mandag den 22. oktober 2007

Hovedpine

De sidste 3 dage står lidt i en tåge. Jeg er træt af mit hoved, er endelig sluppet for smerten efter 3 dage, hvilken befrielse.

Lidt min egen skyld, jeg kan bare lade være med at ligge vågen hele natten til lørdag, fordi Jesper er ude. Han er så sød ringer jævnligt og afgiver stemningsrapport. Han ved godt hvordan jeg har det og vi kan jo ikke bare bure os inde os 4 resten af livet. Men den nat uden søvn (også det hormonelle) udløste hovedpine, så jeg har ikke bestilt andet end at sove og tage piller siden lørdag morgen.

Lidt i 8 i morges ringede jeg til kiropraktoren, hun havde tid 8.10, så Mollie er aldrig blevet afleveret så hurtigt i vuggestue og jeg kom til tiden. Hun knækkede min nakke, men det tog ikke det hele, så hjem og tage en lur, stadig hovedpine, så en af svigermors stærke, den hjalp.... hvorfor startede jeg ikke med det.

Nogle gange når jeg har haft hovedpine i lang tid, er jeg overbevist om at der må være en svulst og jeg ville kunne fortælle lægerne lige nøjagtigt hvor de skulle skære for at få den ud..... Det værste jeg ved er hovedpine, den tapper bare for al energi, man snerrer osv. Jeg vil meget hellere have ondt i armen!

Men vores børn har været de rene engle. Lørdag morgen hørte jeg dem først 10,30, jeg aner ikke hvornår de er stået op, men de var stille og søde, havde dog fundet slikket og hygget, men lige der var det helt ok. Jeg lagde mig på sofaen og hvilede, og de tullede bare rundt og legede lige så stille, så er de altså bare ved at være store.....Om eftermiddagen tog vi alle 4 en rigtig lang morfar på 3 timer, allesammen i mors og fars seng, hyggeligt, men trangt og tiltrangt.

Jeg havde ellers store planer for weekenden, men min seng og jeg har sjældent tilbragt så mange timer i hinandens selskab. Jeg havde sat mig for, at skulle lave i hvertfald 2 lo'er, et til sktsekonkurrencen i scrapshop og et til dreampapers, men jeg har stadig et par dage at løbe på... Jeg skulle også ha' ryddet op i mit klædeskab og diverse andre skabe, vi har et oprydningsflip herhjemme lidt feng shui agtig, alt overflødigt bliver smidt ud,men alt det er jo ikke rendt nogle vegne, dessværre.

2 kommentarer:

Michael sagde ...

Uha, lyder som en dag eller 2 der burde være revet ud af kalenderen..

Sjov nok jeg selv lige har 2 ligende dage.. og min internet forbindels røg også i går aftes ....
Afhængig.. nej da.. jeg gik i seng, hvad skulle jeg ellers lave..

Annette sagde ...

De burde bare være revet ud, nogle gange kunne jeg godt tænke mig at nogle dage bare forsvandt.... og så var det hele bare overstået eller et lille kig ind i fremtiden....., så man ved det ikke er forgæves