Trodsalder

Mollie er for alvor i trodsalderen og hvis det er en forsmag på hvordan teenageårene bliver flytter Jesper og jeg hjemmefra.....

Hun er en stædig og selvstændig lille fis, og det er gode egenskaber, bare ikke altid.

Et par eksempler:

Om morgenen vil hun ikke ha' jakke og hue på, når vi så er kommet ned i vuggestuen vil hun absolut ikke ha' det af igen.

Om aftenen vil hun ikke ha' børstet tænder, vi er af den overbevisning at de skal børstes, så det foregår med skrig og skrål, jeg forstår ikke hun gider, hun har aldrig oplevet at hun er sluppet, men hun bevarer måske stadig håbet.

Den anden dag skulle jeg smide hendes tisseble i skraldespanden, pigen skabte sig helt tosset, knaldede skabslågen i, hev den op igen og samlede bleen op.

Jeg er træt allerede inden jeg står op om morgenen, alt er hun uenig i, alt skal gøres på en anden måde, hun er sur og tvær, men samtidig har hun jo også sine stunder hvor hun jo er totalt charmebøf og ikke til at stå for, en egenskab der gør at vi ikke er flyttet hjemmefra endnu.