Motorvej...

Dem der kender mig ved at der i hvertfald er to ting jeg er rigtig dårlig til.... Det er at finde vej/kigge på kort og køre på motorvej. Min stedsans ligger på et meget lille sted og motorveje holder jeg mig fra, kører hellere en omvej.

I dag har vi så været til fødselsdag i Hvidovre hos vores venner fra ferien. Jesper kørte derind, og bortset fra at vi lige valgte en forkert afkørsel og måtte ha' fat i krak, så km vi jo ganske nemt derind.

Vi har haft en rigtig hyggelig dag/aften og jeg skal jo som altid køre hjem, d Jesper får et par øl eller flere. Det generer mig heller ikke, så længe vi er steder hvor jeg kan finde hjem fra. Det har været Tikøb, Helsingør, Slangerup, Gundsømagle, Jyllinge, Ølstykke, Gilleleje, Hornbæk, Græsted og der kommer flere til.

Jeg havde printet en rutebeskrivelse ud i dag fra krak til hjemturen og der er sådan et smart flueben man kan slå til, dr hedder undgå motorveje, yes lige noget for mig (og den er forholdsvis ny).

Men lige nu ridder jeg på bølgen, jeg køre hele vejen hjem (næsten) af motorvejen og det var altså ring 3. I ved masser at vejarbejde, gule striber, ingen striber, masser af skilte og pile. Jeg var nervøs, men min dejlige mand var en stor psykisk hjælp og kom med megen ros undervejs og guidede mig undervejs, må indrømme at det er først bagfter jeg har opfattet det, for jeg ar dybt koncentreret om kørslen.

I kokkedal drejede jeg af og tog Kongevejen, den kender jeg rigig godt og slappede af igen. JEg er stolt af mig selv og min mand er stolt af mig, jeg klarede det, og det er stort for mig. Jeg ved godt at folk kører på motorvej hver dag og det kan godt være jeg en dag kommer til det, men lige nu er det små skridt, i dag så lige et kæmpe et. Men glad for det kommer jeg nok aldrig til at blive.

YES, I did it.