onsdag den 14. november 2007

Vores søn er forelsket

Oscar har i et godt stykke tid talt beundrende om en pige fra klasse med langt lyst hår. Vi har haft en fornemmelse af at han har været lidt smålun på hende.

Her til morgen på vej ud af døren, skulle han lige hviske mig noget i øret. "Mor jeg er altså lidt genert overfor S......." Så måtte vi jo forklare, at det bliver man overfor piger, når man synes de er lidt søde.

Han får lov til at være med i hendes dans i skolen, som den eneste dreng, så alle pengene til hiphop sidste sæson er givet godt ud.

Jeg synes det er stort, at han deler sin første forelskelse med sine forældre.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Åhh, hvor dejligt!!
Ja, du har en stor dreng søde, tiden går stærkt...
Knus til dig

Annette sagde ...

Jeg tror ikke han ved han er forelsket, men jeg synes det er stort at han har lagt mærke til at han reagerer anderledes overfor hende