Mine dejlige veninder og "lidelsesfælle"

En lille hilsen til alle mine dejlige veninder og "lidelsesfælle" (personen ved selv hvem det er). De sidste 2 måneder har jeg været rigtig dårlig til at følge op på jeres "problemer"/liv og børn og det har jeg rigtig dårlig samvittighed over, at jeg har været så egocentreret, men i kender alle grunden.

Jeg har sat og sætter stor pris på jeres tålmodighed, omsorg, hjælp, råd (selvom jeg ikke altid er lige god til at følge dem) uden jer var jeg ikke hvor jeg er i dag.

Mit hoved har været fyldt med mange ting de sidst 2 måneder, manden, jobbet, økonomi m.m. og det har fyldt rigtig meget, alt for meget. Den sidst uge er jeg igen begyndt at sove godt om natten, så alene der kommer der overskud til hverdagen og så kører tingene bare for mig igen, lige bortset fra at jeg skal finde et nyt job. Jeg har efterhånden fået sagt så meget på jobbet, at min fyreseddel nok ligger klar til underskrivelse. Men som med manden gælder det om at træffe beslutninger jeg kan have hjertet med i og se mig selv i øjnene. Jeg er stærk når det gælder.

Jeg glæder mig til at jeg igen kan være noget for jer skønne piger, støtte jer (ikke at jeg håber i får problemer), men en ting er sikkert jeg vil være der lige så meget for jer, som i har været der for mig.

Jeg ved, at jeg gjorde nogle fejl undervejs og det har jeg fået snakket med jer det vedrører om og det var tankeløst af mig, men jeg trængte til ro i mit hoved, men jeg skulle have orienteret jer bedre. Jeg har lært jer alle meget bedre at kende og I er alletiders, de bedste veninder noget menneske kan ønske sig.

... og min "lidelsesfælle", jeg er så glad for at vi fik kontakt igen, jeg værdsætter virkelig din tålmodighed og alle dine spørgsmål jeg ikke kendte svarene på, de fik hjernen til at tænke og det har været godt for mig at nå frem til svarene, vi er gået forskellige veje og truffet forskellige beslutninger ud fra næsten samme situation, men vi har begge fulgt vores mavefornemmelse og er det ikke det der det vigtigste?

Lige nu synes jeg, at jeg er kommet styrket ud af hele situationen. Det kører for manden og jeg igen, kærligheden sejrede, og vi har fået en ny og styrket fortrolighed og værdsætter hinanden og har lært hinanden dybere at kende. Men tro mig, tag ikke ægteskabet/kærligheden for givet den skal plejes og værdsættes , gør det inden det er for sent.....