onsdag den 10. oktober 2007

offdag

I mandags var Jesper og jeg hjemme begge 2 uden børn, han med stærke rygsmerter og mig med "migræne". Fed dag, vi spiste morgenmad og fik en rigtig god snak om vores liv, hvad der er sket, hvad der skal ske, hvor vi er lige nu, rigtig godt for mig, det satte virkelig nogle ting i perspektiv. Det var fedt, ingen af os var trætte efter en arbejdsdag, ingen børn der forstyrrede, så det kunne tage den tid det nu tog.

Jeg kan mærke, at der er flere og flere ting, der falder på plads i mit hoved, og Jesper har udvist super tålmodighed, for min hjerne kører vist lidt på standby indimellem, jeg har et behov for at få gentaget tingene rigtig mange gange med nogle dages mellemrum, og jeg har virkelig svært ved tiden, det flyder sammen og jeg kan ikke rigtig holde styr på hvad, der er sket hvornår, frustrende. Hovedsagen er at vi får ryddet mange ting af vejen, stadigvæk, Jesper stunt har givet længerevarende efterdønninger, men det burde ha' fået en ende efterhånden. Vi får snakket, er åbne og ærlige, tålmodige og kærlige (og er blevet gode til at lave lektier!!!), er det ikke det vigtigste?

Og hvor heldig har man lov at være, pakkeposten kom med månedspakken fra scrapgoods, USA, så mange fede ting, rigtig lækkert papir, flotte stempler og rigtig fede dimser.

Og så lige en morfar på 5 timer, hold op hvor vi må ha' trængt.

Ingen kommentarer: