Stress

Jeg er stresset, har bare lidt svært ved at erkende det. Jeg når ikke det jeg vil på arbejdet og bunkerne hober sig op. Vi har manglet 70 timer om ugen i administrationen og fra denne uge mangler vi 90 + min kollega er syg, så det er rundt regnet 130 timer. Så det er en umulig kamp sammen med alle ekstraopgverne med sammenlægning.

Det påvirker min nattesøvn, mit humør (min lunte er kort i øjeblikket og dem som kender mig ved jeg normalt har en god tålmodighed), mit overskud, jeg har en konstant sniger af en hovedpine, så det er vel snart på tide jeg siger stop inden jeg knækker. Et eller andet sted snes jeg bare det er en falliterklæring. Mit engagement i TNS ville vel også være større, hvis jeg vidste jeg havde et godt job bagefter, nogle gode kollegaer osv. Men jeg svinger ikke med dem, og jeg ved at det nye selskab kun vil bruge mig til at lukke regnskabet ned, og så ser de hellere min r.. .

Det gør ondt, for jeg ved jeg er god, og bedre end dem, men jeg er for stor en trussel fagligt, og stiller for mange kritiske spørgsmål. Men jeg har svært med knold og tot løsninger, det skal virke ordentligt og man skal udnytte det systemerne kan.Tingene skal tænkes ordentligt igennem, og det "uheld" der skete forleden med hele vores fakturering og afregning, havde min kollega og jeg forudset, men ingen ville lytte, så nu er 3 ugers arbejde spildt plus det koster tid at genoprette de fejl, der er sket, det var ikke lige det jeg havde brug for oven i det andet.

Jeg var til en samtale i sidste uge, men jeg fik ikke jobbet. I aften skal jeg til en mere, på fredag og igen på mandag, så der er håb forude, men jeg er træt og udkørt. Jeg får ikke scrappet,hygget nok med børnene, jeg mangler at købe kalendergaver og julegaverne virker fuldstændig uoverskuelige, jeg er glad for at vi for første gang nogensinde ikke skal holde jul hjemme og have gæster, hvilket jeg plejer at nyde.

Er det ikke på tide jeg siger stop????