Nytårsbule....

Vi havde en rigtig hyggelig aften i går, nytårsaften. God mad og godt selskab.

Mollie klarede fyrværkeriet med bravour, dagene inde havde hun været bange hvergang, der var "kanoner".

Da de fleste gæster var gået, ville jeg lige rydde lidt op i stuen, inden børnene og jeg gik i seng og Jesper + kammerat sludrede lidt videre. Mollie sad på sin trp-trap stol og faldt så baglæns ned og slog hovedet. Da jeg sad og trøstede hende opdagede jeg, at hun lynhurtigt havde fået en kæmpebule i baghovedet, så frosne grøntsager på. Vi 3 voksne der var der kunne alligevel ikke li' at den var så stor, så jeg ringede til vagtlægen. "Du står nu i kø som nummer 18", det tog ca. 3 kvarter at komme igennem. Da hun ikke havde været besvimet skulle vi se tiden an, vække hende jævnligt og få kontakt. Jesper blev oppe, satte telefonen så han kunne tjekke hende og jeg få lidt søvn (mår der er noget med børnene laver vi tit skiftehold). Jeg fik ikke sovet meget, jeg var bekymret for min lille pige og Mollie vågnede jævnligt og græd, når hun kom til at ligge på bulen.

I dag har der ikke været noget, selvfølgelig er hun øm og den spænder, men den er også blevet mindre. Mollie er også ret stolt af bulen, vi må få lov at mærke.... :-)

Oscar derimod, kan slet ikke ha' når der sker lillesøster noget. Han bliver så bekymret og ville gerne blive oppe og høre hvad lægen sagde. Vi brugte lang tid på at tale med ham og hans første ord var "Gid det var mig i stedet for Mollie, jeg kan ikke li' der sker hende noget", så bliver jeg rørt som mor, det er da søskende kærlighed så det gør noget.....!!! Inden jeg lagde mig til at sove kå jeg og snakkede længe med Oscar, han er en tænksom dreng og har brug for det.Når der sker noget med Mollie rammes han langt hårdere end hun gør, kærlige dreng :-)