fredag den 4. januar 2008

Hvem har slukket for varmen?

Det er godt nok koldt udenfor. I går hentede Mollie og jeg Oscar i den anden ende af byen hos en kammerat, og jeg havde glemt mine vanter. Hvor var vi forfrosne da vi kom hjem.

I morges kørte jeg så Mollie og Oscar, Mollie var godt nok ikke meget for det, skulle op og bæres og gemte hovedet hos mor.. Da vi nåede ned til vuggestuen ville hun ikke ud af bilen igen " uh kold". Jeg kan godt forstå hende, jeg havde heller ikke lyst.

Jeg tror, at jeg er skabt til at bo sydpå i et land, hvor der altid er varmt, jeg hader vinteren, kulde og sneen, alt det tøj man skal ha' på, hmmm, det kunne være vi skulle overveje det i stedet for Mullerup Strandvej.

Jeg havde ellers fundet mine løbesko og sat mig for at starte i det små med bare at løbe rundt om blokken, helst når det er mørkt, så ingen ser min dårlige kondi, men jeg venter lige til der bliver tændt for varmen igen.

Ingen kommentarer: