onsdag den 31. oktober 2007

Mit konkurrencebidrag

Konkurrencen er slut, desværre ingen placering, men jeg er glad for dette LO.

Det er er Jesper, der har placeret blomsten.

Billederne er taget i sommers i Tyrkiet, hvor der hver aften var minidisco for børnene, Boogie Woogie, Old Mcdonald osv. Ham der holdt børnene i gang, var så god at vi blev nødt til at købe cd'en, så den danser vi indimellem til herhjemme. Mollie havde lidt svært ved at følge med, men hun gjorde sit bedste, tullede lidt rundt og hyggede sig.


En feriedag

Ja, jeg har en feriedag i dag. Mollie er jo forkølet, og de vil ikke have hende i vuggestuen. Vi kørte far på arbejde i morges, og kørte så lige forbi arbejdet, da en rigtig god kollega havde sidste dag i dag og jeg jo først fik lavet kortet i går aftes.

Samtidig ville jeg også lige gi' en krammer og sige ordentlig farvel og held og lykke. Det blev så til 1½ time, da jeg også lige skulle have gjort gavekassen op, som bliver delt ud på os der er tilbage. Jeg synes godt nok det er trist, tænk at smadre så god en arbejdsplads på en fusion, hvor det hele bare går ned ad bakke i øjeblikket. Der er mange der siger op for tiden, 2 stopper til den næste første, så gang i kortproduktionen er der.... Fik at vide i dag, at vi skal flytte til Virum mellem jul og nytår, godt jeg har fri der.
Mollie hyggede sig fint derude, croissanter og et stempel, hun er helt rød på fingrene.

I går var en forvirrende dag. Aflevere Mollie og Oscar, på arbejde, hjem og hente Mollie efter 1 time, til Helsingør og hente hendes støvler, købe et par kalendergaver i 10 kr butikken (når nu vi var derinde), handle ind, købe en buket til min kollega, hjem med tingene, køre Mollie over til Mormor, på arbejde igen, hente Oscar, pakke fodboldtøj ( og ja, mor glemmer de forbistrede benskinner, der er en grund til jeg ikke spiller fodbold), over forbi fritten igen (havde glemt tasken), køre til fodbold, hente Jesper....., det var den dag, fik godt nok kørt lidt kilometre. Jesper hentede så gudskelov Oscar, og Mormor kom med Mollie.

I dag ser Mollies og mit program nogenlunde ligesådan ud, vi skal nå at handle, møde i banken, hente Oscar og Jesper og lave mad.

Har jeg tid til at arbejde fremover???? Nå, ja, jeg skal lige have skrevet en ansøgning også, lagt tøj sammen, ryddet op, vasket tøj......

Halloween...

.. er en af de amerikanske ting sammen med Valentine, der er boykottet herhjemme. Oscar om så hjem i mandags og fortalte at de havde klippet edderkopper i skolen til Halloweenfesten. Halloweenfest? Der var lige noget vi havde misset, og drengen var dybt ulykkelig. Mor fik kigget skoletasken igennen, fandt et referat fra et forældrerådsmøde, med en masse datoer og arrangementer plus at vi skulle ha' betalt 100 kr for et par uger siden til klassekassen..

Puha, en mor med meget dårlig samvittighed fik ringet til ham, der står for bankkontoen, men der var kun 11, der havde indbetalt, så han syntes jeg skulle droppe den dårlige samvittighed, han var også så flink at sende mig invitationen til Halloweenfesten elektronisk, så nu skal vi alle 4 til Halloweenfest på lørdag ovre på skolen og Oscar er lykkelig

Gode råd til udklædning søges, det skal helst ikke koste noget videre......

mandag den 29. oktober 2007

Regninger, regninger og atter regninger.

De vælter ind i øjeblikket, og jeg hader det. Først skyhøje telefonregninger, så "husleje" for den 1½ uge Jesper var væk fra os, så til hjælpen, reperation af bilen, ekstra elregning og bilen skal have nye vinterdæk, det går rigtig godt Jeg taper snart brevsprækken og mailen fast.

I går sad vi og gennemgik økonomi, jo færre penge vi har, jo flere ser det ud til vi bruger og jeg aner ikke på hvad, jeg synes ikke vi får noget for dem, jeg hader det...... :-( Men fremover skulle det gerne køre lidt bedre....

Det koster altså, når man har været lidt sløv med madlavningen, og købt junkfood, snoldet på tanken, det kræver sukker at undgå en vinterdepression, jeg burde ikke være i farezonen med alt det jeg har spist osv.

Hvilken start på en mandag...

Så det blev det mandag, og Jesper skulle starte på arbejde igen i morges. En lidt fortravlet morgen, vi havde jo lige vænnet os til at vi ikke alle sammen skulle afsted. Så regnede det selvfølgelig, og hvor var det nu lige Oscars regnbukser var? Nå, Oscar kom afsted til skole og Jesper og jeg kørte ned med Mollie, hun er en selvstændig lille dame, mi sel, så det tager sin tid, specielt da hun ikke kunne få den ene sutsko på, Mia og Mollie har de samme, og de var lige blevet parret forkert, så den hun prøvede at få på var adskillige numre for lille. Så gik det afsted til HElsingør med Jesper og så til Humlebæk, jeg nåede at være på arbejde præcis 1 time, før de ringede fra vuggestuen, snotten væltede ud af Mollie og de kunne ikke bruge tiden på at tørre næse hele tiden.

Da jeg hentede Mollie opdagede jeg at hendes spritnye støvler til 500 kr var gået i stykker, tjekkede at jeg havde kvitteringen i pungen og så afsted til HElsingør, møg irriterende, de bliver lavet i morgen, da hende der gør det havde fri idag og vinterstøvler i str. 25 er udsolgt. Det var jo en af grundene til at vi købte både overtøj og støvler i september.

Så hen til bilen med Mollie på armen, da de jo beholdte støvlerne...Først var vi dog lige på cafe, og fik en kop kaffe og en isdessert, rigtig hyggeligt, det er så sjældent jeg har gjort det med Mollie, medens Oscar tit har været med.

Nu spekulerer jeg lidt på hvor længe jeg skal holde hende hjemme fra vuggestuen måske hele vinteren, for børn i den alder har vist konstant snotnæse....

søndag den 28. oktober 2007

Tisse på toillettet

For et par uger siden satte jeg Mollie på toilettet, da jeg kunne se på hende at hun skulle lave stort, hun så meget forundret ud i ansigtet, da hun så der kom nået ud.

I denne weekend har hun været på toilettet et par gange, hun har set en af os andre, hevet bleen ned og sat sig op og der er kommet en tissetår hver gang. Der går nok ikke så længe inden hun bliver renlig, vores store dygtige pige.

Flæskesteg på tilbud

Forleden købte vi en kæmpe flæskesteg på tilbud, og inviterede Tania og Bo med unger på middag lørdag aften, da de borlidt intermistisk i i øjeblikket. Dvs. "komfur" i campingvogn, opvask i badvogn osv. De var lykkelige for et ordentligt måltid mad uden alt det besvær, og flæskesteg smager nu altid godt.

Vi havde en rigtig hyggelig aften, børnene legede, vi fik et par øller, Tania og Bo fik set vores drømmehus (Mullerup Strandvej) og syntes ligesom os, at det er et hus med muligheder og lige til at gå til og vi fik sludret.

Mit forhold til Tania har i perioder været anstrengt, vi har været gået fejl af hinanden mange gange, men de sidste par år er vi vist begge blevet klogere og har det faktisk rart og hyggeligt sammen og respekterer hinanden. Det er egentligt rigtig rart, vi er forskellige ja, men respekterer hinanden ud fra det.

Jeg håber, der kommer flere af den slags aftener, vi sås ofterer før vi fik børn, men nu er de efterhånden så store og leger sammen og hygger, at det er blevet meget nemmere.

torsdag den 25. oktober 2007

Nye muligheder...

Efter en hård dag, møde hele eftermiddagen, er jeg temmelig bustet. Så jeg får ikke scrappet i aften. På arbejdet ser det ikke for lyst ud, vi skal sikkert flytte til Virum midt i januar og sidde i en ikke optimal og midlertidig løsning i op til et år.

Da jeg var på vej op af trappen herhjemme ca 17.15 stod Jesper og ventede med en dame i telefone, der ville tale med mig.

Et større dansk revisionsfirma, som jeg for lang tid siden sendte en ansøgning, vil gerne have mig til samtale. Hun var nystartet chef i den afdeling, der tager ud til kunder og bogfører, så vi skal tales ved om 2 uger, når hun har fundet sin plads og fundet ud af deres behov og jeg lige kunne nå at tænke det igennem. Hun var ked af , at ingen havde svaret på min ansøgning noget før og ville hellere ringe end at skrive et brev, så det blev lige ½ times snak.

Jeg vil maile til hende i weekenden, det lød som et job jeg rigtig godt kunne tænke mig og rigeligt med udfordringer, samtidig er det ikke et dårligt sted at få foden indenfor. Et vidensmekka uden lige....

P.S. Det er i Slagelse, så Mullerup Strandvej kalder....... Der har vi set et andet drømmehus, der er billigere og har en pænere tilstandsrapport end Morten Korch-huset. Pudsigt nok har Svigermor lært at svømme på stranden det ligger ved og cyklet op og ned ad vejen.

tirsdag den 23. oktober 2007

Mit scraphjørne....

Ville lige vise jer, hvordan det ser ud nu. Hylden sidder fast og jeg fik lige ryddet hurtigt op efter at have lavet mit konkurrencebidrag færdigt. Når jeg er i gang er alle kurvene også igang og bordet er næsten for lille ( bruger gulvet også) og Jesper ryster på hovedet.


Jeg uploader mit 1. konkurrencebidrag, når stemmefristen er udløbet. Jeg blev selv rigtig tilfreds og Jesper satte den sidste blomst på. Den 2. konkurrence er der frist på fredag, så det håber jeg at nå...., har kigget på skitsen og har lidt ideer.



Dette her fik jeg lavet forleden, det er helt samme stil som det af Oscar, da billederne er taget på samme tur til Stranden. Det her er der bare kommet lidt mere dims på, da jeg havde lidt for mange tommelfingre, da jeg lige havde brugt stempelfarve, og det grisser. Så det var mere af nød end af lyst, men jeg blev ok tilfreds med resultatet.






Unchained Melody

dansede børnene og jeg rundt til medens vi lavede spaghetti og pølser, dejlig nem mad. Jeg elsker den sang og oplevelserne bag. Det er lang tid siden jeg har haft fat i cd'en ( en blandet en med filmmelodier), læste så lige at den er fra Ghost. Det vidste jeg egentlig godt, men har aldrig tænkt over det.

Og her er det så tingene går lidt i ring, for jeg elsker også filmen. Sidst jeg så den var Mollie ganske lille, havde endnu ikke noget navn, og jeg sad i venteværelset hos vagtlægen med hende. På skærmen viste de Ghost, passede mig fint, da der ikke er så meget andet at lave på HElsingør Sygehus en lørdag aften. Demi Moore hedder i filmen Molly Jensen, og Jespers ungkarlenavn er Jensen, og herhjemme har man altid hedder Umulius Jensen hvis man har været lidt småhysterisk. Derefter kunne Mollie bare ikke hedde andet end Mollie.

Tingene hænger sammen...... og denne ring blev lige sluttet for mig idag.