fredag den 7. november 2008

Fitness

Jeg har rigtig længe gerne ville starte til fitness, men jeg synes hverken pengene eller tiden har været til det, selvom min krop ville ha’ godt af det. De sidste par måneder har jeg så fået rørt mig lidt mere end jeg før har gjort, da jeg jo er begyndt at cykle til arbejde i stedet for at køre bil.

For en uges tid siden fandt jeg så ud af, at en af medarbejdergoderne på min nye arbejdsplads er gratis ubegrænset brug i et fitnesscenter. Jeg tilmeldte mig straks, nogle ting skal der ikke tænkes for længe over., og var inde og hente medlemskortet i lørdags. Mandag havde jeg tilmeldt mig et hold, men havde desværre en knaldende hovedpine, så jeg måtte ærgerlig melde afbud.

I går var jeg så inde og træne for første gang i rigtig mange år, og hvor føltes det godt. Så nu skal jeg derind igen både på søndag, mandag og torsdag. Jeg håber på, at kunne komme der et par gange om ugen, så jeg kan komme i form, blive strammet op, forhåbentligt færre hovedpiner og mere energi. .

1 kommentar:

Jette... sagde ...

Super godt søde!
Man finder pludselig nogle muskler man ikke anede at man ejede;)
Knus