tirsdag den 9. oktober 2007

Jobsituationen

Så er jeg nået til afklaring!

Efter adskillige opringninger til Handelsskolen, fik jeg klarhed over min uddannelsessituation. Jeg mangler 2 fag for at afslutte HD-1-del, jeg frygtede at mine fag var blevet for gamle, så det er overskueligt.

Min kollega og jeg var så til møde med vores kommende kollegaer, og efter max 10 min besluttede jeg mig for at dem kan jeg ikke arbejde med. Jeg har hverken faglig eller menneskelig respekt for dem, det var så usammenhængende, vævende, nedværdigende, så det kan jeg ikke. Jeg argumenterede på en saglig måde, men jeg når ikke ind med fornuft, som den nye direktør sagde "fusion er en billig overtagelse" og det hænger jo sammen med at det er deres politik og medarbejdere der bliver nøglepersoner, vi andre er et nødvendigt onde i en overgangsfase. Så mine dage i TNS er talte.....Jeg går igang med at rydde mit skrivebord for sager i morgen.

Jeg har så snakket med det nye job og skal derned i morgen kl 17.00 til samtale nummer 2 og en kontrakt, så prøver jeg det. Det ligger jo dejligt tæt på, og når jeg har min uddannelse og erfaring derfra står jeg rigtig godt. Men den afhænger stadig lidt af lønnen (guld koster) ellers fortsætter jeg min søgning, de må ha' brug for guld et sted.

Ingen kommentarer: