torsdag den 23. august 2007

Beskidt vaksetøj....

For et stykker tid siden, så jeg filmen Mona Lisa Smile, en rigtig tøsefilm. Kort fortalt handler den om at bevare facaden udadtil. Er din mand utro, så lader du ham gøre det, og bevarer holder facaden, du hænger ikke beskidt vasketøj ud, så andre kan se det.... Det gælder om, at bevare illusion om det perfekte ægteskab.

Disse ting har jeg tænkt meget over siden jeg så filmen, min illusion brast og alle ved det, drømmen om det perfekte ægteskab, til døden jer skiller osv.Jeg er begyndt, at genvinde troen og jeg tror på det igen, men der kom et skår i i sjælen og hjertet. og det gør ondt.

Vi prøver, at finde melodien igen, og i dag har været den bedste dag i de sidste 3 uger. På de 3 uger har jeg været hele følelsesregistret i gennem, chok, sorg, arrigskab, håb, jalousi, usikkerhed og i dag glæden.

For at holde mig til vasketøjet, så har jeg altid brokket mig over at skulle parre mandestrømper, det har virkelig været noget jeg har hadet. Der er ingen der ser ens ud af 30 sorte sokker, og ja, vaskemaskiner spiser strømper, de lever at det.....

Men forleden da jeg stod ved tørrestativet og skulle parre 30 uens strømper, opdagede jeg at jeg havde savnet det, hvor utroligt det end lyder, det var en mærkelig fornemmelse og de blev parret allesammen.

Hvis ikke du har set Mona Lisa Smile, så se den, jeg kan absolut anbefale den...

Ingen kommentarer: