lørdag den 22. marts 2008

Togtur

I tirsdags var jeg på en lang tur med tog og bus, Reersø, nærmere betegnet. Da jeg skulle hjem missede jeg den bus, der kun kører 1 gang i timen, så det blev til en længere gåtur, da jeg ikke bare gad stå og vente. Der er langt mellem stoppestederne, skulle jeg hilse at sige, men heldigvis stopper bussen, hvor der står nogen, heldigt for mig. En rigtig skøn gåtur, der var så fredeligt.

Jeg kan fortælle, at ude på landet er det buschaufføren, der også tømmer postkasser på turen, bare lige sådan en information man egentligt ikke kan bruge til så meget.....

Da bussen kom til Slagelse var jeg så heldig, at nå et forsinket intercity-tog og satte mig på første ledige sæde. Jeg sad og snøftede lidt (forkølet), da den unge fyr overfor mig, spø'r om jeg jer er ked af det. Dette førte til en længere samtale om børn, hus, arbejde osv. Det var en mærkelig samtale, en gut på max 20, men et godt menneske med omtanke for andre og det blev faktisk en ret dyb samtale. Han kom fra Ålborg og skulle besøge kæresten i København og tog den tur næsten hver weekend, men glædede sig til at se hende, beskrev hende som en virus, man ikke kunne slippe af med, men af den gode slags.... Tilsidst spurgte han til, hvordan sexlivet blev, når man fik børn, noget han havde gået og tænkt på længe..., hvad kan jeg sige, det er første gang jeg har siddet og snakket med en fremmed ung gut på en togtur om det....

En række af tilfældigheder gjorde at vi kom med samme tog og i snak, men en god snak med en god fyr, hvor sjældent sker det lige, i et Danmark hvor mange har nok i sig selv......

1 kommentar:

Michael sagde ...

Det er den slags oplevelser, der kommer alt for sjældent, men som så tilgengæld kan gøre en høj, tak fordi du delte den ..