tirsdag den 16. oktober 2007

Bryllupsdag

I dag har vi været gift i år og jeg er lykkelig, min søster passer børnene i aften så vi skal ud og spise.

Efter at have været lidt depri, er jeg på vej i den rigtige retning. Men vsom Jesper siger, så er jeg jo kun et menneske og jeg ville være unormal, hvis ikke jeg reagerede efter det vi/jeg har været igennem.

Forleden sad jeg og læste sms-beskeder fra dagene, hvor Jesper vendte tilbage. Onsdag d. 15. aug. hvor han var sammen med børnene og jeg var til komsammen med arbejdet, kom der mange beskeder og ud af dem kunne jeg læse, at han fortrød. Da jeg kom hjem småberuset sent på natten fik jeg et ordentlig kram. Jeg var som nyforelsket, men også lidt skeptisk. Meget lort skete de følgende dage og det gjorde ondt, men Jesper havde lyst til at blive og blev. 1½ uge nåede Jesper at være væk.

I går aftes lå jeg på sengen og tænkte det hele igennem. Jeg synes det var stort af Jesper, at erkende efter så kort tid og efter at have været så besluttet, at han havde begået en fejl, måske uoprettelig, jeg kunne lige så godt ha' sagt smut makker. Der er sket mange ting siden både skidt og godt, men jeg er lykkelig og fortryder ikke et sekund mit valg. Da jeg blev vækket af mine tanker af begge børnene, der kom og gav et kram opdagede jeg, at jeg havde tårer i øjnene, men for en gangs skyld glædestårer. Jeg elsker både Jesper og mine børn.

Derfor glæder jeg mig kolossalt til at vi skal ud og spise i aften sammen, det kunne lige så godt være gået den anden vej, hvis jeg Jesper ikke turde be' om at komme tilbage eller jeg havde afvist ham, den situation tør jeg slet ikke tænke på.

Som jeg aftalte med Oscar i går på sengen, så samler vi kun på gode ting nu.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej søde!
Jeg ville skrive til dig igår, men vores computer levede sit eget liv.
Tillykke med jer, og hvor er det godt at læse at I havde en dejlig dag.
Jeg har sagt det før, men gør det gerne igen søde. Du er en af de stærkeste og sejeste kvinder jeg kender, og jeg er så glad for at du er min veninde.
Stort knus til dig

Anonym sagde ...

tak for de skønne ord

Michael sagde ...

Hvor er det indlæg smukt skrevet!!
Havde jeg været en rigtig mand, havde jeg nok indrømmet at det en tåre på vej *S*

Anonym sagde ...

hvor er du skøn,Michael