lørdag den 17. maj 2008

Venner

Oscar har ikke været meget for at lege ude det sidste stykke tid og det har bekymret os, især med det gode vejr det har været og sidste sommer så vi ham stort set ikke. Det er ikke fordi der mangler børn her i blokkene, men det handler nok lidt om racisme med omvendt fortegn.

Vi har så besluttet at blive lidt bedre til at ringe til klassekammerater i weekend'erne, Oscar ringede så til en i går, men han kunne ikke der, men de har så leget hele eftermiddagen, kammeraten har spist med og så fandt de ud af at de ville sove sammen lige inden han skulle hentes så kammeratmor kom med dyne og tandbørste.

Og hvor har de hygget sig de 2 drenge, de har på intet tidspunkt været uvenner, så fedt. Der var ingen ballade da de skulle børste tænder og i seng, selvfølgelig prøvede de at trække tiden lidt, og de har ligget og sludret, lige indtil kammeraten blev ked og savnede sin mor. Jeg kig ind og lagde mig sammen med dem og puttede lidt og så sov begge drenge, hvor er det skønt.

Skitsekonkurrence...

Hos Dreampapers er der i æjeblikket en skitsekonkonkurrence eller det er der løbende., men sidst jeg var med var sidste sommer, selvm jeg gang på gang har lyst til at deltage. Jeg har gået og tænkt over skitsen et par dage og havde en hel klar ide, men papir, billede og virkelighed passede ikke sammen, så det blev samme billede, samme die, men noget helt andet papir og jeg er selv ganske godt tilfreds med resultatet..... så nu bliver den sendt.

Den bliver selvfølgelig uploadet, når konkurrencen er udløbet.....

Jeg fik brugt en masse rester, resten af et bånd, resten af nogler blomster, men jeg tror desværre ikke at det er nok til at min mand vil lade mig tage på shoppetur af den grund.....

torsdag den 15. maj 2008

Moshposh

Var på posthuset i dag og hente endnu en månedspakke, den jeg altid glæder mig mest til og selvfølgelig er længst tid om at komme (der er langt fra USA). Selvom jeg ved hvad, der skal være i den er det altid forbndet med en hvis spænding at åbne, mærke og se.....

Denne gang var der lidt ekstra i, da der var gode fødselsdagtilbud og kæmpeoverraskelsen, en pose m&m "thanks for being a mosh posh member" uhm, Oscar og jeg guffede.

Lidt billeder af noget af indholdet, for udover var der en stooor pose med blandet chipboards, knapper, bånd og alt muligt fedt....

onsdag den 14. maj 2008

Børnehave

Mollie startede i børnehave sammen med Far i går, dvs Jesper var med hende et stykke tid dernede og hentede hende tidligt, men det ta'r på kræfterne alligevel, så det var en sovende Mollie der var med ude at hente mor på arbejdet.

Mollie skal jo også til at have madpakke med, så far købte en fin prinsesse madkasse til hende igår. I morges holdt pigen godt fast i madkassen og var meget stolt over, at skulle ha' madkasse med og lagde den selv i køleskabet.

Igen i dag har vi fået en meget træt pige hjem, dvs. jeg har aldrig set Mollie så hysterisk og overtræt som hun var her til aften, men kan det være andet, ingen middagslur, nye voksne, nye børn, nye indtryk, nyt legetøj, ny legeplads og intet af det kendte tilbage. Det må være svært at være 2 år og så forstå alt det.

Selv om vi lige har ulvetime herhjemme så det gør noget, så sov pigebarnet også før klokken 8 idag, hun plejer at komme i seng omkring 19.30 og kan så normalt ligge og sludre om mangt og meget i op til 2 timer, så lige i dag nyder vi roen....

mandag den 12. maj 2008

Ny scrapblog...

... så dagens lys for et par uger siden. En blog med udfordringer, tip og tricks, skitser mv. og det hele på dansk. Jeg er så lige blevet færdig med den første udfordring til skitsekonkurrencen, men der er først frist d. 19. maj, så jeg venter lige et par dage med at uploade...... Jeg blev ikke selv helt tilfreds, men hjerter er der mange af......

Forøvrigt hedder bloggen http://1-2-3-scrap.blogspot.com/ , kig forbi en dag og bliv inspireret.... 2 fantastisk dygtige piger står i spidsen.

Nu vil jeg se at få kigget lidt på en skitsekonkurrence hos dreampapers, har lysten til at se det færdige resultat for øjeblikket men lidt svært ved at komme igang.

Forøvrigt er jeg jo sammen med Addie også næsten færdig med en hulens masse invitationer, de bliver også først uploadet senere....

søndag den 11. maj 2008

Zoo







Vi var på en skøn tur i zoo igår, vejret var skønt og børnene og Jesper klar, eneste minus var at moderen havde hovedpine. Men jeg tog med og var der, nok ikke så engageret, men jeg gjorde virkelig en indsats.....

Børnene nød det og man kan virkelig mærke at Mollie er blevet stor og Oscar kender alle dyrenavne og ellers staver han sig frem....

Ved alle de der små ulækre kryb var Mollie mest interesseret i, at de alle sammen gin "gurk" = agurk, men det var en skøn tur som jeg ikke kunne skuffe ungerne med ikke at tage med.


fredag den 9. maj 2008

Så blev det tid...

... til månedspakke fra shoppen igen. Jeg elsker det.

Jeg skulle på posthuset i dag og sende en masse, som jeg har solgt på qxl. Så jeg kørte hjemme om inden jeg kørte ned og hentede Mollie for at se om der lå en seddel fra postbuddet og det gjorde der selvfølgelig ikke. Nede på posthuset spørger jeg så om de har en pakke til mig, svaret er nej, og så var jeg lidt ærgerlig. Det skulle så lige passe, at den kom i morgen, hvor vi skal i Zoo og så er der først åbent igen på tirsdag, det er altså frygtelig mange dag og vente......

Da Mollie og jeg har handlet (Oscar er i legegruppe), og kommer hjem, banker vores nabo på og gæt hvad, hun har min pakke jubiiiiiiii, hvor er hun skøn. Den blev flået op, fede ting og pinsen er reddet......

Billede følger, kameraet lader op til zoo-turen i morgen.

Sidste dag...

... i vuggestuen, så nu er Mollie officielt en stor børnehavepige fra på tirsdag.

Mollie og jeg købte flødeboller til alle børnene og chokolade til de voksne igår. Da vi omkring 17.30 kører hjem fra Kvickly insisterer Mollie på, at vi skal køre ned til vuggestuen for hun skal dele flødeboller ud. Jeg får forklaret hende, at det bliver altså først når vi har sover, for vuggestuen er ret lukket og uden børn og voksne på det tidspunkt.

Da vi kommer hjem bliver Mollie og Oscar lige nødt til at prøvesmage......

I morges slæbte Mollie så selv alle flødebollerne ned ad trappen, hen til bilen og ind i vuggestuen. Hun har så delt ud i dag og sagt farvel, selvom hun nok ikke helt ved hvad det betyder. Men både mor og Mollie har fået krammer af personalet på Mollies stue, larverne.

Stenna, der har haft både Oscar og Mollie, har vi også fortalt at vi ikke leverer flere børn til Søbæk, selvom hun gerne ville ha' flere herfra....

Mollie har fået en rigtig skøn mappe dernede fra med en del af hendes tegninger og andre kreative ting, sange og billeder, et dejligt minde fra en god vuggestuetid. Store pige.....

torsdag den 1. maj 2008

3 mdr...

.... har jeg nu været ansat og jeg var til en kombineret 3 mdrs- og PDI-samtale ( ferformance development interwiev) i sidste uge. Det går bedre efter at jeg rykkede kontor, men jeg er i tvivl om jeg bliver rigtig gald for det i længden, men pt giver det en indtægt.

Jeg er også blevet bedre venner med SAP, FB50 = finanspostering, mir2 = indkøbsordre, F52 = bankudbetaling, F53= bankindbetaling, F110 = lave betalingsforslag, F03 = cleare en kreditor, F40 = cleare bank, zmflr2 = slette en indscannet faktura. Jeg har svært ved at huske alle disse koder, dette er kun et fåtal, men der kommer lidt på hver dag.

Vores vikar stoppede for 2 uger siden, og hende savner jeg, vi havde det godt sammen og delte mange synspunkter, men sådan er det....

Nu vil jeg snart hoppe i seng, da jeg skal på arbejde imorgen, månedsluk af regnskabet....., så jeg har først fri når vi er færdige.

Sofaer...

Vi har fået en lidt sær tilbøjelighed her på det sidste, nemlig at bære sofaer op og ned fra 2. sal ellere rettere sagt Jesper er den der bær med en hjælper.

i dag har vi fået den første af vores nye brugte sofaer og den er meget pænere, man sidder og ligger bedre og den passer bedre ind i vores hjem end de andre brugte vi slæbte op. Så nu tror jeg, at vi holder os til dem.... og til at få malet og så skal vi have gammeldags oksesteg :-)