fredag den 9. maj 2008

Sidste dag...

... i vuggestuen, så nu er Mollie officielt en stor børnehavepige fra på tirsdag.

Mollie og jeg købte flødeboller til alle børnene og chokolade til de voksne igår. Da vi omkring 17.30 kører hjem fra Kvickly insisterer Mollie på, at vi skal køre ned til vuggestuen for hun skal dele flødeboller ud. Jeg får forklaret hende, at det bliver altså først når vi har sover, for vuggestuen er ret lukket og uden børn og voksne på det tidspunkt.

Da vi kommer hjem bliver Mollie og Oscar lige nødt til at prøvesmage......

I morges slæbte Mollie så selv alle flødebollerne ned ad trappen, hen til bilen og ind i vuggestuen. Hun har så delt ud i dag og sagt farvel, selvom hun nok ikke helt ved hvad det betyder. Men både mor og Mollie har fået krammer af personalet på Mollies stue, larverne.

Stenna, der har haft både Oscar og Mollie, har vi også fortalt at vi ikke leverer flere børn til Søbæk, selvom hun gerne ville ha' flere herfra....

Mollie har fået en rigtig skøn mappe dernede fra med en del af hendes tegninger og andre kreative ting, sange og billeder, et dejligt minde fra en god vuggestuetid. Store pige.....

1 kommentar:

Jette... sagde ...

Ja, så er man en stor pige...pyha, tiden går ALT for stærkt!!
Knus fra mig :)