søndag den 18. maj 2008

Øv, snart mandag igen....

Endnu en weekend er ved at være slut, denne har som sagt været lidt anderledes og jeg er bare træt.


Mollie vågnede klokken 7 i morges og da jeg listede op med hende, lå drengene allerede og råhyggede under Oscars seng med tegnefilm, hvorlænge de har ligget der aner jeg ikke. Det er utrolig, de har været så søde de 2 drenge, at vi faktisk ikke har kunne mærke der var 3 børn her, på intet tidspunkt måtte vi hæve stemmen og de var slet ikke uvenner.

Kammeraten blev hentet klokken 10, jeg skulle i mødregruppe klokken 11, så det passede lige....

Jeg elsker vores "møder" i mødregruppen, de er så hyggelige, dyb snak og ingen pralerier og børnene hygger sig, skønne tøser at snakke med, det er bare ikke så tit vi mødes.

Jeg har været inde 2 gange i dag for at tage en lur, men kunne ikke sov, frustrerende, når man føler sig rigtig træt.

Jeg har fået lagt en masse gamle billeder på computeren her til aften, og set rigtig mange skønne billeder som jeg havde glemt vi havde.

I skal lige se mit yndlings, det er den sidst sommer Oscars oldemor levede, hvor vi var i Stockholm hos Jespers farmor og farfar, en dejlig tur som jeg er glad for vi kom på, for alles skyld. Oscar husker dem stadig og savner oldefar og oldemor....



Ingen kommentarer: