mandag den 12. januar 2009

Legekammerater...

Oscar har stort set ikke været hjemme den sidste uge og når han har, har der været kammerater med hjemme. Jeg synes, at det er fedt, også at det er forskellige han leger med, det betyder at han er en god ven.

Mollie var for et stykke tid siden med en pige fra børnehaven hjemme, og det gik rigtig godt. Vi har så været plaget af sygdom og så blev det jul. Men i morges efter en pudselig indskydelse,foreslog jeg Mollie, at hun spurgte Fanny om hun vil med hjem på fredag. Jeg holdte hende i hånden, da vi gik hen for at spørge Fanny og hendes mor, og det var en meget stolt Mollie bagefter. Fanny vil nemlig gerne med hjem.

Det er utrolig så hurtigt tiden er gået og Mollie allerede er nået dertil, men lige nu ligger hun og sover i sin seng, faldt nemlig i søvn på sofaen. Det kan jo smutte selvom man er en stor pige.

Ingen kommentarer: