Jeg var oppe hos Michael den anden aften, han fortalte at han var blevet stillet ovennævnte spørgsmål. Siden er det kørt rundt i hovedet på mig, måske fordi jeg har tid nok til at tænke i øjeblikket.
Det er et svært spørgsmål, synes jeg, men her er lidt det jeg er nået frem til. Det skal lige siges, at det er Michael, der fik mig til at oprette en blog, og jeg er blevet afhængig.
- får klaret tankerne, som der står i overskriften, terapi, for mig selv
- kan komme af med tankerne på et hvilket som helst tidspunkt, hvor man ikke lige kan ringe rundt
- kan få bearbejdet tankerne uden afbrydelser
- kan kigge tilbage på tidligere indlæg og se at der er sket en udvikling
- man får kommunikeret sine tanker ud til alle, så omgangskredsen har en fornemmelse af hvad der sker, når man måske ikke lige har tid til et opkald.
- jeg elsker kommentarerne, bliv endelig ved med at skrive og gerne flere
- jeg får rost mine veninder/venner i det skrevne ord, som jeg nok ellers ikke er så god til face to face
- jeg er hudløs ærlig omkring mine føleleser, uden filter, hvor jeg face to face, nok holder mere tilbage.
- hjælper mig til at huske, følelser, tanker, overvejelser, små episoder
Michael, det er hvad jeg lige er nået frem til....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar