mandag den 21. marts 2011

Kammerater !

Oscar er en vellidt dreng i klassen og vi ser mange dejlige drenge herhjemme, ligesom han er hjemme hos mange af dem. Et par stykker ser vi aldrig og det er nok fordi kemien ikke lige er der, og det er helt ok med mig. En af dem Oscar har brugt meget tid sammen med er han kommet lidt på kant med, jeg tor det har lidt at gøre med, at Oscar har søgt lidt nye veje og kørte lidt træt i, at det altid var computerspil.

En dreng vi så kom til at se meget herhjemme er ham, der fik Oscar med til spejder. En lille humørbombe, der altdi er frisk og i godt humør, de kan lave alt sammen, spille bold, bygge mærkelig konstruktioner og alt mulig andet, virkelig gode kammerater og de har spejderlivet tilfælles. En interesse, der virkelig har fange Oscar.

Ellers har der været lidt forskellig hjemme på skift og Oscar har været hjemme hos forskellige. Tror han vælger efter hvad han har lyst til at lave og han ved hvem han kan hvad med.

Idag har han så haft en stille fodbolddreng med hjemme, som vi vist kun har set her en gang før, for lang tid siden. Han er en sød og stille dreng, og det endte med at han spiste med. De 2 drenge har hygget sig gevaldigt, og de har grint som bare pokker, det er så fedt at høre.

Som mor glæder jeg mig over, at min dejlige dreng er vellidt blandt kammeraterne og han evner at skelne mellem hvad de forskellig drenge giver ham og griber ud efter det, istedet for at låse sig fast på en enkelt ven. Han har ikke en bestbuddy, men én afhængig af situationen. Samtidig glæder jeg mig over, at møde så mange forkskellige og dejlige drenge, de er squ skønne på hver deres måde.

Ingen kommentarer: