Ringen

For 3 uger siden lagde manden ringen, jeg gjorde det først ugen efter i en brandert, og det var svært. Igår kom den på igen hos os begge og det føles rart at den sidder på sin plads.

Det er sært med sådan en ring, den bringer mange følelser frem.

Jeg husker tydeligt den dag jeg fik den for 8 år siden. Vi var på ferie i Tyrkiet, og hele svigemekanikken kom ned til os. Vi kom til at snakke om fingertykkelser (det var åbenbart planlagt fra mandens side) og jeg prøvede svigerindens ringe. Dem lånte manden og fik lavet min ring efter den størrelse. Den næstsidste dag, gik vi ned til havet og ud på stenmolen, her var manden på knæ og spurgte om jeg ville forloves, han var så sød, kunne slet ikke snakke for kartofler i munden. Da vi kom hjem til Danmark var ringen alt for stor, da fingrene hæver en hel del i varmen og jeg fil den lavet mange numre mindre.

Til min 30-års fødselsdag friede manden, jeg var så lykkelig. et halvt år senere blev vi gift, den lykkeligste dag i hele mit liv, ringen vil gebrugt, men der kom en sten i og vielsesdatoen.

Det jeg vil frem til er, at ring er et symbol for så mange gode og rare følelser, den føles rigtig at have på og har altid gjort det og jeg håber at den skal sidde på min finger resten af livet. Det er en enkel ring, ikke prangende, ikke dyr, men den betyder alt for mig og har så mange minder i sig. Den var/er symbol på vores forelskelse, kærlighed, troskab....?