torsdag den 25. december 2008

Juleaften...

Så blev det jul igen.

Vi startede denne dag med at sove længe, tiltrængt. Efter kaffen, et bad, lidt tullen rundt, pyntning af træ osv. satte vi kursen mod Ålsgårde for at aflevere julegave til Line. Vi blev til en kop kaffe og et stykke kage og hyggesnakkede lidt. Dejligt, at se hvor Mollie tilbringer sin tid. Hun har sin egen stol og en kiste med legetøj, hvor der ret tit er nye ting i. Lines mor er om muligt endnu mere begejstret for Mollie end Line er, skøn familie.

Derefter gik turen til Helsingør til Faster Tania, hvor børnene skulle ha' deres julegaver fra fra Faster Addie. En barenvogn og Indiana Jones lego. Vi fik så de resterende gaver med hjem og fik også lagt vores under juletræet.



Da vi kom hjem fik vi lige ryddet lidt op og Jesper gik så småt i gang med maden.

Da vi nåede til gaveuddeling, var børnene så søde, Oscar der jo kan læse, delte rundt og Mollie ville hjælpe, så hun tog bare alle gaver over til sig selv :-) . Mollie havde lavet gaver til os, og hun har holdt mund med det i rigtig lang tid, men lige før Jesper fik papiret af sin råbte hun "Kop", så kunne hun altså ikke tie mere..... Jeg nød at se børnenes begejstring over gaverne, de er så taknemmelige.

Bagefter blev der samlet racerbane, redt hår på frisørhovedet, rullet på rulleskøjter osv.


Da min mor og Lotte skulle til at gå, begyndte Mollie at tage julepynten af træet, nu skulle der ryddes op.... Hun er for skæg, det pigebarn.

Mollie faldt i søvn i mine arme og da hun var båret i seng faldt Oscar i søvn samme sted, så vidunderligt. Jeg kunne ikke bære Oscar ind uden at han vågnede lidt, og halvt i søvne sagde han "det har været en dejlig aften", de samme ord kom da han slog øjnene op i morges.

Kan det være bedre ? Jeg er så taknemlig og lykkelig for den måde tingene har udviklet sig på, for 1½ år siden, troede jeg ikke børnene, Jesper og jeg skulle holde jul allesammen sammen mere, men hvor er jeg lykkelig :-) ... og så lige en sidste ting, det eneste Jesper og jeg kan komme op at skændes om, er når vi/jeg ikke kan finde jeg, men nu har vi fået gps, så er den potte ude af verdenen..... :-)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Glædelig jul :) hvor lyder det til at I havde en dejlig dag. Sikke nogle gode billeder af ungerne, og den racerbane ser bare super sej ud!!
Rigtig god juleferie! Har du set at der er crop i Taastrup den 7/2? Jeg skal med - tjek dreampapers.dk forum under crops.