tirsdag den 26. august 2008

Forældremøde

I går aftes var jeg til forældremøde i Osscars klasse. Dansk- og matematiklæreren fortalte om planerne for dette skoleår, og det lød rigitg spændende. Det er en helt anden måde at lære på end da jeg gik i skole selvom jeg kke synes det er så mange år siden :-)

Der blev så snakket en del om det sociale i klassen også, og der er en drengegruppe, der fylder rigtig meget, så den var der meget snak om. Det er bare så svært, til et forældremøde kommer der jo ingen navne på, alle drenge bliver skåret over samme kam. De er for højrøstede, impulsive, voldsomme, har et grimt sprog, er selvcentrerede, grove overfor hinanden osv. og det skal der da klart gøres noget ved.

Reelt ved jeg ikke om Oscar hører til i den hårde kerne, da de ikke kommer navne på, men jeg har en stærk fornemmelse af at han ikke gør. Oscar hører ikke til de voldsomme drenge, han er tænksom og tænker på andre. Samtidig har han også et temperament der siger spar 2, men det tændes kun hvis nogen presser ham til noget han ikke har lyst til og de ikke forsår hans nej.

Indtil videre må jeg regne med at hvis det var galt med Oscar hade han fået seddel med hjem, han sidder stadig ved gruppebord og ikke med hovedet ind modvæggen som en masse andre drenge. Mon ikke det er et godt tegn?

Jeg har hørt fra en anden mor her i bebyggelsen, at Oscar som den eneste på hans alder nede på legepladsen er i stand til at sige fra når de "store" lokker, og det blev jeg pissestolt af at høre. Vi opdager ham til at det er ok at sige nej til det han ikke har det godt med og til det der er forkert og det har han rygrad nok til.

Vi havde en god lang snak med Oscar i morges og lidt her til aften. Han er lidt irriteret over "støjen" i klassen, og det påvirker koncentrationen. Men han er en kvik dreng og er mere end godt med fagligt.

Men drengebørn er ikke altid til at få nogle svar ud af, når vi spørger, hvad har du lavet s skolen og hvem har du leget med, er standard svaret "det kan jeg ikke huske" og hvs vi er heldig kommer der lidt et par dage efter, og hvis han kan huske noget så snakker man ikke for længe om det, sådan er drenge vist.....

Ingen kommentarer: