tirsdag den 23. oktober 2007

Mit scraphjørne....

Ville lige vise jer, hvordan det ser ud nu. Hylden sidder fast og jeg fik lige ryddet hurtigt op efter at have lavet mit konkurrencebidrag færdigt. Når jeg er i gang er alle kurvene også igang og bordet er næsten for lille ( bruger gulvet også) og Jesper ryster på hovedet.


Jeg uploader mit 1. konkurrencebidrag, når stemmefristen er udløbet. Jeg blev selv rigtig tilfreds og Jesper satte den sidste blomst på. Den 2. konkurrence er der frist på fredag, så det håber jeg at nå...., har kigget på skitsen og har lidt ideer.



Dette her fik jeg lavet forleden, det er helt samme stil som det af Oscar, da billederne er taget på samme tur til Stranden. Det her er der bare kommet lidt mere dims på, da jeg havde lidt for mange tommelfingre, da jeg lige havde brugt stempelfarve, og det grisser. Så det var mere af nød end af lyst, men jeg blev ok tilfreds med resultatet.






Unchained Melody

dansede børnene og jeg rundt til medens vi lavede spaghetti og pølser, dejlig nem mad. Jeg elsker den sang og oplevelserne bag. Det er lang tid siden jeg har haft fat i cd'en ( en blandet en med filmmelodier), læste så lige at den er fra Ghost. Det vidste jeg egentlig godt, men har aldrig tænkt over det.

Og her er det så tingene går lidt i ring, for jeg elsker også filmen. Sidst jeg så den var Mollie ganske lille, havde endnu ikke noget navn, og jeg sad i venteværelset hos vagtlægen med hende. På skærmen viste de Ghost, passede mig fint, da der ikke er så meget andet at lave på HElsingør Sygehus en lørdag aften. Demi Moore hedder i filmen Molly Jensen, og Jespers ungkarlenavn er Jensen, og herhjemme har man altid hedder Umulius Jensen hvis man har været lidt småhysterisk. Derefter kunne Mollie bare ikke hedde andet end Mollie.

Tingene hænger sammen...... og denne ring blev lige sluttet for mig idag.

En tom fornemmelse...

Jeg var hele vejen i Slagelse idag til jobsamtale. Inden og på vejen dernede var jeg overbevist om, at når jeg trådte ud derfra vidste vi i hvilken retning vores liv ville gå. Enten ville jeg føle, det job må jeg bare ha' eller også sikke en flok klaphatte.

Men jeg har ingen fornemmelse overhovedet.

Det var den korteste samtale jeg i mit liv har været til, max 20 min, de sidste stykker jeg har været til har taget min. 1 time. Samtidig har jeg slet ingen fornemmelse, så jeg føler bare tomhed og det er underligt.

mandag den 22. oktober 2007

Forbindelse røg igen...

Oscar havde fået lov til at spille gratisspil her til aften, selvom jeg skulle finde ud af hvordan jeg kommer til Slagelse i morgen til samtale og hvad det egentligt var for et job jeg havde søgt. Men det kunne jeg jo bare gøre senere, no problem.

Men forbindelsen til nettet røg, så er man altså bare på den. 2. gang på 1½ uge og det er selvfølgelig uden for hothjæpens åbningstid. Så var gode råd dyre, men tak for hjælpen Jette, hun fandet det hele, printede og leverede.... super service.

Hvor er det irriterende at man bliver afhængig af at nettet virker, hvad gjorde man før i tiden? En tyk køreplan og krakbøger i alskens udgaver, samt utallige udklip fra aviser, ja, jeg er netafhængig?

Men nu virker det igen, så længe det vare 7-9-13, jeg har fået tjekket jobannoncen og jo, det lyder som et job jeg gerne vil have.

I morgen skal jeg skifte simkort i min telefon i følge telefonselskabet, og lur mig om ikke noget går galt, udover nettet har jeg svært ved at undvære min mobil, det skal bare virke, det er det jeg betaler for. For jeg lost når det ikke gør...Hvornår var det lige jeg blev så afhængig? Det er vist sket gradvist over de sidste mange år.

Hovedpine

De sidste 3 dage står lidt i en tåge. Jeg er træt af mit hoved, er endelig sluppet for smerten efter 3 dage, hvilken befrielse.

Lidt min egen skyld, jeg kan bare lade være med at ligge vågen hele natten til lørdag, fordi Jesper er ude. Han er så sød ringer jævnligt og afgiver stemningsrapport. Han ved godt hvordan jeg har det og vi kan jo ikke bare bure os inde os 4 resten af livet. Men den nat uden søvn (også det hormonelle) udløste hovedpine, så jeg har ikke bestilt andet end at sove og tage piller siden lørdag morgen.

Lidt i 8 i morges ringede jeg til kiropraktoren, hun havde tid 8.10, så Mollie er aldrig blevet afleveret så hurtigt i vuggestue og jeg kom til tiden. Hun knækkede min nakke, men det tog ikke det hele, så hjem og tage en lur, stadig hovedpine, så en af svigermors stærke, den hjalp.... hvorfor startede jeg ikke med det.

