Balladebørn

Det er skønt, at holde weekend. Oscar og Mollie hygger sig sammen. De har for alvor fået glæde af hinanden de sidste par måneder. De leger, og vi får en meget mere afslappet weekend. Her til aften sad vi og læste i hver vores bog, børnene stod ude i køkkenet og malede med vandfarver, som de har gjort det meste af dagen i perioder. Hver gang jeg havde ryddet det op og tørt fliser og borde af, startede de igen.

Her til aften blev der dob bemærkelsesværdigt stille, så det var værd lige at stikke hovedet ud i køkkenet. Der er en forkert form for stilhed, når man har med børn at gøre. Dette syn mødte os, Mollie og OScar havde lige været i bad, og historien melder intet om hvem der har malet, men se selv.....

Sne

Hold op en larm, der var på soveværelsesvinduet i nat, vågnede flere gange, men orkede ikke at rejse mig, sov egentlig rigtig godt. Faktisk ret utroligt, da Jesper var til poker og skulle ud og ha' et par øl og så plejer jeg ikke at lukke et øje, men det må jo betyde at tilliden er tilbage for fuld skrue.

Jesper kom hjem ca 3.30 i nat (vågner altid), og spurgte om jeg havde set sneen, jeg stod op, det var helt hvidt..... Røg så lige en smøg sammen med Jesper inden vi gik ind og puttede.

Børnene var ellevilde i morges, da de opdagede der lå sne, så vi kom i flyverdragt og overtræksbukser og gik over til mormor, for at spise morgenmad. Oscar løb i fuld firspring over hele græsplænen og Mollie samlede lidt op og suttede på, og sagde "koldt". Herligt.

November månedspakke

Hentede novemberpakken på posthuset i dag, jeg skal snart i geng med at lave julekort og dette er det perfekte papir og curling tags, der var også matchende ensfarvet Bling fra Bazill med.



Pakken fra USA lader vente på sig, ligger lige nu til toldeftersyn i Kastrup, øv, øv, øv, det bliver nok dyrt.


Det er vist her

Skole-hjem samtale

Jesper og jeg var til den første samtale i dag på skolen sammen med Oscars lærerinde og en pædagog fra fritten. Og det var 2 meget stolte forældre, der gik derfra, noget rigtigt har vi gjort eller også er det bare vores gode gener.

Oscar er utrolig dygtig fagligt (trænger til mere udfordring), videbegærlig, en god og hjælpsom kammerat, går op i det kreative med ildhu (kan slet ikke stoppe igen), lytter, kan tage imod en kollektiv besked, er god motorisk, god til at tackle en konflikt osv.

Han bruger alle rummene på fritten, træ- og lerværksted, syværksted (til vinduesmaling), legepladsen, gymnastiksalen, it og klodser, hulerne og cafeen, det eneste sted man ikke så ham var i klippe/klistre og hvis han var der, var det for at lege med lego. Men han får nok også klippe/klistret rigeligt herhjemme med den mor han har. HAn er en dreng, der bruger alle de muligheder der er.

Forståeligt, at forældrene har lidt svært ved at få armene ned.

Mig hidsig?

Næh, det kan ikke være rigtigt. Det er meget sjældent jeg hidser mig op, men i dag kom jeg lige op i det røde felt på arbejdet. Kort fortalt blev jeg beskyldt for at have syltet en afregning, hvilket jeg ikke havde, ham der skulle lave det klart til mig blev først færdig i går, hvor det sklle ha' været klart i fredags. Så jeg fløj ind til vores fungerende direktør, min lunte re ved at være kort.

Jeg er presset i øjeblikket på arbejdet, der er alt for meget jeg ikke når og det er primært det jeg synes er sjovt, så det er ved at være lidt trist. Samtidig fik vi alle et brev i går, hvor vi skal underskrive at vi flytter med til Virum og ellers kan vi betragte os selv som opsagt.

Jeg holder snart ikke til mere, det er blevet så grimt og jeg er stresset. Min skønne mand er heldigvis meget forstående og lyttende, tager en del over herhjemme, så det er rigtig fedt.

JEg håber, at jeg snart finder et arbejde Nordsjælland eller Vestsjælland, doesn't matter, bare et arbejde, hvor jeg har lyst at tage hen hver morgen. Ligeså godt som TNS var da jeg startede der, der fik jeg simpelthen et psykisk overskud der ville noget.

Melankolsk

Mti sidste indlæg kunne nok misforstås lidt, virkede måske lidt melankolsk.

Jeg er lidt tænksom ind i mellem (burde måske have gjort mere ud af det før i tiden), men har aldrig været lykkeligere på trods af alt. Vi har virkelig fået et godt liv, tingene fungerer, vi elsker, hjælper og respekterer hinanden og ærligheden og at sige tingene er kommet forrest. Og de ting, der førte til vores "ulykkelige" situation, har vi arbejdet med og har fokus på, let har det ikke hele tiden været, men lysten og erkendelsen af vigtigheden, har gjort at vi har gjort det. Vi er absolut kommet styrket og lykkeligere ud af det hele, jeg ville gerne ha' været foruden mange af de ting, der er sket, men det har faktisk gjort at vi har det rigtig godt idag.

Det har ikke været nøjedes med løsningen, men bonusløsningen.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Tilføjelse til sidste indlæg

Det skal lige siges, at man selvfølgelig er nødt til at være 2, der deler holdningen om, at forsøge igen ellers er det jo lidt lige meget. Men jeg har fundet ud af, at det også er en vej, der kræver mod, begge parter har fejl, som kommer frem i lyset og man bliver konfronteret med. Og fejl på os selv, er det ikke det, som vi er mange der har svært ved? Det er det, jeg mener med at det måske er for let at smutte og dermed ikke sagt, at det er uden følelsesmæssige omkostninger, for her, for her kommer der jo også en sorgproces, man skal igennem og den gør ondt. Det kræver mod, at indrømme fejl, måske fordi samfundet er sådan, at vi alle skal være ufejlbarlige, og perfekte. Men ingen er perfekte, og forhold er også kompromisser, acceptere "fejl" og stærke og svage sider, forstå hinanden, vide hvorfor man reagerer som man gør.

Det har været en hård, men lærerig proces, som nok ikke er slut endnu. Den har været grænseoverskridende, men jeg er også kommet i kontakt med følelser, som jeg ikke vidste jeg havde. Men som jeg tror, gør mig til et bedre menneske, bedre partner, bedre mor og til en "hel" person. Invester tid i at nå ind i dig selv, mærk efter i maven, er det den rigtige mavefornemmelse? Brug tiden på det, det lønner sig.

Konklusionen herfra er, at hvert forhold er forskelligt, hver person er forskellig, og det der er rigtig for nogle er helt forkert for andre, generalliseringer kan ikke bruges, der kan være paraleller, men ingen rigtige eller forkerte beslutninger.

Nogle gange har jeg ønsket mig en krystalkugle, det kunne være fedt at se ind i fremtiden og finde ud af om man tager de rigtige beslutninger, men omvendt ville der nok være mange ting, jeg så aldrig ville opleve, som har styrket mig, ubehagelige ting, der har ført positive ting med sig. Livet er jo en læreproces og jeg har jo overlevet, de sorger jeg har været i gennem, selv om det ikke altid har virket som om jeg ville gøre det, medens jeg stod i det, men det har jo gjort mig til den jeg er idag. Så krystalkuglen har jeg droppet....

... derimod har jeg længe ønsket mig en spole- og en pauseknap i livet, pauseknappen til at fastholde fantastiske øjeblikke, og forward spoleknappen til at komme hurtigt igennem de ting der gør ondt. Her tænker jeg på, tiden uden Jesper, veerne under vores børns fødsler, reward spoleknappen til at genopleve betydningsfulde stunder . Jeg kan kun finde play-knappen!!!!!

Sindet er egentlig en utrolig ting, man glemmer hurtigt hvor ondt det egentlig gjorde, man kan godt huske det gjorde ondt og der var knap gå fede ting, men det bliver lyserødere med tiden, men når man er i situationen igen, forliste forhold, dødsfald, fødsler, så husker kroppen......specielt med Mollies fødsel huskede kroppen/sindet smerten, og jeg lå og tænkte på, hold kæft, hvor er du dum Annette, at du ingen gang kan huske, at det gjorde så ondt, men havde jeg husket det " rigtigt" var hun jo aldrig blevet til og hende ville jeg ikke undvære. Pointen er, at hvis vi frygter smerten oplever vi aldrig det helt fantastisk gode og sådan er det jo i livets forhold. Learning by doing.

Hold da op, mange tanker her en sødag morgen, men et program med Phil Collins i nat, sangen Against all odds satte lige gang i tankerne, læs teksten nederst. Den besriver godt, hvordan jeg havde det fredag d. 4. aug. og 1½ uge frem, håbede, men turde ikke tro det.

Men stands op i livet,, gå en tur i tankerne ad Memoty Lane, lad opvasken stå og brug tiden på at mærke efter, forstå dig selv, jeg synes den tid er givet godt ud, og bare rolig opvasken står der også når du er færdig. Medmindre du har en Svigermor, der lige kom forbi i mellemtiden.

Against all odds af Phil Collins

How can I just let you walk away?
Just let you leave without a trace?
When I stand here taking every breath with you, ohoo
ou're the only one who really knew me at all

How can you just walk away from me?
When all I can do is watch you leave?
Cuz we shared the laughter and the pain
and even shared the tears
You're the only one who really knew me at all

Chorus:
So take a look at me now
Cause there's just an empty space
And there's nothin left here to remind me
Just the memory of your face

Take a look at me now
Cuz there's just an empty space
And you comin back to me is against all odds
and that's what I've gotta face, ohoo

I wish I could just make you turn around
Turn around and see me cry
There's so much I need to say to you,
So many reasons why
You're the only one who really knew me at all

Chorus
So take a look at me now
cuz there's just an empty space
And there's nothin left here to remind me
just the memory of your face

Take a look at me now
Cus there's just an empty space
But to wait for you, well that's all I can do
and that's what I gotta face

Take a good look at me now
I'll still be standing there
And you comming back to me is against all odds
It's a chance I have to take; ohoo

End

Just take a look at me now

Tekst skrevet af Phil collins

Så er det snart weekend

Endnu en arbejdsuge er ved at være forbi, har godt nok fået ryddet op i dag, må man gå hjem når skraldespanden er fuld?

Får besøg af en veninde i aften, det er rigtig længe siden vi har snakket sammen, så detglæder jeg mig til. Hun var på ferie, da alt det her med Jesper og jeg skete, vi har mødtes en enkelt gang siden, men der orkede jeg ikke at fortælle om det, har været mæt af at snakke om det, og jo vi er jo kommer videre. Så i aften står den på ren tøsesladder, alt efter hvor meget børnene tillader....

Skal hjem og lave mad til os, det er ikke så tit jeg er i køkkenet, så det er modigt hun tør spise med.

Det gik op for mig den anden dag, at jeg er meget mere afslappet. Lever ikke længere fra dag til dag, men planlægger frem i tiden, hus, job, jul, koncert mv. Det er kommet gradvist, så jeg har egentlig ikke bemærket det før det slog mig. Det har været vigtigt for mig, at give mig selv tid til at stoppe op og tænke over mit liv og situation, sundt tror jeg.

Vi har fået det rigtig fedt sammen igen, og bedre end nogensinde. Jeg har fået nogle ar på sjælen, men de gør ikke så ondt mere, som de har gjort. Kærligheden er fundet frem, havde gemt sig i en travl hverdag. Prioriterningerne er ændret, så det ikke sker igen, ordene "jeg elsker dig" har fået en helt anden betydning. Jeg er lykkelig for, at vi besluttede at kæmpe, fremfor bare at gi' op. Kærligheden har jo været der hele tiden, og hvorfor smide noget så smukt væk bare fordi det bliver lidt svært. Nogle gange tror jeg det er for let, at gå fra hinanden, det er jo inderst ikke det man ønsker....

God weekend herfra, nu vil jeg hjem og hente børn.

Jobsituationen igen

Jeg fik brev i weekenden om at jeg ikke havde fået det job, som jeg var til samtale til for et stykke tid siden i Slagelse. det havde jeg egentlig på fornemmelsen, for samtalen var for kort og for ligegyldig, men det har jeg det ok med.

Jeg håber på det andet i Slagelse, jeg har mailet til hende og hun vil vende tilbage indenfor 2 uger, fair nok.

I går fik jeg sendt 2 ansøgninger afstede, 1 i Ringsted i nærheden af et andet hus Jesper har kig på og en her i området, så må vi se, men jeg er ved at være lidt presset.

Det der holder mig oppe i øjeblikket på arbejdet er mine kollegaer, men der forsvinder flere og flere og os der er tilbage bliver presset mere og mere. Jeg tror efterhånden, at den eneste grund til at vi er der, er samvittigheden over for hinanden, og så at jeg er så fandens pligtopfyldende.

En af vognene var forbi i dag, og vi havde en lang snak med ham, det varmede. HAn var meget ked af, at det er endt som det er endt, endt er så meget sagt vi kender ikke slutningen endnu, men han havde sammen med andre anbefalet mig som leder af regnskabsafdelingen i det nye selskab, men jeg er jo ikke fra det andet selskab og det er deres folk, der får topposterne.

I næste uge skal jeg skrive under på om jeg er med eller ej, hvad tror de selv, hvis jeg siger nej, har jeg jo underskrevet min egen fyreseddel.

Det er lidt frustrerende, for jeg er meget i tvivl om hvad der er taktisk smart at gøre, og jeg kan bedst li' at ha' løsningen.

Fik ellers en mail idag om at mit gamle job på DST er ledigt, men nej, jeg skal ikke derind igen, det fristede mig ingen gang.

Julegaver..

Tiden går alt for stærkt og det er alt for snart jul igen. Oscar fortalte i går at han ønskede sig nogle flywheels og jeg sagde, at det måtte han ønske sig i julegave. det mente han ikke han kunne, for der havde ikke været sne i reklameindslaget fra BR og derfor var det ikke til julegaver, men til nu.

Kalendergaver har jeg fået købt lidt af, bander mig selv langt væk nogle gange over at jeg syede kalendre med 24 tal istedet for advendtskalender, men det er jo hyggeligt når først de er købt og ungerne nyder det, er det ikke det det handler om?

Jesper fik sin julegave idag, han har selv valgt den. Der var tilbud nede i centeret, så han fik en rigtig lækker læderjakke. Vi har ikke brugt julegaver til hinanden før sidste jul, hvor Jesper en dag meddeler at han har købt julegave til mig, det ku' jeg slet ikke ha', jeg var så nysgerrig. HAn var sluppet rigtig godt fra det, men bukserne var desværre for små og de havde dem ikke større (jeg plejer ellers at have problemet den anden vej), så de blev byttet, en lækker bluse og en cd.

Jeg måtte jo så ud i sidste øjeblik og finde en gave til ham, og det var vidst mere held end forstand, at jeg fik købt en rigtig lækker trøje, der desværre kom et brændemærke i og vidst er glemt et sted i byen. Men nu er gaven klaret for i år.

Jesper så en reklame i avisen forleden for en koncert, og det er jo ikke det vi har gjort det mest i, og vi kunne begge tænke os at komme med, jeg var parat til at bestille billetter, men Jesper kan være overraskende økonomisk nogle gange, så han mente lige vi skulle vente. Så ringede min mor for at spørge til Mollie, jeg greb chancen, så vi får koncertbilletter inkl. børnepasning i julegave, der er bare så længe til.......