søndag den 23. marts 2008

Steffen styrer....

Det var sådan en fed aften igår. Vi startede med middag på Konstantinobel sammen med mine tidligere kollegaer fra taxa samt Thomas (Tines kæreste). Vi fik god mad og fik hyggesludret.

Vi gik ud til Helsingørhallen, tidsnok til at komme ind, få hængt jakker, nå rygegården, baren osv. inden musikken startede. Damerne sad oppe, medens Tine, Thomas, Jesper og jeg foretrak ståpladserne.

Og så lød det gennem højtalerne "Bornholm, Bornholm, Bornholm....." og så var der kort efter fuld knald på første sæt. En pause og så fuld knald på andet sæt.

Vi fik sunget og danset og det var en fed koncert lige indtil...

Før jeg ku gi
Før jeg ku skænke dig en tanke
og en krop som langt om længe
tog sig sammen til at elske lidt med livet
Kunne jeg se dit hjerte banke
under bryster som forlængst var blevet taget
af alle mulige for givet

Jeg vented lange nætter
i dine kolde stuer
brændt varm i hvert et blik
fra dine duggede ruder

Før jeg ku tro
Før jeg ku tro på mine løgne
og en sandsynligvis korrekt beregning
over livets gang før det var gået
Så jeg ind, helt ind i dine øjne
og forsvandt i et svimlende styrt
hvor bunden endnu ikke er nået

Jeg varmer stadig kroppen
i dine kolde stuer brændt fast
af frygt for udsynet
bag duggede ruder

Den sang betyder, at det slut, øv. En rigtig fed koncert med en god blanding af nye og gamle numre, og Steffen, selvom han er ved at være en ældre mand, trykkede den af til denne "Rock-concert" udtalt med amerikansk/jysk accent.

Vi mødte en hel del vi kendte derude fra gamle dage, så fedt, men kan også mærke jeg er blevet ældre, kan stadig holde en fadøl i munden medens jeg klapper, men jeg er øm i mine arme og lægge idag-

Vi var en tur på gæsten og havde en skide hyggelig aften, ingen af os var pivstive bare lettere overrislede, men vi fik snakket med en masse dejlige mennesker fra gamle dag. Tog en taxa hjem ved 4-tiden og sad og snakkede en times tid efter vi kom hjem.

Ingen kommentarer: