lørdag den 5. april 2008

Stor pige

Mollie er for alvor blevet stor, lidt for hurtigt. Hun er blevet blefri om dagen og har kun bleen på, når hun sover. Hun har klaret det rigtig flot, det er meget få uheld der har været og egentlig kun et par dråber, kun et lidt stort uheld.

Hun smider bukserne allerede inde i stuen og løber ud på toilettet og sidder gerne for åben dør. Den anden dag var Helle på besøg og Mollie gik på toilettet og sad der temmelig længe, jeg spurgte hende hvad hun lavede og så kom det klart fra pigen "mig laver lort". Helle var færdig af grin, men klar besked gav hun.

I vuggestuen tik vi at vide den anden dag, at hun sikkert skal rykke op i børnehaven til maj. Så er det altså helt slut med at være "lille". Selvom om moderen nok gerne vil ha' hun skal gå i vuggestue lidt længere, er hun nok ved at være klar til lidt mere udfordring.

Jeg synes, at institutionsskift er der, hvor jeg virkelig mærker at tiden går og prøver at holde lidt fast. Da Oscar skulle starte i børnehave, synes jeg han var alt for lille, men han har jo klaret det godt og de kan jo ikke blive i vuggestuen til de bliver 10.... men det er en af milepælene i vores børns liv, som moderen bare må acceptere.... De bliver store og knap så afhængige og forældrene får en anden rolle, som de skal vænne sig til.

1 kommentar:

Jette... sagde ...

Ja, når man skal så skal man....
Hun er bare dejlig, og tiden flyver afsted. Vi bli´r ældre søde ;)
Knus fra mig