søndag den 14. september 2008

2 x 32 ex moms

I tirsdags blev Jesper 40 år, hvor han blev vækket med fødselsdagssang af børnene og vi var på den kinesiske og spise om aftenen.

I går holdt han så fødselsdag sammen med en kammerat der fyldte 40 2 dage efter. En perfekt aften, god mad og hyggeligt selskab. Jesper har fået så mange dejlige gaver. i de sidste 2 uger har vi været lidt pressede, da Jesper har været syg i to uger, jeg i en uge og sluttede lige af med migræne igår formiddags. Så i går eftermiddags havde jeg mest lyst til at tage afsted i puttetøj og med dynen og sidde i et hjørne. Men glemte heldigvis alt om hoved og snot, og havde en rigtig hyggelig aften sammen med alle gæsterne.

En gæst valgte at sove hele aftenen, et par blev desværre syge og os andre ja, vi morede og hyggede, det var en fest med plads til det hele og Jesper og hans kammerat var de perfekte bartendere aftenenen igennem. Pragtfulde gæster, der havde taget det gode humør med og det var dejligt at sludre med alle igen.

Der er blevet drukket rigtig mange øl, og rigtig meget sprut, så jeg gætter på at der er et par stykker der har rigtig ondt i håret idag. Heldigvis er jeg kun træt, da jeg holdt mig ædru hele aftenen, men derfor behøver en fest ikke være kedelig....

Vi kom hjem ved 5-tiden i morges og sludrede en times tid inden vi gik i seng, og lige nu nyder jeg roen inden børnene kommer hjem igen.

1 kommentar:

Jette... sagde ...

Tak for en super hyggelig aften søde.
Jeg er glad for at din hovedpine forsvandt. Aftenen ville ikke ha' været den samme uden dig:)
Knus fra Jette