Min lidelsesfælle.....

... for mange år siden arbejdede jeg sammen med den skønneste pige, som jeg er så heldig stadig at have i mit liv. Det bedste var, når vi var alene på kontoret, når vi sad og tastede fik vi ordnet hele verdenssituationen, børn, mænd, kærlighed, tanker - alt ! Det var så også disse dage vi fik mest fra hånden.

Efter arbejdspladsen lukkede så vi hinanden et par gange til middag sammen med de andre fra kontoret, så ebbede det lidt ud. For et års tid siden genoptog vi denne tradition, super hyggeligt, men min skønne kollega og jeg fik ikke rigtig snakket det hele igennem, når de gamle også var der....så vi har talt meget over Messenger. I dag bød muligheden sig så og jeg kørte hen til hende, vi drak te, gik tur og talte. Det er så mærkeligt så mange lighedspunkter der er i vores liv, vores oplevelser med den mand vi hver især har været sammen med  er så lig hinanden, og det er endda rigtig skræmmende oplevelser og følgevirkninger -  det gør det så nemt at forstå hinanden. En der kender følelsen af livet, hvor ens grænser ubemærket gennem år er blevet rykket til hvad du aldrig troede muligt, hvor selvværdet har været kørt i sænk, sindsyge liv, men ikke desto mindre sande..... skræmmende !

Snart skal vi til foredrag sammen om "hverdagens psykopater", er meget spændt på om vi bliver klogere på vores liv, vi har jo begge været sammen med en i mange år.... og kæmper os begge ud "dønningerne" og når vi er der, holder vi fest sammen  glæder mig dette.....

En rigtig dejlig eftermiddag med en skøn pige - men skræmmende vi begge gik fælden - flere gange....., så glad for at vi har hinandens støtte, latter og snakke.....