Børn..

Hvordan ved man at man gør det bedste for sine børn? Mine har de sidste 2 uger været kede af det pga. far ikke var her, de har ringet til ham alt det de ville, han har været her, jeg har den opfattelse, at jeg ikke kan nægte faren at se sine børn og ej heller børnene at se deres far. Men de har været kede.

Ligenu er de glade, deres far har været hjemme i 4 dage. De har savnet ham, og jeg håber virkelig ikke at stikker halen mellem benene igen og smutter fra dem, så jeg skal se deres triste øjne igen. Jeg vil gerne og prøvet, at beskytte mine børn for meget, men nogle gange kan man bare ikke.....

JEg ville ikke bryde mig om, at skulle se dem kede af det igen, så derfor håber jeg at vi finder ud af det, ikke bare pga børnene, for man skal ikke blive sammen for børnenes skyld, og ikke selv være lykkelig, men for os alle.

Jeg ved ikke om børnene vil bebrejde mig mine beslutninger når de bliver ældre, men jeg har gjort mit bedste i den givne situation, og det er vel det, det handler om!!!

Sandheden overfor børn er svær, og svær at forklare når man ikke selv kender den. Hvorfor elsker dig og far ikke hinande længer? spurgte min søn. Min mand havde forklaret ham, at derfor ville han ikke bo her. Hvad svarer man, jeg vil ikke tale dårligt om hans far overfor ham, men jeg elsker jo stadig ham!

JEg håber, jeg/ (vi) formår at få vores børn hele ud af det her, det har de ikke fortjent. JEg gør mit allerbedste.