mandag den 14. marts 2011

Ryglæn !

Mollie og jeg har hygget idag bl.a. med besøg hos både læge og ørelæge, så venteværelser er afprøvet i stor stil...

Vi har besøgt moster i butikken, spist frokost i byen, været på centeret og til mormors fødselsdag. For at cykle til gymnastik (test af nersystemet hos moderen ), så vi er nået vidt omkring.

Her til aften ligger vi i Mollies seng og putter godnat. Efter vi har synget ligger vi og sludrer og bliver enige om, at vi i morgen starter med at læse Oscars Disney Leksikon og at vi vil starte med det om kroppen, da jeg har prøvet at forklare hende hvorfor næsespray virker på ørene.Vi snakker om, hvad hun allerede ved om kroppen, hvor hjertet sidder og hvor hjernen er. Mollie peger om på ryggen og siger lige så klogt ; " .. og denne her har alle, den hedder ryglænet " Jeg måtte trække på smilebåndet og stille og roligt spørge om hun mente rygsøjlen og ja, det var den. Ryglæn :-) Det er svært med alle de ord !

Ingen kommentarer: