Viser opslag med etiketten Dagligdagen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dagligdagen. Vis alle opslag

søndag den 14. juli 2013

Det nye liv...

Jeg er ved at opbygge mit nye liv og finde de værdier, der betyder noget for mig. Det er lidt af en rejse, da mine behov og værdier, har været underlagt en andens humør og behov i alt for langt tid, har næsten glemt hvem jeg selv er. Rejsen er påbegyndt og er spændende men langt fra slut....

Jeg har fået prøvet lidt nye ting madmæssigt - mig som er ekstremt kræsen og vanemenneske - vegetarrestaurant og sushi er slet ikke så slemt som jeg havde frygtet, faktisk en kulinarisk oplevelse :-)

I køkkenet har jeg haft lidt udfordringer, da jeg jo altid har brugt så lidt tid her som muligt, men det er lykkedes at fremtrylle mad dagligt, også mad der kunne spises og her til aften modstod jeg fristelsen for at bestille pizza og valgte selv at lave mad og fik ros for hvor lækkert det så ud, kan ikke huske hvornår det sidst er sket.

Arbejdsmæssigt går det fantastisk, har fået et job hvor stemningen er god og jeg bliver udfordret, det er igen blevet en fornøjelse, at gå på arbejde og jeg glæder mig til hver ny dag, så spændende en virksomhed og dejlige kollegaer.

Socialt nyder jeg friheden i at være single+. Gamle venskaber er genoptaget med mennesker jeg holder rigtig meget af og har savnet i mange år. Vi har hurtigt genfundet venskabet og kemien, og det bedste er, at vores børn har det superfantastisk sammen og at de er en del af venskabet også. De har haft nogle rigtig gode stunder, simpelthen guld værd. Bekendtskaber har udviklet sig til venskaber, dejlige mennesker som jeg ikke har haft overskud til at lukke ind i mit liv før, er nu gode venner som betyder meget for mig. Nye venskaber er opstået også, hvilket har gjort mig rigere og udvidet horisonten.Mange gode både sjove, dybdegående og ærlige snakke. Har virkelig nogle suveræn gode venner. En super dejlig fest for nylig satte virkelig mit liv et rigtig tiltrængt perspektiv. En stor del af dette er, at min børn også er blevet en del af venskaberne, de nyder i lige så stor grad som jeg, glæden ved at have alle disse suveræne venner og deres børn. Alle mennesker der respekterer og elsker mig og mine børn, for dem vi er og ikke dem de ønsker vi er.

Mit hjem er ved at blive mit hjem, skuffet og skabe er blevet endevendt og ryddet op, mange ting er smidt ud. Smukke orkideer i vindueskarmen, der har overlevet længe efter min målestok, liljer i gulvvasen, der spreder en skøn duft. Et par betydningsfulde nye billeder, minder mig om hvor jeg er på hen i livet. Det er mit hjem nu....

Livet med mine 2 dejlige guldklumper nyder jeg til fulde - vi har en rigtig dejlig hverdag med plads til os alle 3. Børnenes venner kommer her ofte og det er så skønt. Spejderarrangementer, legegrupper, impulsive strandture, historielæsning, det fungerer bare.De er så skønne mine 2 børn og jeg elsker dem helt op til himlen og vil hente månen ned til dem hvis det skulle være.


tirsdag den 7. maj 2013

Beslutning !

Forleden traf jeg et par vigtige beslutninger for mig selv.

Jeg skal finde ud af at leve mit liv fuldt ud, jeg skal lave de ting som jeg synes er fede og giver mit liv indhold. Mit og mine børns liv skal være fuld af gode stunder og lykke.

Det skal være slut med at finde sig i at blive nedværdiget og ydmyget og jeg er godt igang med at sige fra, måske bliver jeg en kælling, men det må så være det. Nu er det mig, der er den stærke !

Puha, det bliver en spændende rejse, men sikkert også svær, men tror på at den er det værd......

fredag den 28. december 2012

Livstid...

Jeg har tilladt mig selv at holde lidt fri fra lektierne og læse for fornøjelsens skyld frem for pligten.Så lige inden ferien startede jeg på bogen "livstid" af Liza Marklund.  Ukvik gik det op for mig et stykke inde i boget, at jeg har læst efterfølgeren før denne her og at der er nogle bøger forud for denne. Kan så oplyse, at de kan læses som enkeltstående.... og de kan anbefales, så nu skal jeg have fundet de andre i serien.

Videregående skatteret...

I november var jeg til skriftlig eksamen i videregående skatteret. Det er altid med blandede følelser jeg forlader sådan et lokale. Jeg har enormt svært ved at fornemme om det var godt eller skidt. Specielt er det svært at vide hvor niveauet ligger, da der ikke er afleveret nogle skriftlige opgaver, der er giver feedback på.

Som ved alle andre skriftlige eksamener, var jeg presset på tid, men det er jo en del af gamet. Karakterene var blevet lovet inden jul og man bliver lidt smånervøs når man logger ind. Denne gang gik det også super, det blev til et 7-tal, hvilket også er gennemsnittet for eksamen, så jeg er glad :-)

Indtil videre har jeg så et gennemsnit på 6 og det er ganske tilfredsstillende synes jeg.

Sidst i januar 2013 står den på mundtlig international beskatning.Jeg har udsat faget regnskabsanalyse til næste år og overvejer at skifte det ud med økonomistyring. Så efter januar står den på en pause og efter sommeren er det så 1 fag + hovedopgave. Enden er nær...

torsdag den 15. november 2012

Hjerter...

Efter, at jeg er startet med at arbejde i København er der kommet meget mere struktur ind i vores morgener. Vi står langt før op, medens jeg gør mig klar, spiser børnene morgenmad og Jesper smører madpakker. Når Mollie er færdig med at spise skriver hun navn på alle madpakker og frugtposer.

I morges spurgte hun far, om hun måtte tegne hjerter på tingene til Oscar. Jesper forklarere, at det er ikke så godt, for man kan hurtigt bliver drillet med hjerter når man går i 5. klasse. Mollie brder grædende sammen og hulker : "Det er jo bare fordi jeg elsker min storebror". Nåhhr. lille pige. Storebror gav hende et stort kram og fortalte hende på drengemåden, at han også elsker hende.

Det er søskendekærlighed ! Mine dejlige børn...

søndag den 28. oktober 2012

Tidsfordriv...

Jeg har været rigtig skidt i dag og har ikke haft det godt med at fordrive tiden på sofaen. Det er meget sjældent det foregår, og jeg tror aldrig at jeg har set Fristet før. Da gemalen kom hjem og slog over på fodbold, begyndte jeg at lytte til musik på computeren (uden at rykke væk fra sofaen). Det blev et skønt genhør med Dire Straits - kan virkelig ikke huske hvornår jeg sidst har hørt det. Men total fede numre.... og tekster.

 
 

lørdag den 27. oktober 2012

Hovedopgaven...

De sidste par måneder har været rigtig hårde, en psyke, der arbejder på at blive god igen efter nogle barske oplevelser, nyt arbejde med lang transporttid og hele 3 fag på skolen med følgende 3 eksamener næsten samtidig har næsten fået det til at brænde sammen i hovedet. Oveni i kom et inspirationskatalog med emner og ideer til hovedopgave, der lige skulle tages stilling til, fordi den snart skal i gang også... puha.

Efter nøje overvejelser, foresprørgsel på skolen, samtaler med en studiekammerat og mærken efter helt nede i maven har jeg valgt at søge om udsættelse af hovedopgaven. Jeg bliver så færdig ½ år senere, men jeg tror det er nødvendigt for både mig og min familie. Jeg giver ikke op - men er bare lidt længere tid om det.

Håber, at resultatet bliver en mere hel Annette og en bedre opgave, uden at sætte familielivet over styr. Situationen er gennemtænkt og mailen med ansøgningen om udsættelse bliver sendt om lidt.

tirsdag den 17. juli 2012

Samme dag næste år...

er titlen på en film af Lone Scherfig som jeg så få kort tid siden og den rørte mig helt ind i sjælen. Jeg fandt ud af at den er lavet over en bog af samme navn skrevet af David Nicholes. Jeg fik boghandleren til at skaffe den hjem og gik i gang med den - herligt at kunne læse for fornøjelsens skyld frem for pligt. Bogen var med på Kos og jeg fik læst i flyveren, ved poolen og enhver ledig stund. Bogen rørte mig endnu mere end filmen og solbrillerne skjulte mine stortudende øjne ved poolen......

Jeg blev færdig med bogen den anden sidste dag på ferien - man læser og læser og læser for at vide hvad der så sker og når bogen slutter bliver man bare helt ærgerlig. Så går der lige et stykke tid hvor den skal fordøjes. Absolut en bog der kan anbefales, og husk solbriller.

Nu er jeg så nødt til at se filmen igen :-)

fredag den 15. juni 2012

Skolesommerferie....

Nu har jeg haft sommerferie fra skolen i 3 dage og jeg nyder det ligeså meget som jeg nyder at gå skole, men jeg har været kørt ned de sidste par uger (måske måneder). De sidste 2 eksaminer tog virkelig hårdt :-( og heldigvis kom belønningen med et 10-tal i skatteret, er så lykkelig for det og økonomistyrningen, der var skriftlig, håber jeg på er gået hjem.

I dag var der frist for valg af valgfag til  næste semester og jeg fik valgt og tilmeldt igår - så den står på endnu mere skatteret og virksomhedsanalyse til september.......

De sidste par dage har jeg brugt fuldt ud på at nyde og har været ekstremt træt. Mollie har et stort behov for hendes mor ligenu og så er bare fedt at kunne være der fuldt ud for hende.

Jeg glæder mig til 2½ måned hvor jeg skal hygge med børnene, scrappe og læse bøger for fornøjelsens skyld, der skal ryddes op i skabe, pudses vinduer og alt det der får lov at stå til medens skolen er igang og jeg skal blive en hyppigere gæst i fitnesscenteret, så bikiniformen kommer igen :-)

Bloggen er en af de ting, der i den grad er blevet forsømt og jeg vil forsøge at få uploadet de LO's jeg har fået lavet til logescrap gennem de sidste par måneder. Logen har jeg holdt fast i og der skal meget til at melde fra der, den er mit frirum, min opladning, hvor jeg kan lade tankerne få fred og grine, hygge, sludre og bruge den anden hjernehalvdel lidt :-)

Det sidste 3/4 år har været sindsyge arbejdsmæssigt, men jeg vil ikke opgive skolen, skal bare blive bedre til at sige fra og ikke tænke på arbejde hjemme (hvor svært lan det være - temmelig svært) - så de næste 2 ½ måned skal  også bruges til at lade mentalt op og komme ovenpå igen og styrke mig selv  - er meget bevidst om, at man måske ikke opdager grænsen til hvornår det er nok.

Tanker fra en fredag aften :-)

fredag den 23. marts 2012

Vandets dag...

I går var det vandets dag og i den forbindelse holt vandværket åbent hus. Jeg gik tidligt fra arbejde og hentede Oscar - vi havde aftalt at tage en tur derud. Vi startede med rundvisning og så de store bassiner, hvor vandet bliver luftet og diverse gasser frigjort (duften er ikke af violer) og bagefter filtreringsbassinerne. Vi så rør, pumper osv, jeg har set det hele før, men så fedt at se Oscars interesse og nysgerrighed.

Bagefter var vi en tur udenfor, så Oscar kunne prøve minigraveren, der var kommet frem til dagen. Mænderne blev hurtigt eneige om, at han havde talent, en rolig hånd og fik skovlen fuld. Store ord fra mænd, der har brugt den dagligt i mange år.

Oscar blev bedt om, at lægge sit nummer så de kunne ringe efter ham i en nødssituation og lovet et job når han fylder 18....





En dejlig eftermiddag hos skønne kollegaer på/fra vandværket......

tirsdag den 8. november 2011

Skadestuen !

Mollies klippekort til skadestuen er blevet flittigt brugt de sidste par år og jeg er lykkelig for at der stadig er en mulighed, dog i begrænset tidsrum, for at benytte den i Helsingør endnu.

I fredags skulle Mollie have et stykke agurk, som så mange gange før, tog hun den i køleskabet og startede med at skære. Hun gik en tur på toilettet, men det tænkte jeg ikke nærmere over før hun kom storhulkende ud derfra. Mollie havde ramt fingeren med kniven og ville tørre den med et stykke toiletpapir, men blev rigtig bange da det blødte helt ekstremt.

Jeg fik fat i en stofble, medens Jesper fik holdt papiret, og fik bundet den stramt om fingeren. Jeg er ikke så god til det med blod, når det er fra mine børn det bløder, så det Jesper måtte tjekke såret. Det var svært, at vurdere, men for at være sikre blev vi enige om, at Mollie og jeg skulle køre på skadestuen.

Hvilken tur til Helsingør - Mollie sad på passagersædet med kluden bundet stramt om fingeren og stor græd, fordi det gjorde ondt, sveg og fordi hun var bange. Jeg kørte medens jeg prøvede at trøste hende, fik hende til at holde kluden stramt og selv tudede. Så er der rigeligt langt til Helsingør.....

Efter indskrivningen på skadestuen tilså en sygeplejerske Mollie kort og så blev vi placeret i venteværelset. Og der sad vi så i 2½ time. Mollie fik underholdt/snakket med alle de andre, der også sad og ventede.

Mollie fortalte en ældre dame (på over 70), at hendes farmor var 65 år. Den ældre dame siger: "sikke en ung farmor du har " hvortil Mollie udbryder "UNG ?" hvorefter hele venteværelset brød ud i latter. Den ældre dame mente også, at der burde være ansat små søde piger som Mollie i venteværelser, Mollies svar var, at man skal være over 15 for at måtte arbejde.

Da det endelig blev vores tur fik Mollie vasket såret, tjekket sener og nerver, plastret det sammen og fik en ordentlig forbinding på af en rar sygeplejerske og ligeså rar reservelæge. Mollie var så superfantastisk sej -hun er en ener !

Jesper tog sig kærligt af Oscar medens vi var på skadestuen, han bryder helt sammen i gråd, når der sker Mollie noget. Han kan slet ikke ha' det, men selvom han kan være træt af lillesøster elsker han hende helt op til himlen, min dejlige store følsomme dreng :-)

Mollies finger er helet fint - men for fanden jeg hader når hun kommer til skade. Det gør så pokkers ondt inden i og jeg bliver så bange, men fik også denne gang formået at være der for Mollie - sådan er en mor :-) Håber, at ikke at vi skal besøge skadestuen flere gange - 4 gange for en 6-årig må være alt rigeligt.

tirsdag den 13. september 2011

Ikke ryger.....

Jeg må vist være blevet en "rigtg" ikke-ryger efter at have været røgfri i knap 2 år....

Mollie går jo til gymnastik om tirsdagen i Hornbæk og jeg har 1½ time at fordrive medens hun er til træning. Idag skulle jeg bare lige handle et par småting og så var planen at gå ned på cafeen og få lidt at drikke (så jeg kunne forsvare at sidde derinde og læse lektier).

 Da jeg gik ind på cafeen lagde jeg godt mærke til at der var en, der sad og røg, men tænkte pyt, bestilte og satte mig til at læse. Akdrig har jeg drukket en cola så hurtig og jeg fik kun læst knap 1 side, så var jeg nødt til at gå. Det viste sig, at samtlige 10-15 gæster sad og røg, men selv om døren var åben kunne jeg ikke holde det ud. For 2 år siden havde jeg tænkt fedt, endelig et sted hvor jeg må ryge, så havde jeg sat mig ind , bestilt, siddet og læst og syntes, at det var rigtig hyggeligt. Jeg gik igen, med lugtende tøj og hår,  hen til bageren og købte en kage, hen til skolen igen og så satte jeg mig på gulver på gangen foran gymnastiksalen og læste - ingen røg her :-) og jeg fik læst adskillige sider.

søndag den 14. august 2011

1. skoledag !

I torsdags havde Mollie første skoledag. En dag, der er blevet set frem til rigtig længe. Herhjemme bliver  der øvet tal og bogstaver, skrevet og noteret og endelig kom den store dag.

Dagen før lavede vi "skotøjsæsken" med sommerferieminder, tørklædet fra de sydafrikanske spejdere, et kort over Bonbonland, brochurer fra Peder Skram og Ubåden og en malet muslingeskal.








Det var et rigtig øv-vejr, men Mollie tog det hele i stiv arm. Ikke noget med at hænge og tude i mors skørter, som nogen gjorde. Nej, forrest og så afsted ....


... ind i klassen. Mollie fandt hurtigt sin plads og sine bøger, hun skal sidde sammen med 2 fra børnehaven, 2 fra mødregruppen og 1 "fremmed".


Mollie er så stolt en skolepige, skoletasken forlader dårligt ryggen herhjemme, og hun er meget fascineret af postmappen, hvem skal skal have hvad og hvorfor og så huske det.... store ting :-)

2. skoledag faldt Mollies veninde og slog sig og hvad gør man så. Mollie tog hende i hånden og gik op af trapperne til kontoret for at få fat i plaster....ingen skal kue hende selvom det er 2. dag i skole ..... Inden året er omme spiser hun sikkert forkost med 10. klasserne!

Min lille dejlige store skolepige er gjort af et hel særligt stof :-)