Jeg lægger virkelig mærke til mange småting i øjeblikket og tænker meget over det, overanalyserer, er nok et andet ord. Nussen på låret = når så mener han lidt, en sms med smiley luner, hold op hvor jeg hader det lige nu.
De små skridt fremad er svære, jeg vil helst tage kæmpe skridt og alt var som før, at jeg ikke skulle være usikker på hvor jeg har ham, hvis bare han ville åbne lidt for sine tanker, så jeg vidste præcis hvor jeg stod, jeg hader ikke at være herre over mit eget liv. Jeg vil hele pakken, og jeg har meget svært ved at finde ud af hvilket ben jeg skal stå på, reagere, gøre, sige og jeg bliver irriterende og det ønsker jeg egentlig ikke, men der er stadig kaos og usikkerhed indeni mig.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg ikke kunne have handlet anderledes end at have taget ham tilbage, men jeg er bange, bange for at blive såret, igen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar