Migræne

Det er simpelthen jordens værste smerter, ja, jeg har lige overlevet endnu et anfald.

Startede onsdag med lidt småhovepine, og når der er et anfaldt på vej laver jeg nogle hjernedøde ting, f.eks. at sætte flæskestegen på den store ovnrist med den store ovnbradepande under, komplet umuligt at hælde skyen fra ..... istedet for at bruge den lille rist og den lille bradepande, der passer fint til formålet, nej, det gælder om at gøre det så besværligt for sig selv og andre som muligt. Nå, men hjernedøde ting er et tegn på, at der er et anfald på vej.

Torsdag måtte jeg tage en migrænepille, kvalmepille og et par almindelige hovedpinepiller efter at have kørt Jesper på arbejde. Fik et par timers søvn/hvile og så til samtale, holde skansen og så bare hurtigt hjem, ligge lidt igen inden børnene og Jesper skulle hentes. Der gik den nogenlunde, selvom jeg ikke var i tvivl om, at jeg havde et hoved, det selvfølgelig meget rart at få bekræften, nu når det ikke bliver brugt så meget for tiden. Men jeg fik lavet et par vigtige tlf. opkald, veninden havde fødselsdag og en god ven problemer.

Efter maden, resten af stegen, måtte jeg ligge mig med endnu en cocktail af piller og gik ud som et lys indtil der kom 24 timer.

I morges var den, der så igen, jeg havde ikke inviteret, jeg havde lovet Jesper at smøre madpakke og aflevere unger, så han kunne sove lidt længere på sin mødesent dag (han har arbejdet rigtig meget og hårdt det sidste stykke tid) og det fortrød jeg. Puha, rende frem og tilbage til toilettet samtidig med at lave morgenmad til børnene, madpakke, finde tøj, komme i tøjet og ud af døren, heldigvis kan børnene godt mærke når mor ikke har det godt og så er de som regel rene engle.

Hjem uden morgenbrød og uden at lave morgen te til Jeser (en lille vane på hans sene dage), bare en cocktail igen og så i seng, Jeg vågnede først over middag, lidt rundtosset, men med et hoved i fin form igen.

Det er mærkeligt, det slår mig helt ud af kurs, men når det så er overstået er jeg simpelthen et energibundt, så får hele hytten en tur, jeg ved ikke om det er dagene indens inaktivitet, der lige skal ud?

Men jeg hader migræne, har haft det siden jeg var omkring 19 år, og de eneste gange jeg er sluppet for det i længere tid, er medens jeg har været gravid, så hormonelt betinget er det. Jeg ved bare ikke nøjagtigt hvad der udløser det, og hvorfor det er mildt nogle gange og et mareridt andre gange. Og dyrt er det fandme også, 1 migrænepille koster ca. 50 kr, det er sindsygt, så denne her omgang kostede lige 150 kr, er I klar over hvor meget papir man kan få for de penge?

Øv, hvor jeg hader det?

Men det sværeste er, at ikke alle folk forstår hvor slemt og smertefuldt der er, medmindre de selv har prøvet det eller set bl.a. mig, jeg ligger i totalt mørke og kulde, jeg skal have alt af, for jeg er overbevist om at linser,en ørering, hvad som helst er det der trykker og gør det værre, noget værre pjat. Samtidig, er jeg overbevist om at der må være en svulst hvis det har været længe, og jeg kan sagtens fortælle lægerne lige præcis hvor den sidder, så kan de bare begynde at skære..... Men det føles som en mellemting mellem en svulst (ikke at jeg har prøvet det), der sidder og trykker, lammet i den ene side af ansigtet, samtidig med at hjerne vokser og kraniet bliver mindre og der er en der står og hamrer dig i hovedet.

Nå, men nu er det heldigvis ovre for denne gang