mandag den 10. december 2007

Svømmeholdet

I teenage-årene gik jeg til svømning på ungdomskolen, der blev knyttet nogle fede, dybe og langvarige venskaber. Nogle kom til andre faldt fra, men den "hårde kerne" udgjorde 6 personer, 3 piger og 3 drenge.. Mine 2 dejlige veninder stammer fra "kernen" og vi har holdt kontakt lige siden pånær et par år, hvor vi lige fandt ud af livet og fandt vores respektive osv. Da jeg blev gravid med Oscar fandt vi sammen igen pga en af "drengenes" bryllup i Jylland. Og alt var som i gamle dage, vi kender hinandens familier, ungdommen, første kærester, første bolig, sorger, glæder mv., så vi ved hvorfor hinanden reagerer som vi gør og de sidste 7 år har vi bare været der for hinanden, betingelsesløst.

Min lidelsesfælle, har jeg mødt indimellem de sidste mange år, men vi har ikke haft tæt kontakt, det skete ved en tilfældig i sommers, og det fede er, at vi kender stadig hinanden rigtig godt, har støttet og været der for hinanden. Det er som om, at vi ikke har haft "pausen", men har været der i periforien af en grund.

Den anden af "drengene", har jeg set hinanden et par gange om året og snakket lidt i telefon med, set hinanden når børnene er blevet født og til hver vores bryllup, men der er gået længe i mellem. Vi ved dog, hvor hinanden er i verden og taler, når en af os har et behov eller bare har lyst til at hyggesludre lidt.

Det jeg synes, der gør vores venskaber så stærke et, at tiden betyder ikke noget, men vi ved hinanden er der for os, når vi behøver det. Vi behøver ikke snakke sammen dagligt, vi har alle en travl hverdag med ægtefælle, børn, fuldtidsarbejde og hobbier. Men jeg føler, at de bånd der blev knyttet for meget længe siden, varer ved. Tiden har ingen betydning, vi er der, lytter, opmuntrer, stiller spørgsmål, tuder og griner sammen og er der for hinanden, den dag der er behov for det. Jeg er i hvertfald ikke i tvivl, og det håber jeg heller ikke I er.

Den 3. dreng er der ingen af os, der rigtig ved hvor er, det er mange år siden jeg har mødt ham, men han skal vide, at vi også er der for ham og snart har tænkt os at holde "jubilæum", venner er det ikke efterhånden 20 år siden vi startede?

Kære alle jer, lyder lidt højtideligt, jeg er lykkelig for at vi mødtes til svømning, de fede havneture med is, gåturene, kanoture, vandreture, fester, hyggeaftner mv., I er de bedste.

Over and out, herfra.

Ingen kommentarer: