.. i Hørsholm og skal starte 1. feb. 2008, puha, så kommer der en indtægt ind og de virkede flinke og rare. Med tiden bliver jeg controller hos firmaet, så det er alletiders med lidt fremtidsmuligheder. Jeg får lidt mere i løn end hvad jeg gør nu, så det er fint med mig.
Så nu har jeg nogle stykker jeg skal skrive og sige "nej tak" til job, skal have snakket med HK igen, skrevet opsigelse og snakket med lægen om at forlænge min sygemelding til 1 febr. Jeg ved , at tager jeg ud til arbejdet igen, så ryger jeg ned med flaget igen og så kan jeg ikke starte på nyt job. Det må blive på mandag det hele.
Puha, jeg er lettet.
fredag den 14. december 2007
onsdag den 12. december 2007
Det kører lidt igen....
Jeg var til samtale igen igår, nu må jeg se om jeg får det, skal gerne få svar i denne uge og var til endnu en samtale idag. Jeg er ved at være godt rutineret.....
Jeg er også ved, at blive rigtig god til at finde vej. De fleste ved jo, at jeg kan fare vild, hvor som helst og specielt , hvis jeg er i bil. Jeg har fundet mange mærkelige adresser i Hørsholm, Lyngby, Hillerød, Allerød efterhånden, for ikke at nævne alle de steder Oscar er og lege, og den forleden dag i Gilleleje, tjah, jeg er ved at lære det.... Ja, lige bortset fra, at jeg kørte for langt i Hørsholm idag, kiggede efter en Stooor vej jeg skulle dreje til venstre af, ikke en lille sti.Men så fik jeg også lige set et villakvarter uden at komme for sent.
Lige nu sidder jeg og venter på, at de ringer tilbage, de vil gerne have mig til samtale ude i virksomheden hurtigst muligt.
Ellers fik jeg godt nok produceret julekort, så nu mangler der ikke særlig mange..... fik skrevet dem samtidig.
Jeg fik også købt halvdelen af julegaverne, det var effektivt, alt sammen i samme butik. Så nu er mormor, faster, onkel og 1½ niece på plads. Herligt, helt uden stress.....
Jeg er også ved, at blive rigtig god til at finde vej. De fleste ved jo, at jeg kan fare vild, hvor som helst og specielt , hvis jeg er i bil. Jeg har fundet mange mærkelige adresser i Hørsholm, Lyngby, Hillerød, Allerød efterhånden, for ikke at nævne alle de steder Oscar er og lege, og den forleden dag i Gilleleje, tjah, jeg er ved at lære det.... Ja, lige bortset fra, at jeg kørte for langt i Hørsholm idag, kiggede efter en Stooor vej jeg skulle dreje til venstre af, ikke en lille sti.Men så fik jeg også lige set et villakvarter uden at komme for sent.
Lige nu sidder jeg og venter på, at de ringer tilbage, de vil gerne have mig til samtale ude i virksomheden hurtigst muligt.
Ellers fik jeg godt nok produceret julekort, så nu mangler der ikke særlig mange..... fik skrevet dem samtidig.
Jeg fik også købt halvdelen af julegaverne, det var effektivt, alt sammen i samme butik. Så nu er mormor, faster, onkel og 1½ niece på plads. Herligt, helt uden stress.....
Nogle savner mig...
I går eftermiddags, da jeg kom hjem med børnene, lå der den flotteste kæmpe julebuket. Jeg kom op samtidig med naboen, og hun var overbevist om at den var blevet leveret forkert, nogle kan jo godt have svært med højre og venstre!
De var ikke fra min mand, det havde jeg nu heller ikke forventet, da det kan også tælles på en hånd de gange jeg har fået blomster af ham, Min første fødselsdag, medens vi har været sammen, 1 rose i Tyrkiet på vores første ferie sammen,30 røde roser til min 30 års fødselsdag, da han friede, og brudebukettet.
Blomsterne var fra de vogne, jeg har haft mest med at gøre, jeg blev så rørt, og fik en anelse dårlig samvittighed, men jeg tror godt de ved hvordan det er fat.
De var ikke fra min mand, det havde jeg nu heller ikke forventet, da det kan også tælles på en hånd de gange jeg har fået blomster af ham, Min første fødselsdag, medens vi har været sammen, 1 rose i Tyrkiet på vores første ferie sammen,30 røde roser til min 30 års fødselsdag, da han friede, og brudebukettet.
Blomsterne var fra de vogne, jeg har haft mest med at gøre, jeg blev så rørt, og fik en anelse dårlig samvittighed, men jeg tror godt de ved hvordan det er fat.
mandag den 10. december 2007
Svømmeholdet
I teenage-årene gik jeg til svømning på ungdomskolen, der blev knyttet nogle fede, dybe og langvarige venskaber. Nogle kom til andre faldt fra, men den "hårde kerne" udgjorde 6 personer, 3 piger og 3 drenge.. Mine 2 dejlige veninder stammer fra "kernen" og vi har holdt kontakt lige siden pånær et par år, hvor vi lige fandt ud af livet og fandt vores respektive osv. Da jeg blev gravid med Oscar fandt vi sammen igen pga en af "drengenes" bryllup i Jylland. Og alt var som i gamle dage, vi kender hinandens familier, ungdommen, første kærester, første bolig, sorger, glæder mv., så vi ved hvorfor hinanden reagerer som vi gør og de sidste 7 år har vi bare været der for hinanden, betingelsesløst.
Min lidelsesfælle, har jeg mødt indimellem de sidste mange år, men vi har ikke haft tæt kontakt, det skete ved en tilfældig i sommers, og det fede er, at vi kender stadig hinanden rigtig godt, har støttet og været der for hinanden. Det er som om, at vi ikke har haft "pausen", men har været der i periforien af en grund.
Den anden af "drengene", har jeg set hinanden et par gange om året og snakket lidt i telefon med, set hinanden når børnene er blevet født og til hver vores bryllup, men der er gået længe i mellem. Vi ved dog, hvor hinanden er i verden og taler, når en af os har et behov eller bare har lyst til at hyggesludre lidt.
Det jeg synes, der gør vores venskaber så stærke et, at tiden betyder ikke noget, men vi ved hinanden er der for os, når vi behøver det. Vi behøver ikke snakke sammen dagligt, vi har alle en travl hverdag med ægtefælle, børn, fuldtidsarbejde og hobbier. Men jeg føler, at de bånd der blev knyttet for meget længe siden, varer ved. Tiden har ingen betydning, vi er der, lytter, opmuntrer, stiller spørgsmål, tuder og griner sammen og er der for hinanden, den dag der er behov for det. Jeg er i hvertfald ikke i tvivl, og det håber jeg heller ikke I er.
Den 3. dreng er der ingen af os, der rigtig ved hvor er, det er mange år siden jeg har mødt ham, men han skal vide, at vi også er der for ham og snart har tænkt os at holde "jubilæum", venner er det ikke efterhånden 20 år siden vi startede?
Kære alle jer, lyder lidt højtideligt, jeg er lykkelig for at vi mødtes til svømning, de fede havneture med is, gåturene, kanoture, vandreture, fester, hyggeaftner mv., I er de bedste.
Over and out, herfra.
Min lidelsesfælle, har jeg mødt indimellem de sidste mange år, men vi har ikke haft tæt kontakt, det skete ved en tilfældig i sommers, og det fede er, at vi kender stadig hinanden rigtig godt, har støttet og været der for hinanden. Det er som om, at vi ikke har haft "pausen", men har været der i periforien af en grund.
Den anden af "drengene", har jeg set hinanden et par gange om året og snakket lidt i telefon med, set hinanden når børnene er blevet født og til hver vores bryllup, men der er gået længe i mellem. Vi ved dog, hvor hinanden er i verden og taler, når en af os har et behov eller bare har lyst til at hyggesludre lidt.
Det jeg synes, der gør vores venskaber så stærke et, at tiden betyder ikke noget, men vi ved hinanden er der for os, når vi behøver det. Vi behøver ikke snakke sammen dagligt, vi har alle en travl hverdag med ægtefælle, børn, fuldtidsarbejde og hobbier. Men jeg føler, at de bånd der blev knyttet for meget længe siden, varer ved. Tiden har ingen betydning, vi er der, lytter, opmuntrer, stiller spørgsmål, tuder og griner sammen og er der for hinanden, den dag der er behov for det. Jeg er i hvertfald ikke i tvivl, og det håber jeg heller ikke I er.
Den 3. dreng er der ingen af os, der rigtig ved hvor er, det er mange år siden jeg har mødt ham, men han skal vide, at vi også er der for ham og snart har tænkt os at holde "jubilæum", venner er det ikke efterhånden 20 år siden vi startede?
Kære alle jer, lyder lidt højtideligt, jeg er lykkelig for at vi mødtes til svømning, de fede havneture med is, gåturene, kanoture, vandreture, fester, hyggeaftner mv., I er de bedste.
Over and out, herfra.
Nu det jul igen og nu det jul igen
Oscar og jeg har fået ryddet op idag og støvsuget, hørt smølfe jul, (en gammel lp, fra mor var barn og som kun høres, når far ikke er hjemme, for ellers bliver den knækket) og pyntet op, nu er de sidste kravlenisser ved at blive sat op på hans værelse.
Julekort er nået op på 6 af, så der mangler endnu 14 stykker, men det positive er at jeg får brugt en masse rester.
Af julegaver, har Jesper og jeg allerede fået vores fra hinanden, vi fandt ingen grund til at tage det med til Ølstykke, da der nok er gaver nok (vi bliver nogle og 20 mennesker). Oscar er på plads, takket være Frø, så nu mangler vi kun Mollie, Mormor, Farmor, alle niecerne, Faster og Onkel, puha, det bliver i morgen, nogle af dem (mit slogan lige for tiden).
I aften står den på julekort.
Julekort er nået op på 6 af, så der mangler endnu 14 stykker, men det positive er at jeg får brugt en masse rester.
Af julegaver, har Jesper og jeg allerede fået vores fra hinanden, vi fandt ingen grund til at tage det med til Ølstykke, da der nok er gaver nok (vi bliver nogle og 20 mennesker). Oscar er på plads, takket være Frø, så nu mangler vi kun Mollie, Mormor, Farmor, alle niecerne, Faster og Onkel, puha, det bliver i morgen, nogle af dem (mit slogan lige for tiden).
I aften står den på julekort.
lørdag den 8. december 2007
Julekort
Jeg har lige læst et indlæg af Linda på en scrap-forum-side og tilslutter mig koret, hvorfor bliver julekortene altid lavet i sidste øjeblik? Jeg har fået lavet 2 indtil videre og skal lave mange endnu.
Jeg vil også gerne mindes om i januar, at det er tid til at komme i gang. Også gerne have en påmindelse om, at jeg har et ufærdigt juletræstæppe, at der skal købes 48 kalendergaver, hmm, det er nok for tidligt at bage småkager der!
I morgen går jeg for alvor i gang.
Jeg vil også gerne mindes om i januar, at det er tid til at komme i gang. Også gerne have en påmindelse om, at jeg har et ufærdigt juletræstæppe, at der skal købes 48 kalendergaver, hmm, det er nok for tidligt at bage småkager der!
I morgen går jeg for alvor i gang.
Stress, opdatering
Var til lægen i torsdags og havde en god lang snak om positiv og negativ stress, jeg har svært ved at overskue min arbejdssitution lige nu og har stadig mange stresssymptomer, så jeg er sygemeldt resten af året. Så håber jeg, at der i den periode kommer en afklaring på min arbejdssituation. fremover,
Jeg nyder roen og freden ved at være hjemme, have tid til mine tanker og med hensyn til symptomerne er det gået lidt frem og tilbage, synes lige det går lidt fremad og bliver så banket tilbage, der er gode og dårlige dage.
Jeg frygter, hvad der sker i det nye år, men jeg har ikke ligget på den lade side mht at finde et nyt job, håber bare at det ikke har været forgæves. Jeg kommer til samtale på samtlige af mine ansøgninger, så mon ikke det skulle gi' noget på et tidspunkt?
Jeg har ikke lyst til at komme ud af arbejdsmarkedet, har bare brug for en pause, jeg har jo på intet tidspunkt været arbejdsløs eller længerevarende syg siden jeg startede i lære på dst, for rigtig mange år siden, så det er lidt mærkeligt og lidt i mod min natur, men jeg ved at det er nødvendigt for at jeg holder mig oppe som menneske.
Men jeg synes det er svært, det er svært at forklare omgivelserne, hvordan det føles indeni, der er det squ lettere med en brækket arm, jeg går ikke bare og krydrer r.. , men er ved at blive hel igen.
Jeg nyder roen og freden ved at være hjemme, have tid til mine tanker og med hensyn til symptomerne er det gået lidt frem og tilbage, synes lige det går lidt fremad og bliver så banket tilbage, der er gode og dårlige dage.
Jeg frygter, hvad der sker i det nye år, men jeg har ikke ligget på den lade side mht at finde et nyt job, håber bare at det ikke har været forgæves. Jeg kommer til samtale på samtlige af mine ansøgninger, så mon ikke det skulle gi' noget på et tidspunkt?
Jeg har ikke lyst til at komme ud af arbejdsmarkedet, har bare brug for en pause, jeg har jo på intet tidspunkt været arbejdsløs eller længerevarende syg siden jeg startede i lære på dst, for rigtig mange år siden, så det er lidt mærkeligt og lidt i mod min natur, men jeg ved at det er nødvendigt for at jeg holder mig oppe som menneske.
Men jeg synes det er svært, det er svært at forklare omgivelserne, hvordan det føles indeni, der er det squ lettere med en brækket arm, jeg går ikke bare og krydrer r.. , men er ved at blive hel igen.
Sluk fjernsynet
Vi havde en aften uden fjernsynet tændt i går aftes, det skulle i prøve....!
Stearinlys, romantik og efterfølgende en lang snak om alt muligt, følelser, arbejde, børn, forventninger til hinanden, ja, vi var godt rundt omkring. Det giver en hel anden intimitet, at sidde i næsten mørke, hyggen fra stearinlysenes skær, intet fjernsyn til at fange opmærksomheden osv. Jeg kan love for at tiden går stærkt, ligepludselig var klokken over 1.
Lov mig, at prøve det!!!!
Stearinlys, romantik og efterfølgende en lang snak om alt muligt, følelser, arbejde, børn, forventninger til hinanden, ja, vi var godt rundt omkring. Det giver en hel anden intimitet, at sidde i næsten mørke, hyggen fra stearinlysenes skær, intet fjernsyn til at fange opmærksomheden osv. Jeg kan love for at tiden går stærkt, ligepludselig var klokken over 1.
Lov mig, at prøve det!!!!
Hvorfor blogge?
Jeg var oppe hos Michael den anden aften, han fortalte at han var blevet stillet ovennævnte spørgsmål. Siden er det kørt rundt i hovedet på mig, måske fordi jeg har tid nok til at tænke i øjeblikket.
Det er et svært spørgsmål, synes jeg, men her er lidt det jeg er nået frem til. Det skal lige siges, at det er Michael, der fik mig til at oprette en blog, og jeg er blevet afhængig.
- får klaret tankerne, som der står i overskriften, terapi, for mig selv
- kan komme af med tankerne på et hvilket som helst tidspunkt, hvor man ikke lige kan ringe rundt
- kan få bearbejdet tankerne uden afbrydelser
- kan kigge tilbage på tidligere indlæg og se at der er sket en udvikling
- man får kommunikeret sine tanker ud til alle, så omgangskredsen har en fornemmelse af hvad der sker, når man måske ikke lige har tid til et opkald.
- jeg elsker kommentarerne, bliv endelig ved med at skrive og gerne flere
- jeg får rost mine veninder/venner i det skrevne ord, som jeg nok ellers ikke er så god til face to face
- jeg er hudløs ærlig omkring mine føleleser, uden filter, hvor jeg face to face, nok holder mere tilbage.
- hjælper mig til at huske, følelser, tanker, overvejelser, små episoder
Michael, det er hvad jeg lige er nået frem til....
Det er et svært spørgsmål, synes jeg, men her er lidt det jeg er nået frem til. Det skal lige siges, at det er Michael, der fik mig til at oprette en blog, og jeg er blevet afhængig.
- får klaret tankerne, som der står i overskriften, terapi, for mig selv
- kan komme af med tankerne på et hvilket som helst tidspunkt, hvor man ikke lige kan ringe rundt
- kan få bearbejdet tankerne uden afbrydelser
- kan kigge tilbage på tidligere indlæg og se at der er sket en udvikling
- man får kommunikeret sine tanker ud til alle, så omgangskredsen har en fornemmelse af hvad der sker, når man måske ikke lige har tid til et opkald.
- jeg elsker kommentarerne, bliv endelig ved med at skrive og gerne flere
- jeg får rost mine veninder/venner i det skrevne ord, som jeg nok ellers ikke er så god til face to face
- jeg er hudløs ærlig omkring mine føleleser, uden filter, hvor jeg face to face, nok holder mere tilbage.
- hjælper mig til at huske, følelser, tanker, overvejelser, små episoder
Michael, det er hvad jeg lige er nået frem til....
fredag den 7. december 2007
Lykkelige
Den anden dag sad Jesper ved computeren og jeg sad og zappede lidt rundt. Jeg havnede på et program om skilsmisser, hvordan det påvirker de voksne og børnene.
Jesper hørte lige med i programmet fra sidelinien, og kom så lige af med lidt tanker. HAn var glad og lykkelig for at vi ikke var gået fra hinanden, efter at have tænkt lidt siden pokeraftenen i lørdags, kunne han slet ikke se sig selv et andet sted end hos sin familie og kone. Han var glad for , at jeg er stædig og tilgivende, og at han ikke nåede at fucke tingene fuldstændig op. De varmede så meget de ord og gjorde mig lykkelig. Selvom vi jævnligt taler om vores situation og hvor godt vi har fået det, er det altid rart at få det bekræftet.
Man kan sige, vel er jeg nok stædig og tilgivende, men hvis Jesper ikke selv havde lyst til at komme tilbage, havde han jo heller ikke gjort det. Samtidig var det et heldigt sammentræf af reaktioner hos os og i vores vennekreds, der gjorde det.
Tak Frø, du satsede et livslangt venskab for vores og dine "gudbørns" skyld.
Men selv om det hele har været godt for noget, kunne jeg godt ha' været foruden det, det har givet nogle ar. Men samtidig er vi jo blevet meget bevidste om det vi har sammen og at vi ikke kan undvære hinanden, elsker, begærer, forkæler og respekterer hinanden, Livet er vidunderligt. Jeg er glad for, at jeg har været stærk nok til at følge min mavefornemmelser istedet for fornuften, det har absolut været det hele værd, selvom det nok på nogle områder havde været den lette løsning at kaste håndklædet i ringen. Og dog, det havde heller ikke været let.
Min svigermor er klog på mennesker, ihvertfald. En af dagene i den 1½ uge var væk, sad jeg ude i hendes kolonihave og græd snot. Hun var overbevist om, at Jesper efter en kort tænkepause ville komme tilbage, det var en panikløsning han lavede. Jeg troede ikke på svigermor lige der, men hvor havde hun ret. Bagefter kan jeg godt se på hans reaktionsmønster, vores samtaler og sms'er, at han langtfra var færdige med os, men man ser ikke klart, når man står i det. Jo mere jeg tænker over, var det jo allerede mandag på Oscars 1. skoledag, at han savnede os og tvivlede på beslutningen, hvor han så klart gav udtryk for det 2 dage efter.
Ville lige tilføje, at det jeg også har fået ud af det, endnu en stor gevinst, er et langt tættere forhold til mine veninder (vi har vist fået åbnet op for meget) + genlært Michael at kende ( der er gået alt for mange år)
Jesper hørte lige med i programmet fra sidelinien, og kom så lige af med lidt tanker. HAn var glad og lykkelig for at vi ikke var gået fra hinanden, efter at have tænkt lidt siden pokeraftenen i lørdags, kunne han slet ikke se sig selv et andet sted end hos sin familie og kone. Han var glad for , at jeg er stædig og tilgivende, og at han ikke nåede at fucke tingene fuldstændig op. De varmede så meget de ord og gjorde mig lykkelig. Selvom vi jævnligt taler om vores situation og hvor godt vi har fået det, er det altid rart at få det bekræftet.
Man kan sige, vel er jeg nok stædig og tilgivende, men hvis Jesper ikke selv havde lyst til at komme tilbage, havde han jo heller ikke gjort det. Samtidig var det et heldigt sammentræf af reaktioner hos os og i vores vennekreds, der gjorde det.
Tak Frø, du satsede et livslangt venskab for vores og dine "gudbørns" skyld.
Men selv om det hele har været godt for noget, kunne jeg godt ha' været foruden det, det har givet nogle ar. Men samtidig er vi jo blevet meget bevidste om det vi har sammen og at vi ikke kan undvære hinanden, elsker, begærer, forkæler og respekterer hinanden, Livet er vidunderligt. Jeg er glad for, at jeg har været stærk nok til at følge min mavefornemmelser istedet for fornuften, det har absolut været det hele værd, selvom det nok på nogle områder havde været den lette løsning at kaste håndklædet i ringen. Og dog, det havde heller ikke været let.
Min svigermor er klog på mennesker, ihvertfald. En af dagene i den 1½ uge var væk, sad jeg ude i hendes kolonihave og græd snot. Hun var overbevist om, at Jesper efter en kort tænkepause ville komme tilbage, det var en panikløsning han lavede. Jeg troede ikke på svigermor lige der, men hvor havde hun ret. Bagefter kan jeg godt se på hans reaktionsmønster, vores samtaler og sms'er, at han langtfra var færdige med os, men man ser ikke klart, når man står i det. Jo mere jeg tænker over, var det jo allerede mandag på Oscars 1. skoledag, at han savnede os og tvivlede på beslutningen, hvor han så klart gav udtryk for det 2 dage efter.
Ville lige tilføje, at det jeg også har fået ud af det, endnu en stor gevinst, er et langt tættere forhold til mine veninder (vi har vist fået åbnet op for meget) + genlært Michael at kende ( der er gået alt for mange år)
Abonner på:
Opslag (Atom)
