng med hjemme, som vi vist kun har set her en gang før, for lang tid siden. Han er en sød og stille dreng, og det endte med at han spiste med. De 2 drenge har hygget sig gevaldigt, og de har grint som bare pokker, det er så fedt at høre.

Som mor glæder jeg mig over, at min dejlige dreng er vellidt blandt kammeraterne og han evner at skelne mellem hvad de forskellig drenge giver ham og griber ud efter det, istedet for at låse sig fast på en enkelt ven. Han har ikke en bestbuddy, men én afhængig af situationen. Samtidig glæder jeg mig over, at møde så mange forkskellige og dejlige drenge, de er squ skønne på hver deres måde.

tirsdag den 15. marts 2011

Kranen!

Ja, det er ikke mig :-)

Mollie og jeg har læst om kroppen her til aften. Vi har lært rigtig meget om blodårene, musklerne, skelettet og nervebanerne. Så nu har vi styr på det og hvordan det spiller sammen, dvs. at hjernen "snakker" gennem nervebanerne til resten af kroppen. Vi har snakket om, at hjertet og lungerne er beskyttet af ribbenene og at hjernen er beskyttet af kraniet. Mollie lod til at forstå det meste og lyttede meget intenst, hvilket ikke sker så tit for hende, men hun er blevet ældre og absolut skoleklar.

Til slut spørger hun "Hvad var det kranen beskyttede ? " tjah, kranie - kranen, når man har lidt væske stående i øret er det vel svært at høre den helt store forskel eller også regner man bare med, at det selvfølgelig er kran, som man har hørt før, at mor mener......

mandag den 14. marts 2011

Ryglæn !

Mollie og jeg har hygget idag bl.a. med besøg hos både læge og ørelæge, så venteværelser er afprøvet i stor stil...

Vi har besøgt moster i butikken, spist frokost i byen, været på centeret og til mormors fødselsdag. For at cykle til gymnastik (test af nersystemet hos moderen ), så vi er nået vidt omkring.

Her til aften ligger vi i Mollies seng og putter godnat. Efter vi har synget ligger vi og sludrer og bliver enige om, at vi i morgen starter med at læse Oscars Disney Leksikon og at vi vil starte med det om kroppen, da jeg har prøvet at forklare hende hvorfor næsespray virker på ørene.Vi snakker om, hvad hun allerede ved om kroppen, hvor hjertet sidder og hvor hjernen er. Mollie peger om på ryggen og siger lige så klogt ; " .. og denne her har alle, den hedder ryglænet " Jeg måtte trække på smilebåndet og stille og roligt spørge om hun mente rygsøjlen og ja, det var den. Ryglæn :-) Det er svært med alle de ord !

søndag den 13. marts 2011

Mødregruppe....

Mollie og jeg cyklede i formiddags op til træf med mødregruppen. Vi mødes ca. 4 gange årligt en søndag klokken 11 til kaffe, brød og kage og da børnene snart alle 4 bliver 6 år har vi efterhånden mødtes rigtig mange gange.

Vi nyder vores hyggestunder sammen og vi går rigtig godt i spænd sammen og børnene går også rigtig godt i spænd, så det kan ikke bliver bedre.

Os tøser  kommer mange ting omlring og det er spændende for vi har alle en meget forksellig hverdag. Men vi har en del fælles interesser ud over vores børn og får snakket feriemål/opleverlser, bøger, uddannelser, kreative tanker og meget andet....

Om et par måneder mødes vi gen og her går turen til Busfabriken som er en nystartet årlig tradition som både vi voksne og børnene nyder.

Jeg elsker vores stunder sammen og tror vi stadig mødes når børnene er flyttet hjemmefra :-)

Kortmester 2011 - udfordring 3

Endnu engang færdig i sidste øjeblik ! Men nogen arbejder bare bedre under pres..... Denne uges opgave lød på, at kortet skulle indeholde disse elementer :
- noget rundt
- noget krøllet
- mindst 3 lag ovenpå baggrunden
- noget sort
- glimmer

Mit bud :

Det er ikke så tydeligt at se på billedet, men det øverste lag pair er krøllet godt og grundigt. Ringen er sprøjtet med glimmermist, bogstaverne er sorte og der er 3 lag papir ovenpå baggrunden.

Overvejer kraftigt at blive færdig med næste uges udfordring en af de kommende dage fremfor i sidste øjeblik.

mandag den 7. marts 2011

Bestået !

Mit sidste fag på HD 1-del var Erhvervsøkonomisk Metode og var absolut ikke et yndlingsfag. JEg har lært ord som positivisme, konstruktivisme, diskurs og meget andet og fælles for dem er nok, at de ikke vil høre til  nit ordforråd fremover.

Eksamen synes jeg var rigtig svær og det var med håbet om en blid bedømmelse, at jeg gik derfra.

Den sidste måned har været rigtig hård. En fornemmelse af at ligge lige på grænsen mellem bestået og ikke bestået har været som et tungt åg på skuldrene. Jeg har hele tiden tænkt, at jeg burde læse op, men har også syntes at det var spild af tid, hvis nu.....

I formiddags lå der så endelig besked på nettet (hjemmesiden er blevet tjekket mange gange siden eksamen) og der stod 2. Så mig der ikke er stærk i den nye karakterskala måtte lige google hvad det betød; den tilstrækkelige præstation = bestået, så fosvandt skyerne med et fra solen :-)

Så nu er jeg officielt og helt og aldeles efter mange år færdig med HD 1-del og kan kalde mig Graduate
Certificate in Business Administration.
 
Nu kan jeg så se frem til 2.-delen efter sommerferien, der består af fag jeg har en interesse i, glæder mig:-)
 
Men nu skal tiden bruges på alt det jeg ikke har nået de sidste halve år. Så jeg er medlem af et fitnesscenter igen, scrapper og har meget mere tid med familien. SKØNT

søndag den 6. marts 2011

Kortmester 2011 - udfordring 2

Så er jeg blevet færdig med udfordring 2 til kortmesteren. Denne udfordring lød på at lifte et kort, og det skulle indeholde noget gult samt en sløjfe.

Desuden fik jeg også lige lavet et fødselsdagskort til en kollega.
.