Vestsjælland

Vi er ved at bliver afhængige af ring 3-motorvejen, vi har væres vestpå igen idag. Denne gang tog vi afkørsel 37, vi har efterhånden prøvet 38'eren så mange gange, og lidt nyt skal der ske....

Der var absolut muligheder i det hus vi har set idag, det var så flot og nyistandsat og omgivelserne var perkfekte, der kunne jeg virkelig se/mærke mig selv bo. Det er så ikke sikkert, at det bliver dette, vi afventer lige en tilstandsrapport, men jeg Jepser har kigget videre på boligsiden idag og der er mange muligheder. Lige nu afventer vi svar på alle de 6 ansøgninger der er sendt afsted, før vi tager turen igen.

Jeg er virkelig spændt på svarene, jeg håber og krydser alt hvad jeg har. Samtidig tjekker jeg jobsiderne jævnligt igen både i vest- og nordsjælland, for hvis ikke der byder sig noget snart på Vestsjælland, er jeg efter kun 3 uger nået frem til at jeg nok ikke holder til det psykiske arbejdsmiljø, der hvor jeg er med mindre der sker væsentlige ændringer, selvom det giver en god løn. Penge er meget, men ikke alt og jeg ved af bitter erfaring at prisen kan blive for høj....., min familie og psykiske velvære kommer i første række, no matter what. Så spørgsmålet er om de ikke allerede har mistet mig, jeg synes nogle ting er svære at sætte sig ud over og svære at tro på igen, samtidig må man vælge sine kampe, noget er værd at kæmpe for (min mand, mine børn og mine venskaber) andet kan være lige meget..... jeg kan ikke for alt og her er det vidst bedst bare at trække sig.

Det kan godt være, det er noget jeg bare skal se bort fra, men jeg er bare sådan indrettet at noget påvirker mig mere end andet og det har jeg efterhånden accepteret, kender mine svage sider. Jeg tænker meget over tingene, årsagen tl det sker og meget mere, og det her påvirker mig i forkert retning og det har jeg bestemt ikke brug for, jeg synes sensommeren og efteråret har været lærerig, hård, uretfærdig, modbydelig, skøn og en hel masse andet, men jeg magter ikke mere "ballade" eller nedladenhed arbejdsmæssigt. Jeg kender mit værd.