søndag den 24. juni 2012

Skt. Hans....

Da skoleferien falder senere og vi også først rejser i skolesommerferien i år, har vi for første gang i rigtig mange år været hjemme til Skt. Hans.  Da vi begyndte, at snakke om hvad vi skulle den aften kiggede Mollie meget mærkeligt på mig og først der gik det op for mig, at hun aldrig har været med til Skt. Hans af ovennævnte årsager.

Jeg er ikke altid så god til mange mennesker på et sted, så da vi fik en invitation til at holde Skt. Hans i Nordsjællands fuglepark vat betænkningstiden kort. Vi kørte der op efter aftensmaden og havde farmor med. Først gik vi rundt og kiggede på fuglene, der virkelig var i festhumør og rigtig i snakkehumør.

Bålet blev tændt allerede kl. 20, så det er en fornøjelse for børnefamilier. En fantastisk hyggelig aften med tilpas med mennesker og gensyn med en god gammel ven.

Hvis ikke I har besøgt fugleparken, så lov mig at gøre det - så pragtfuldt et sted.

http://www.fugleparken.dk/

fredag den 15. juni 2012

Skolesommerferie....

Nu har jeg haft sommerferie fra skolen i 3 dage og jeg nyder det ligeså meget som jeg nyder at gå skole, men jeg har været kørt ned de sidste par uger (måske måneder). De sidste 2 eksaminer tog virkelig hårdt :-( og heldigvis kom belønningen med et 10-tal i skatteret, er så lykkelig for det og økonomistyrningen, der var skriftlig, håber jeg på er gået hjem.

I dag var der frist for valg af valgfag til  næste semester og jeg fik valgt og tilmeldt igår - så den står på endnu mere skatteret og virksomhedsanalyse til september.......

De sidste par dage har jeg brugt fuldt ud på at nyde og har været ekstremt træt. Mollie har et stort behov for hendes mor ligenu og så er bare fedt at kunne være der fuldt ud for hende.

Jeg glæder mig til 2½ måned hvor jeg skal hygge med børnene, scrappe og læse bøger for fornøjelsens skyld, der skal ryddes op i skabe, pudses vinduer og alt det der får lov at stå til medens skolen er igang og jeg skal blive en hyppigere gæst i fitnesscenteret, så bikiniformen kommer igen :-)

Bloggen er en af de ting, der i den grad er blevet forsømt og jeg vil forsøge at få uploadet de LO's jeg har fået lavet til logescrap gennem de sidste par måneder. Logen har jeg holdt fast i og der skal meget til at melde fra der, den er mit frirum, min opladning, hvor jeg kan lade tankerne få fred og grine, hygge, sludre og bruge den anden hjernehalvdel lidt :-)

Det sidste 3/4 år har været sindsyge arbejdsmæssigt, men jeg vil ikke opgive skolen, skal bare blive bedre til at sige fra og ikke tænke på arbejde hjemme (hvor svært lan det være - temmelig svært) - så de næste 2 ½ måned skal  også bruges til at lade mentalt op og komme ovenpå igen og styrke mig selv  - er meget bevidst om, at man måske ikke opdager grænsen til hvornår det er nok.

Tanker fra en fredag aften :-)