søndag den 19. august 2007

Afklaret

Jeg har tænkt meget over min beslutning, de sidste dage, beslutning er måske det forkerte ord at bruge, jeg følger mit hjerte. Men for første gang i 2 uger har jeg haft en god nats søvn, og det må vel alt andet lige betyde, at jeg er afklaret.

Jeg frygter, at fortælle omverdenen om min beslutning, alle dem som jeg har grædt snot hos, og har rådet mig til bare at komme videre i liver uden manden, sætte ham på "pause" og finde mig selv. Men jeg er klar over, at jeg er nødt til at følge min egen overbevisning, jeg har troen på det og det er mit valg, som jeg står ved, så må jeg være stærk.

Min gode chef talte forleden om mavefornemmelser, han ville ikke råde mig til hvad jeg skulle gøre, han var altid klar til at lytte, men jeg skulle bruge mi mavefornemmelse i alle livets forhold, og det er denne jeg her følger og det er jo kun mig, der kan føle den.

JEg har altid synes, at det er for let at gi' op, bare der er lidt ballade, bliver folk skilt, går deres vej, dropper langvarige venskaber. MEn har vi ikke en pligt til at kæmpe for de personlige værdi og forhold, der så længe har gjort livet værd at leve? I Stedet for bare at give slip, for så slipper vi for at se på vores egne fejl, gå ind til kernen, fordi det ikke er rart og gør ondt, så er det lettere bare at sige "cut".

Et gammelt ordsprog siger, at det der ikke slår os ihjel, gør os stærkere! Er det ikke forbandet rigtigt? Hvis et par kommer løser krisen, er de så ikke kommet styrket ud? Blevet stærkere både hver i sær og sammen.

Dette er mit grundlæggende livssyn og jeg beklager overfor dem, der synes jeg bør handle anderledes, det kan jeg simpelthen ikke, jeg er nødt til at være tro mod mig selv, mine holdinger og mavefornemmelser, ellers kan jeg ikke tilgive mig selv.

Fremtiden kan ingen spå om, derfor ved ingen om det er det rigtige, at jeg så måske står i en lorte situation der, må jeg tage derfra. det klarer jeg også. Men jeg håber, at jeg altid vil kunne holde fast i min mavefornemmelse og at veninder, familie vil respektere denne, uanset hvor fjollet den må virke

Ingen kommentarer: