torsdag den 1. maj 2008

Bryllupsinvitationer

I går fik Addie og jeg masseproduceret invitationerne, det gik faktisk hurtigere end jeg havde regnet med, Nu mangler vi kun at få printet indstikkene (teksten i invitationerne og ønskesedlen).

Når Addie og Jesper besøger os snakker vi meget om bryllup, det er så hyggeligt, jeg genoplever små episoder ved vores hver gang. Men også en snak om, at et bryllup er ens egen fest, så det gælder om at følge sine mavefornemmelser og ikke andres ide om hvordan en fest skal være....

I går besluttede jeg så i samråd med Addie at jeg tager min "brudekjole" på til deres bryllup, hvis altså min bagdel stadig kan være i den...:-) Når nu ikke jeg kan få gentaget mit eget bryllup (ville gerne opleve det igen), så bliver det lidt derhen af......

søndag den 27. april 2008

Mærkelig weekend

Ja, det har været en anderledes weekend, idet vi har været børnefri. Det har været en frihed bare at kunne gøre det vi har lyst til, men også underligt lige pludselig at have tid. Ingen der kalder, ingen der skal puttes, ingen der græder, ingen der afbryder en telefonsamtale og en stilhed i hjemmet vi ikke er vant til.

Jeg har fået plejet mit ego lidt, shoppet, scrappet, læst scrapblad, set film, tøset den mv., så det har været skønt, men jeg har også savnet børnene og har været ved at ringe til faster og onkel flere gange, men lod være udfra tanken, at så længe de ikke ringer har børnene det godt.

I dag da jeg hentede dem, viste det sig jo også at de har haft en rigtig skøn weekend, så det kan vi sagtens gøre igen og det er egentligt lidt rart at ha' en egoist weekend for ellers har vi kun fået børnene passet når vi har skulle noget.

Det har dog bragt lidt stof til eftertanke, hvad gjorde jeg egentlig med tiden, da jeg ikke havde børn? Jeg følte mig lidt rastløs lørdag eftermiddag, sådan hmm hvad skal jeg bruge tiden til.... og havde helt dårlig samvittighed over bare st sidde og læse det nyeste scrapblad.

Vasketøj...

Mollie er til tider en lille husalf, hun gør et i hærdigt forsøg på at hjælpe til. Nogle ting er bare svære når man kun er 2 år, f.eks. at lægge stofbleer sammen....


lørdag den 26. april 2008

Shoppe...

Vi er børnefri i denne her weekend, og det er godt nok underligt, det har vi vist aldrig prøvet. Hvad gør man så lige pludselig med al den tid? og hvad fik vi egentligt tiden til at gå med før vi fik børn?

Igår aftes så vi så en god film, har spvet længe idag og jeg har været i Sverige på shoppingtur med en god veninde, dvs. en tur forbi Scraproom i Helsingbog, fed butik, med mange skønne sager.... I aften skal jeg så ned til samme veninde og se en rigtig tøsefilm jeg lejede i går og Jesper holder pokeraften. Vi nyder denne weekend og gør hvad vi hver i sær har lyst til....

Men jeg må indrømme, at selvom det er rart ikke at være på hele tiden, så savner jeg børnene, selvom jeg ved de har det godt og hygger sig. Det er mærkeligt, at være her "alene", ikke at blive vækket tidligt, bare kunne sidde og sidde....

onsdag den 23. april 2008

Cirkus...

Mollie blev hentet tidligt af Line idag. En smadder sød ung pige nede fra institutionen, som er vild med Mollie og omvendt, så de 2 tøser har hygget sig i eftermiddag.

Line spiste så med og Line, jeg og børnene tog i cirkus Arli. Første akt havde OScar lidt travlt med at rokke med rokketanden og i pausen faldt den så ud, så han kunne koncentrere sig om cirkus.

Jeg frygtede lidt Mollie, hun er jo ikke lige kendt for at kunne sidde stille i længere tid af gangen, men det gik. Hun blev fanget af det og stod med åben mund og kiggede og klappede. OScar var færdig af grin indimellem og så griner Mollie jo bare med, børnelatter er den beste lyd der findes.

For dem der ikke kender Cirkus Arli er det alletiders cirkus og kan varmt anbefales. Et lille "famlieforetagende" og skønt for børn sammen med en tilpas længde.

En rigtig skøn aften og et par trætte børn, men sådan er det, jeg nød det og det gjorde de og Line også....

tirsdag den 22. april 2008

Løbetur

Mine løbesko har stået alt for længe i skabet og samlet støv. Jeg har rigtig længe gerne ville i gang med at få lidt motion, men haft et hav af gode undskyldninger over for mig selv. Så er det for koldt, så havde jeg lige spist, så skulle jeg dit og så dat. Den anden dag var det så dejlig vejr at jeg tænkte nu er det nu, men så var det lyst og naboerne eller nogle andre skulle i hvertfald ikke se, hvor dårlig form jeg er i.

I dag tog jeg mig så sammen, havde godt nok lige spist, var træt, det var lyst, men jeg tog træningsbukserne og løbeskoene på og løb en lille bitte tur. Jeg har en elendig kondi kan jeg ligeså godt indrømme, og jeg har ikke i sinde at fortælle hvor kort turen var, men længere end rundt om blokken var den. Set fra den positive side, så kan det kun gå fremad.... og lidt er bedre end ingenting.

mandag den 21. april 2008

Alanya...

... here we come....

Fredag d. 27. juni kl 20.30 letter flyet med i hvertfald 4 feriehungrende danskere. Vi skal være der 1 uge, nyde sol, sommer, pool og god mad.

Rejsen er bestilt og betalt i dag. Jeg glæder mig som et lille barn.

Oscar mente ikke lige til at starte med, at vi skulle til Tyrkiet, for Far havde talt om udlandet og han havde hørt i skolen at Frankrig er udlandet. Han fik en kort forklaring om hvad udlandet er og så billederne af poolen ved hotellet og så var den ok.

søndag den 20. april 2008

Sommerferie..

...nærmer sig. Vi har i lang tid været lidt afventende mht hvad vi skal, fordi vi jo på et tidspunkt havde et håb om et hus og så skulle holde ferie i haven. sådan blev det desværre ikke lige p.t.

Siden sidste sommer er vores søn jo startet i skole, hvilket betyder ferie i skoleferien, hvilket igen betyder skyhøje priser.

I dag har jeg så haft det sådan, at nu vil jeg gerne vide om vi skal rejse sydpå eller noget andet, så jeg er helt skeløjet af at have kigget på rejsemål og priser plus en masse dejlige steder, der enten er udsolgt eller ikke til at betale. Jeg må tilstå, at rejelysten er stor lige nu specielt efter at have kigget på sol og sommer en hel dag.

Lige nu har vi 2 steder i kikkerten som ligger max et par hundreder meter fra i hinanden, jeg skal så have ringet til rejsebureauet i morgen vedr. lidt supplerende spørgsmål.

Og jo vi skal sikkert til Tyrkiet igen, igen, igen, igen, igen og alanya bare igen. Det er lidt skægt at tænke på, at første gang vi var i Tyrkiet, Side, skulle vi bare have et hotelværelse, pool var ikke mødvendigt osv.. Vi var på et skønt hotel, Huzur, som jeg aldrig glemmer, det lå perfekt og var dødcharmerende. I dag når vi kigger rejser, kigger vi efter lejlighed, børnepool, bamseklub, familiested, legeplads osv. Behovene er lidt anderledes og lidt mere bekvemmelige.

Nogle gange kan jeg gdt længes lidt efter, at vi bare skulle ha' en seng og sove i og mulighed for et bad.

Nu falder det forhåbentligt på plads i morgen.

fredag den 18. april 2008

DBA

Vi fik nye brugte sofaer den anden dag og den gamle blev smidt til storskrald. De er fine nok de nye sofaer, men jeg er ikke helt glad for dem, lidt sent at finde ud af. Så derfor har jeg kigget på sofaer på DBA, jeg fandt nogle som Jesper og jeg var enige om, ringede og snakkede lidt frem og tilbage med gutten. Det viser sig så at han bor i vores blok, nå ja, hvis du har svært ved at komme i kontakt med naboerne, så prøv DBA.

torsdag den 17. april 2008

Sent om aftenen..

... kommer scrapperiet op i mig. Synes mit nye papir fra BasicGrey passede godt til disse billeder af Mollie. Historien bag er at Mollie for et par weekender siden fik både gummistøvler og regntøj. Gummistøvlerne sad på hende i flere dage og hun sov også med dem på (til at starte med).