Nogle gange når jeg har haft hovedpine i lang tid, er jeg overbevist om at der må være en svulst og jeg ville kunne fortælle lægerne lige nøjagtigt hvor de skulle skære for at få den ud..... Det værste jeg ved er hovedpine, den tapper bare for al energi, man snerrer osv. Jeg vil meget hellere have ondt i armen!

Men vores børn har været de rene engle. Lørdag morgen hørte jeg dem først 10,30, jeg aner ikke hvornår de er stået op, men de var stille og søde, havde dog fundet slikket og hygget, men lige der var det helt ok. Jeg lagde mig på sofaen og hvilede, og de tullede bare rundt og legede lige så stille, så er de altså bare ved at være store.....Om eftermiddagen tog vi alle 4 en rigtig lang morfar på 3 timer, allesammen i mors og fars seng, hyggeligt, men trangt og tiltrangt.

Jeg havde ellers store planer for weekenden, men min seng og jeg har sjældent tilbragt så mange timer i hinandens selskab. Jeg havde sat mig for, at skulle lave i hvertfald 2 lo'er, et til sktsekonkurrencen i scrapshop og et til dreampapers, men jeg har stadig et par dage at løbe på... Jeg skulle også ha' ryddet op i mit klædeskab og diverse andre skabe, vi har et oprydningsflip herhjemme lidt feng shui agtig, alt overflødigt bliver smidt ud,men alt det er jo ikke rendt nogle vegne, dessværre.

torsdag den 18. oktober 2007

Ny pakke

Jeg fik en pakke fra Annettes papir og stil idag. havde en rabatkupon fra convention jeg hellere måtte bruge. Så jeg har fået flere blomster og brads, vidunderligt.

Når mit abonnement hos Scrapgoods snart udløber, skal jeg prøvet et fra Mosh-posh, prøv lige at tjek deres månedspakker, de ser rigtig fede ud.

Jeg tror jeg har scrapting til resten af livet efterhånden, men der så mange fede ting, der ikke bare er nice to have men have to have.

Jette, skal du ikke snart tage nogle flere billeder? Jette og jeg har et perfekt samarbejde, hun tager billeder, jeg scrapper dem.

Jeg har lagt link ind på butikkerne, så tjek dem lige ud.....og husk scrappartyet d. 16. nov.

Hvis jeg ikke har fået inviteret alle jeg kender, så holder jeg scrapparty d. 16. nov. kl. 19, hvor du kan lave en make-and-take, skriv en mail hvis du har lyst til at komme, det er ikke af ond vilje, hvis jeg har glemt nogen, det er bare fordi hjerne kører lidt i slowmotion og lidt for ofte er på standby

Rengøring

Jesper går sygemeldt p.t. og jeg kunne godt vænne mig til, ret hurtigt endda, at han var hjemmegående husfar..... (hvis bare jeg tjente lidt mere og vi ingen gæld havde). Efter et par dages sløvhed er her både blevet vasket tøj, lagt det tørre sammen, støvsuget.

Ja, efter alt det vi har været igennem de sidste par måneder, har vi prioriteret hinanden og børnene frem for rengøring, og det sætter sine spor.

Støvsugning bør ske jævnligt når man har børn, der spiser chips og popcorn!!!!

Svigermor skulle være kommet og gjort hovedrent i denne her uge, men hun er desværre syg. Fremover har vi valgt at betale hende for at komme jævnligt at gøre rent indtil vi begge er helt på toppen igen. Jeg glæder mig, er der nogle der kan gøre rent er det hende.

Eftersom Jesper havde vasket og støvsuget, fik jeg pudset billeder mv, noget af det der altid bliver sprunget over, når man har 2 børn, der render i rumpen på støvsugeren.

Jeg elsker et nyrengjort hjem, der er så rart at være og jeg bliver i langt bedre humør og kreativiteten stiger. Så svigermor skynd dig at blive rask..... for der går nok ikke kænge inden her trænger igen.

Det er egentligt lidt unfair, vi er aldrig under sengen, men støvet finder derind og det finder ind og lægger sig de mærkeligste steder, oven på skabe, i lysestager, på blomsterblade, lamper, you name it, selv hvis ikke man er hjemme bliver der beskidt.... jeg undrer mig, støv burde aldrig være opfundet.

En anden ting, jeg har fundet ud af med årene (jeg er jo ved at være en gammel kone) er, at min evne til at rydde op og gøre rent hænger meget sammen med min sindstilstand og hvor meget kaos der er i mine tanker. Det sidst stykke tid har tankerne været kaos, og dem har jeg haft svært ved at struktrurere og så kan jeg heller ikke få struktur på hjemmet og en oprydning og rengøring kommer jeg ingen vegne med, er jeg derimod superglad og ingen synderlige ting at spekulere over går det som en leg og tager ingen tid, det er noget underligt noget.

Er stadig jobsøgende

Jeg sagde "nej tak" til jobbet som revisorassistent, der var for mange fejl i kontrakten og pensionen manglede, og det er altså rigtig mange penge om året og endnu flere hvis man påtænker at være et sted 5-10 år.

Så jeg søger videre medmindre jeg får det job i Slagelse, jeg skal til samtale til på tirsdag.

Som vi lige har talt om ved middagsbordet, så er det nok den største omvæltning næst efter at gå fra hinanden, og det sidste har vi prøvet og det kommer ikke til at ske igen.

Men der er mange overvejelser, mormor, farmor og moster er ikke lige i nærheden, det bliver svært at kigge forbi veninderne en hverdagsaften til kaffe osv., men der er kortere til Fyn når der er scrapconvention.

Annette er i tænkeboks igen.

onsdag den 17. oktober 2007

bryllupsdagen, fortsat

Vi fik afleveret 2 børn, der var godt oppe at køre hos moster i går aftes, jeg har ikke hørt endnu hvordan det er gået!!!!

Vi skulle jo ud og spise, men det er altså ikke sådan lige til, når der er efterårsferie i Danmark. Der var helt fyldt på Vivaldi, så vi endte i en restaurant oppe ved torvet, og den var faktisk rigtig god, lækker mad, rødvinen kunne være bedre og god betjening, det var halvdyrt, men vi havde fortjent det og havde en rigtig dejlig aften.

Når man har børn er det lidt underligt, at være ude at spise alene, man er ikke "beskæftiget med " hele tiden at sige "spis nu", "sid stille", redde mælken fra at vælte, men roen, den er skøn.

Kort efter vi havde sat os spillede de Unchained Melody, jeg kan huske 1. gang Jesper sang den for mig, vi havde ikke kendt hinanden særlig længe, siden er den blev lidt af et "symbol" og Jesper havde den selv med til DJ'en til vores bryllup.

Efter middagen lejede vi film, borderline, rigtig god. Vi har aldrig været til at tage i biffen, hellere ligge hjemme på sofaen. Det var simpelthen en perfekt aften.

Tak for i går aftes Jesper, det var dejligt at du ville fejre dagen med mig!.

Lonely rivers flow to the sea,
to the sea
To the open arms of the sea
Lonely rivers sigh, wait for me
Wait for me
I'll be coming home,
wait for me

Oh, my love, my darling
I've hungered for your touch a long lonely time
And time goes by so slowly
And time can do so much
Are you still mine

I need your love
I, oh I need your love
God speed your love to me

Lonely rivers flow to the sea, to the sea
To the open arms of the sea, yeah
Lonely rivers sigh, wait for me
Wait for me
I'll be coming home, wait for me

Oh, my love, my darling
I've hungered, hungered,
for your touch a long lonely time
Time goes by so slowly
And time can do so much
Are you still mine

I need your love
I, oh I need your love
God speed your love to me

tirsdag den 16. oktober 2007

Bryllupsdag

I dag har vi været gift i år og jeg er lykkelig, min søster passer børnene i aften så vi skal ud og spise.

Efter at have været lidt depri, er jeg på vej i den rigtige retning. Men vsom Jesper siger, så er jeg jo kun et menneske og jeg ville være unormal, hvis ikke jeg reagerede efter det vi/jeg har været igennem.

Forleden sad jeg og læste sms-beskeder fra dagene, hvor Jesper vendte tilbage. Onsdag d. 15. aug. hvor han var sammen med børnene og jeg var til komsammen med arbejdet, kom der mange beskeder og ud af dem kunne jeg læse, at han fortrød. Da jeg kom hjem småberuset sent på natten fik jeg et ordentlig kram. Jeg var som nyforelsket, men også lidt skeptisk. Meget lort skete de følgende dage og det gjorde ondt, men Jesper havde lyst til at blive og blev. 1½ uge nåede Jesper at være væk.

I går aftes lå jeg på sengen og tænkte det hele igennem. Jeg synes det var stort af Jesper, at erkende efter så kort tid og efter at have været så besluttet, at han havde begået en fejl, måske uoprettelig, jeg kunne lige så godt ha' sagt smut makker. Der er sket mange ting siden både skidt og godt, men jeg er lykkelig og fortryder ikke et sekund mit valg. Da jeg blev vækket af mine tanker af begge børnene, der kom og gav et kram opdagede jeg, at jeg havde tårer i øjnene, men for en gangs skyld glædestårer. Jeg elsker både Jesper og mine børn.

Derfor glæder jeg mig kolossalt til at vi skal ud og spise i aften sammen, det kunne lige så godt være gået den anden vej, hvis jeg Jesper ikke turde be' om at komme tilbage eller jeg havde afvist ham, den situation tør jeg slet ikke tænke på.

Som jeg aftalte med Oscar i går på sengen, så samler vi kun på gode ting nu.