onsdag den 31. oktober 2007

Halloween...

.. er en af de amerikanske ting sammen med Valentine, der er boykottet herhjemme. Oscar om så hjem i mandags og fortalte at de havde klippet edderkopper i skolen til Halloweenfesten. Halloweenfest? Der var lige noget vi havde misset, og drengen var dybt ulykkelig. Mor fik kigget skoletasken igennen, fandt et referat fra et forældrerådsmøde, med en masse datoer og arrangementer plus at vi skulle ha' betalt 100 kr for et par uger siden til klassekassen..

Puha, en mor med meget dårlig samvittighed fik ringet til ham, der står for bankkontoen, men der var kun 11, der havde indbetalt, så han syntes jeg skulle droppe den dårlige samvittighed, han var også så flink at sende mig invitationen til Halloweenfesten elektronisk, så nu skal vi alle 4 til Halloweenfest på lørdag ovre på skolen og Oscar er lykkelig

Gode råd til udklædning søges, det skal helst ikke koste noget videre......

Ingen kommentarer: