Usikkerheden bliver nok min tro følgesvend et langt stykke tid endnu. Manden var til poker i går, og jeg var rastløs. Her til aften er han taget ned for at få snakket ud med en kammerat, oglige nu er jeg et nervevrag, jeg ved jeg skal stole på ham, men jeg bliver så pokkers usikker og jeg har ikke tal på de gange jer har kigget ud af vinduet.
Er han kommet tilbage for at blive? Jeg stoler fuldt ud på ham, når vi er sammen og når vi snakker, men når jeg er alene er tankerne ved at drive mig til vanvid. Jo, jeg er bange for at blive såret igen, og jeg håber virkelig han ikke gør det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar